Svar: Fast føde til baby
Kære Ida Louises mor
Tak for dit brev og velkommen til, dejligt at høre, at jeg er blevet anbefalet af en kollega :)
Det lyder som om at du har en stor og sulten pige, der trives på alle måder og det vil være rigtig fint, at du nu begynder at give hende skemad to gange dagligt.
Hun kan få grød til frokost og grøntsagsmos eller grød til aften, vand af kop og derudover masser af mælk i løbet af dagen, så hun ikke længere behøver efterspørge det helt så hyppigt om natten. De fleste børn er dog 6 måneder inden de ernæringsmæssigt ikke har behov for mælk midt nat og at sove igennem i denne alder svarer til at din datter kan sove 5-7 timer i træk uden at få mælk. Så at din datter har haft en periode, hvor hun har kunne sove mere - det er super dejligt og jeg håber du har nydt det :) Men det er faktisk mere end du kan forvente ....
Det er vigtigt at du ikke giver for store mængder skemad, men holder lidt igen, både for at holde gang i din datters mave og for at der fortsat er plads til mælk. Det er således bedre at du giver hende 3/4 dl. skemad 2 gange dagligt og følger efter med mælk, end at du giver hende 1½ dl. og hun så ikke vil drikke mælken efterfølgende.
Det er også bedre at du giver hende mad og mælk fra morgenstunde og således ...
... giver grød formiddag eller frokost og ikke først eftermiddag. Mætheden skal skabes hele dagen igennem og ikke kun sidst på dagen - så får du roligere søvn. Hvis hun fyldes rigtig meget op sidst på dagen, vil hendes tarme arbejde på højtryk for at nedbryde føden og hun vil sove mere uroligt ...
En plan for dagen med 2 måltider skemad kan se således ud:
Tidlig morgen 6: Ammes og sover lidt videre
Formiddag 9-9.30: Ammes
Puttes til formiddagslur
Frokost 12: Grød, evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13 - tidspunktet varierer lidt efter hvor lang en formiddagslur hun har taget
Eftermiddag 16-17: Ammes
Powernapper, dagens 3. lur
Aften 18: Grød eller grøntsagsmos, som overgang kan du evt. lave lidt risgrød og så tilsætte f.eks. gulerodsmos som topping, stille og roligt lade guleroden overtage og udskifte risgrøden med kartoffel. På den måde overgå helt til grøntsagsmos. Vand af kop
Ammes og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes og hvis du er heldig, så begynder hun at kunne sove til næste morgen tidlig uden mælk - men som sagt, har mange altså stadig behov for en ekstra amning midt nat ... :)
Jeg håber denne plan hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Leg
For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.
Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.
I takt...
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alt din støtte og hjælp indtil nu. Igennem dig har jeg lært at have tillid til mine beslutninger og oser ud af tryghedsposen til min dreng og dette med god samvittighed!!!
Ingen tvivl om at du altid skal være min sundhedsplejerske :-)
Kærlig hilsen
P, mor til dreng på 15 måneder.








