Svar: Mor er den bedste i verden ...

---

Kære Mette

Det er helt normalt at børn i især 7-10 måneders alderen græder og tydeligt bliver kede af det, når mor (eller far) forlader rummet. Din datter er så småt igang med separationsfasen.

Din datter er så bevidst nu, at hun meget tydeligt mærker, når og hvis du går. Hun lægger meget mærke til hvor hun er, om I er hjemme eller ude, om du er i rummet hos hende osv. og først omkring 16 måneders alderen vil hun være i stand til egentlig at kunne forholde sig til at du er i rummet ved siden af. Hun forstår simpelthen ikke at du er der, når hun ikke kan se dig, hun føler sig alene og forladt og derfor bliver hun ked af det, når du går ...

Netop i 7-10 månedersalderen sker der nogle ting, separationsfasen betyder at hun på en gang øver sig i at bevæge sig lidt væk fra dig - fra at sidde på skødet og være i din favn hele tiden, så begynder hun at sidde ved dine fødder, så kan hun sidde et par meter væk og begynder at krybe og nu begynder hun så at skulle kravle og rent fysisk bevæge sig væk fra dig. I takt med at hun øver dette, så vil hun naturligt også blive mere tryghedssøgende. Hun har brug for mere fysisk kontakt - hun skal ligesom være lidt ekstra tilknyttet for at kunne adskille sig og du skal derfor se det lidt som at hun skal have sit 'mor-depot' fyldt op.

Hun har brug for masser af knus, kram og fysisk kontakt ...

---

---

... og virkelig mærke at du er der, for at kunne bevæge sig lidt væk fra dig og kunne undvære dig bare lidt ...

Når hun begynder at kunne kravle så vil hun kunne følge efter dig og derfor bliver det bedre, når hun mestrer denne teknik, du vil kunne kalde på hende og opfordre hende til også at søge dig og på den måde lærer hun stille og roligt at du ikke har forladt hende.

Det vil også være rigtig godt at du taler med hende, når du går ind i et andet rum, så hun kan hører at du stadig er der og har du noget praktisk du skal lave i køkkenet eller et andet sted, så tag hende med, sæt hende i den høje stol eller på et tæppe på gulvet i rummet hvor du er - så hun kan se dig, så I kan tale sammen, men hvor du kan få lavet det du skal og hvor hun øver sig i at lege lidt selv.

---

---

Leg borte-tit leg med hende, da det også er en god måde at lære hende at du stadig er der, selvom du er væk et øjeblik.

Når både mor og far er hjemme og den ene af jer er alene med hende på armen, så led efter den anden - altså du tager hende på armen, går med hende, siger "Hvor er far henne? Skal vi finde far? Der var far jo!" osv. så hun oplever at lede efter en anden og får fornemmelse af at rummene hænger sammen og man kan lede efter den anden - jo ældre hun bliver, jo mere vil hun som sagt kunne forholde sig til dette :)

Rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

Viden om børn:

---