Svar: Mad, grød, grøntsager og mad i stykker
Hej Sanne
Det lyder som om at det går rigtig fint med rugbrødshapsere og således rigtig godt med at spise mad i stykker. Derfor må du gerne forsøge med mere familiemad, mad med mere bid i og det er helt fint at tage udgangspunkt i den mad I andre spiser. Du kan således sagtens give dem indmaden af en frikadelle i deres grøntsagsmos, give dem kogte blomkålshoveder eller lignende at sidde og gumle på i hånden, hvis I får lidt ris med sovs - så må de gerne få dette- en ret som f.eks. boller i mild karry, kan mange børn godt lide og laver du f.eks. en kødsovs, hvor det hakkede kød har stået og småsimret på panden i tomatsovs, med lidt mildt krydderi som timian og oregano, så må de også gerne få dette.
Hvis du bruger meget salt og peber i madlavningen så skal de ikke have det, så er det vigtigt at du tager noget fra til børnene inden du krydrer eller at I i stedet går over til at bruge bordsalt.
En sen natteflaske kan sagtens påvirke deres indtag og lyst til morgenmad. Du kan overveje om det vil hjælpe at du giver dem en flaske omkring midnat, som de spiser mere eller mindre i søvne mod at de evt. så vågner op og starter dagen med en grød ... Det er dog ofte hensigtsmæssigt at fjerne flaskerne om dagen først, for at få plads til mere sufficient mad - i stedet kunne du evt. skrue lidt ned for indtaget af flaske om morgenen, så de får bare 100ml der ...
En plan for dagen, hvor der er gjort plads til mad med mere bid i, kan se således ud:
Tidlig morgen 05-05.30: Flaske og sover lidt videre
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden, vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Små rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg som makrel, sildepostej, rognguf eller lignende. Suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk, det kan være rester fra aftensmaden eller mos fra glas. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur 13.30-14 som nu
Eftermiddag 16-16.30: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden, evt. små stykker bolle med lidt smør eller ost, vand af kop. Det er helt fint at give et let måltid her, så der er bedre plads til aftensmaden.
Aften 18: Mere og mere familiemad, ris, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Mad i små ...
... stykker og også gerne mad i hånden - en kartoffelbåd, et stykke blomkål, broccoli, en brødskorpe eller lignende de kan sidde og gumle på, vand i kop. Der skal fortsat suppleres med grøntsagsmos - det kan være kartofler der moses med lidt sovs osv. alt efter hvad I nu får at spise.
Flaske med vælling og puttes til natten 19.30
Sen aften 23-24: Flaske og sover uden mælk til næste morgen tidlig.
Hvis børnene tilbydes flaske sen aften, så kan de evt. sove til næste morgen tidlig og starte dagen med grød - men som sagt, vil de jo have behov for mælk stadig væk og så vil en lille flaske inden formiddagsluren være nødvendig ...
Grød bør max udgøre to af dagens måltider og resten bør være grøntsagsmos. Det er derudover naturligt at servere rugbrød sammen med grønt, sådan spiser vi det også selv .. Det vil således være en god idé at du giver grøntsager til frokost og til aften - og kogt og helst som mos, fordi du derved lettere får energiberiget maden. Men hvis børnene hellere vil og kan gnaske sig igennem en kartoffelbåd fremfor at spise kartoffelmosen, så går det nok også endda :)
Husk på at grøntsagsmos også meget fint kan kommes på rugbrødshapsere og gives som smørbart pålæg!
Jeres let krydrede mad er helt i orden, de fleste børn nyder faktisk når maden smager af noget. Du kan også med fordel gemme lidt grøntsager i både frikadeller, farsbrød, kødsovs osv. Også fisk er meget vigtigt og de kan få mange forskellige slags - spiser I selv laks, rødspættefileter eller lignende må børnene meget gerne få dette.
Med hensyn til dit spørgsmål 5. så er jeg lidt i tvivl om jeg forstår det rigtigt .. Altså børnene har bedst af at få mad, når de vågner af en lur og ikke vente f.eks. 2 timer på at spise. De fleste børn vil naturligt føle lidt sult og tørst når de vågner og maden vil give dem energi og overskud til at være vågne og bruge sig selv både motorisk og mentalt. Efter søvn, mad og leg, vil barnet så kunne blive skiftet ved behov og gjort klar til næste lur, som ofte vil indbefatte at få lidt mælk at drikke, lidt mælk at sove på ... Dette ændrer sig dog mere og mere - stille og roligt er lidt vand måske nok :)
Jeg håber at jeg hermed har fået svaret på dine spørgsmål og at du nu er hjulpet videre frem - fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
Viden om børn:
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Omsorgsdage
Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.
Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.
Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.