Svar: Mad, grød, grøntsager og mad i stykker
Hej Sanne
Det lyder som om at det går rigtig fint med rugbrødshapsere og således rigtig godt med at spise mad i stykker. Derfor må du gerne forsøge med mere familiemad, mad med mere bid i og det er helt fint at tage udgangspunkt i den mad I andre spiser. Du kan således sagtens give dem indmaden af en frikadelle i deres grøntsagsmos, give dem kogte blomkålshoveder eller lignende at sidde og gumle på i hånden, hvis I får lidt ris med sovs - så må de gerne få dette- en ret som f.eks. boller i mild karry, kan mange børn godt lide og laver du f.eks. en kødsovs, hvor det hakkede kød har stået og småsimret på panden i tomatsovs, med lidt mildt krydderi som timian og oregano, så må de også gerne få dette.
Hvis du bruger meget salt og peber i madlavningen så skal de ikke have det, så er det vigtigt at du tager noget fra til børnene inden du krydrer eller at I i stedet går over til at bruge bordsalt.
En sen natteflaske kan sagtens påvirke deres indtag og lyst til morgenmad. Du kan overveje om det vil hjælpe at du giver dem en flaske omkring midnat, som de spiser mere eller mindre i søvne mod at de evt. så vågner op og starter dagen med en grød ... Det er dog ofte hensigtsmæssigt at fjerne flaskerne om dagen først, for at få plads til mere sufficient mad - i stedet kunne du evt. skrue lidt ned for indtaget af flaske om morgenen, så de får bare 100ml der ...
En plan for dagen, hvor der er gjort plads til mad med mere bid i, kan se således ud:
Tidlig morgen 05-05.30: Flaske og sover lidt videre
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden, vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Små rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg som makrel, sildepostej, rognguf eller lignende. Suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk, det kan være rester fra aftensmaden eller mos fra glas. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur 13.30-14 som nu
Eftermiddag 16-16.30: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden, evt. små stykker bolle med lidt smør eller ost, vand af kop. Det er helt fint at give et let måltid her, så der er bedre plads til aftensmaden.
Aften 18: Mere og mere familiemad, ris, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Mad i små ...
... stykker og også gerne mad i hånden - en kartoffelbåd, et stykke blomkål, broccoli, en brødskorpe eller lignende de kan sidde og gumle på, vand i kop. Der skal fortsat suppleres med grøntsagsmos - det kan være kartofler der moses med lidt sovs osv. alt efter hvad I nu får at spise.
Flaske med vælling og puttes til natten 19.30
Sen aften 23-24: Flaske og sover uden mælk til næste morgen tidlig.
Hvis børnene tilbydes flaske sen aften, så kan de evt. sove til næste morgen tidlig og starte dagen med grød - men som sagt, vil de jo have behov for mælk stadig væk og så vil en lille flaske inden formiddagsluren være nødvendig ...
Grød bør max udgøre to af dagens måltider og resten bør være grøntsagsmos. Det er derudover naturligt at servere rugbrød sammen med grønt, sådan spiser vi det også selv .. Det vil således være en god idé at du giver grøntsager til frokost og til aften - og kogt og helst som mos, fordi du derved lettere får energiberiget maden. Men hvis børnene hellere vil og kan gnaske sig igennem en kartoffelbåd fremfor at spise kartoffelmosen, så går det nok også endda :)
Husk på at grøntsagsmos også meget fint kan kommes på rugbrødshapsere og gives som smørbart pålæg!
Jeres let krydrede mad er helt i orden, de fleste børn nyder faktisk når maden smager af noget. Du kan også med fordel gemme lidt grøntsager i både frikadeller, farsbrød, kødsovs osv. Også fisk er meget vigtigt og de kan få mange forskellige slags - spiser I selv laks, rødspættefileter eller lignende må børnene meget gerne få dette.
Med hensyn til dit spørgsmål 5. så er jeg lidt i tvivl om jeg forstår det rigtigt .. Altså børnene har bedst af at få mad, når de vågner af en lur og ikke vente f.eks. 2 timer på at spise. De fleste børn vil naturligt føle lidt sult og tørst når de vågner og maden vil give dem energi og overskud til at være vågne og bruge sig selv både motorisk og mentalt. Efter søvn, mad og leg, vil barnet så kunne blive skiftet ved behov og gjort klar til næste lur, som ofte vil indbefatte at få lidt mælk at drikke, lidt mælk at sove på ... Dette ændrer sig dog mere og mere - stille og roligt er lidt vand måske nok :)
Jeg håber at jeg hermed har fået svaret på dine spørgsmål og at du nu er hjulpet videre frem - fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
Viden om børn:
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.
NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.