Annonce

Annonce

Svar: Aktivt barn og mad


10. september 2009

Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Sanne

Du kan tro at dit brev giver mening og tak for dine ord, det er rigtig dejligt at høre, at du har kunne bruge mit tidligere svar og at det har givet lidt ro :)

Det er altid meget svært at gisne om fremtiden og hvordan børn vil udvikle sig. Men hvis du allerede nu oplever at din datter er meget aktiv, har masser af gåpåmod, udforsker verden og samtidig også er en meget følsom pige - ja så er der nok noget om det og det er nok en del af hendes personlighed. Derfor vil det også følge hende lidt, for det er jo sådan hun er, men det behøver bestemt ikke være noget dårligt tværtimod.

Under alle omstændigheder kommer der i hvert fald ikke noget dårlig ud af at møde hende så godt du kan og være der for hende og det du fortæller lyder så fint. Det er rigtig dejligt at du kan mærke at der sker en forskel nu, at hun græder mindre, at hun i stedet grynter lidt når hun skal sove og det er helt okay - det må hun gerne :) Du er jo om hende hele tiden, sikrer dig at alt er okay, at hun har det godt, føler sig tryg osv. Ingen problemer i at lade hende prøve at finde roen selv, som du beskriver det.

Det lyder også som om at hun er rigtig glad for grød og jeg tænker at du fortsat skal prøve at holde mængden lidt nede. Giv hende max ½ dl. og så hellere to gange dagligt. Det er bedre at hun får ½ dl. x 2 end 1 dl. x 1, det levner bedre plads til mælken ... Derudover er det vigtigt at du giver hende vand sammen med skemaden og når hun søger skeen igen og igen, så kan vandet være en god måde at aflede hende på :)

En plan for dagen kan se således ud:

Tidlig morgen 06: Flaske og sover lidt ...


Annonce

... videre

Formiddag 9-9.30: Flaske og puttes til formiddagslur

Frokost 12: Max ½ dl. grød af ris, majs, hirse eller lignende uden gluten - varier yderligere om nogle dage ved at tilsætte lidt frugtmos som topping (det skal være kogt mos, hjemmelavet eller købt på glas). Vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur ca kl. 13. Tidspunktet varierer lidt efter hvor lang en formiddagslur hun har taget

Eftermiddag 16-17: Flaske


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Sover sin 3. lur som ofte er dagens korteste lur

Aften 18: Max ½ dl. grød (anden slags end til frokost) - begynd først med grød her, når hun har fået grød til frokost i 7-10 dage og det tydeligt går rigtig godt. Når hun så har fået grød et par gange dagligt i yderligere en uges tid, så kan du begynde med lidt grøntsagsmos om aftenen i stedet - f.eks. lidt mos lavet af kartoffel og gulerod. Vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca 19.30-20. Igen afhænger tidspunktet for putning af hvor sen en 3. lur hun tager og hvor lang luren er ...

Sen aften 23-24: Flaske og kan måske sove til næste morgen tidlig, mange børn har dog forsat brug for endnu en flaske midt nat indtil de er omkring 6 måneder - eller sover måske fra 20 til 02, får flasker og sover videre til 06 og det er også helt okay :)

Du må gerne give din datter mere end 200ml mælk, hvis hun kan spise det og tydeligt viser behov. Generelt gælder dog at det er bedre at give hende en flaske ekstra i løbet af et døgn end at give ekstra meget mælk i hver flaske. Til små børn er hyppige måltider bedre end få og store måltider :)

Håber planen for dagen hjælper dig lidt videre, fortsat held og lykke med hende!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.

Madvaner hos 3-årig dreng

Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...

Læs hele brevet og Helens svar


2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Jordbær til baby

Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Min søn på 11 måneder spiser ikke

Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Erstatning - modermælk

Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.

Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...

Læs mere i Babylex

Slik

Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.

Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.

Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.

Ifølge...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine meget brugbare råd og ikke mindst for din omsorgsfulde respekt for børnene.

Tak fra Pernille
Sophus´ mor


Annonce