Svar: Kostplan, antal måltider og mælk fremover
Kære Trine
Nu hvor din datter bliver 6 måneder, så kan du begynde at tilbyde hende mere varieret mad og stille og roligt mad med mere bid i.
Det vil være rigtig fint at du således giver hende de lidt grovere grødtyper som øllebrød, havregrød og flerkornsgrød og derudover skal hun have grøntsagsmos af flere forskellige typer grøntsager. Hendes mad tager mere og mere udgangspunkt i den mad I andre spiser og hun kan få grønsagsmos af: blomkål, gulerod, broccoli, squash, ærter, majs, porrer, kål af forskellig slags, selleri, pastinak, persillerod osv.
Rodfrugter smager af noget og mange børn kan rigtig godt lide dette så det kan være en god idé at lave f.eks. en rodfrugtmos hvor du blender f.eks. gulerod, knoldselleri, persillerod og pastinak - kog det mørt, hæld lidt af kogevandet fra og blend det med lidt fedtstof og evt. lidt mælk.
Det du skal være opmærksom på angående grøntsager er specielt selleri, spinat, fennikel og rødbede. Hun må meget gerne få disse grøntsager, de er rigtig gode til at give smag men det er vigtigt at de ikke udgør mere end 1/10 af portionen da disse grøntsager har et højt indhold at nitrat. Hvis I en dag skal have laks og spinat eller laver en kartoffel/selleri suppe eller lignende, hvor en af de nævnte grøntsager udgør en større del, så må hun gerne få det, men der bør så gå 14 dage imellem at hun så atter tilbydes nitratrige grøntsager.
Fra 6 måneders alderen kan hun også begynde at få lidt kød eller fisk. Det skal være kogt eller lavet i ovnen til at begynde med. Hakket kød er lettest at bruge i starten fordi det let moses ud, endten med en gaffel eller igennem en persillehakker eller blender. Hakket kød kan være kylling eller kalkun som er mildt og godt at begynde med, men også svinekød, oksekød, lammekød osv. alt kan bruges - det handler om at variere og lade barnets mad tage udgangspunkt i familiens mad.
Indmad som lever og hjerter kan koges og også bruges og blandes i grøntsagsmosen og det kan også blandes i farsen til kødboller og dermed indgå som en del af den mad hun naturligt får. Indmad har bla. et højt indhold af jern.
Fisk kan også koges i ovnen eller i en gryde og det moses meget let med en gaffel. Du kan give laks, makrel, sild, tun (fra dåse), torsk, rødspætte, torskerogn osv. Alt slags fisk er godt både frisk og frossent - alle eventuelle fiskeben skal naturligvis fjernes.
Din datter må omkring 6 måneders alderen gerne sidde i høj stol, i begyndelsen vil hun sandsynligvis kun kunne sidde der kortvarigt - men dog længe nok til at kunne få sin skemad i en høj stol. Du kan se at hun sidder rank og fint i ...
... starten, men så bliver hun træt, krummer i ryggen, falder til siden eller forover og så er hun træt i ryggen og skal ud af stolen igen.
Det vil være helt relevant at øge hende til 3 måltider og også begynde at give hende lidt mad i hånden at sidde med selv, når hun er 6 måneder gammel. Det kan være lidt agurkeskiver, brødskorper, eller blød frugt som appelsinbåde, hun kan sidde og sutte saften ud af. Husk at hun naturligvis skal være under opsyn, når hun selv sidder med noget :)
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen: Ammes og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frugtmos (jerntilskud med mindre hun får min 400ml jernberiget mme dagligt), frisk blød frugt i hånden at sidde og sutte på, vand af kop.
Ammes eller flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Grøntsagsmos og stille og roligt begyndes med kogt kød og fisk i mosen, tilbydes agurk, brødskorper og lignende i hånden at gumle på, vand af kop.
Ammes eller flaske og puttes til middagslur ca 12.30-13
Eftermiddag 16: Ammes/flaske og kan også her tilbydes lidt frugt som om formiddagen + vand af kop.
Powernappen begynder ofte at blive sprunget over
Aften 18: Grøntsagsmos igen med lidt kogt kød eller fisk, suppleres med brødskorper og lignende i hånden at gumle på og opbløde med spyt, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca 19.30
Sen aften 23-24: Flaske og sover som nu indtil næste morgen tidlig.
De fleste børn vil i 6 måneders alderen trives fint med to lure dagligt, for at din datters eftermiddag ikke skal blive for lang, så vil jeg foreslå dig at du prøver at putte hende en smule senere end du gør lige nu. Hvis hun først sover formiddagslur kl. 9.30-10 i stedet for kl. 9 så vil hun naturligt også sove lidt senere middagslur og vil derfor bedre kunne holde sig vågen til om aftenen uden sin powernap :)
Hvis du ammer og/eller giver flaske som planen her skitserer, så får hun ganske givet hvad hun har brug for af mælk/væske.
Du spørger om din datter er meget stor ... tja, det er vel individuelt hvad man synes :) Hun lyder til at være rigtig godt i stand, man siger at hun skal fordoble sin fødselsvægt inden hun er 6 måneder og det lyder vel meget passende at hun nu vejer 7,6 kg - det svarer jo så til at hun har vejet 3,8 kg da hun blev født .... hvad vejede hun?
Du kan gå ind på medlemssiderne i livets bog og indtegne hendes mål fra fødslen og til nu og så kan du se hvordan hun vægt og længdemæssigt ligger på kurverne. Jeg synes hun lyder til at være en rigtig fin lille pige, ligesom hun skal være :)
Fortsat held og lykke med hende!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Angst hos børn
Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.
Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire











