Svar: Vred og frustreret storesøster

---

Kære Tina

Det er nogle gange rigtig svært at blive storesøster og det er utroligt vigtigt at I lytter til jeres ældste datter og anerkender hende og det faktum, at hun har rigtig svært ved at dele jer med lillesøster. Det er jo ikke Vanessa, der har bedt om at der skulle sættes en rival i verden, det er jeres beslutning, jeres valg - og det reagerer hun på.

Og hun ser hende netop som en rival, hun ser hende som en konkurrent til jeres opmærksomhed og jeres kærlighed:

- Vanessa føler at hun ikke længere er den foretrukne
- Hun føler sig usynlig, hun føler ikke du ser hende
- Hun føler sin plads usikker, når hun ser dig sidde og amme, putte, nusse og kæle med Nikoline, så bliver hun i tvivl om hvorvidt der er ligeså meget plads til hende og hvorvidt du elsker hende ligeså højt
- Hun føler at hun bliver tilsidesat, at Nikoline nogle gange er vigtigere, nogle gange har førsteprioritet.

Nogle sammenligner det lidt med at ens partner kom hjem med en ny kvinde ... Hvis din mand kom hjem med en ny kvinde, meddelte dig at nu skulle hun sove i soveværelset og hende elskede han - ja han elskede naturligvis også stadig dig, men nu skulle hun også være der ... Hvordan ville du have det? Hvilke følelser ville der opstå i dig? Nok et meget godt billede af hvad det egentlig er vi nogle gange udsætter vores børn får, når vi kommer hjem med en baby, som vi forventer de vil elske ...

Vanessa kommer ikke og siger "Jeg tror du bedre kan lide Nikoline end mig..." hun reagerer fysisk og ved at blive helt umulig, skabe sig, slå ud efter ting osv. og i det hele taget opføre sig som en pige der er langt yngre end hun reelt er. Præcis som du sikkert selv ville begynde at råbe, skrige, skabe dig - hvis det var dig, der stod i den situation og manglede ord ... :)

Jeg er helt enig med dig i at hun vil føle sig ekstra afvist, hvis hun bliver flyttet ind på eget værelse og Nikoline fortsat sover hos jer. Jeg tænker også at det på sigt, vil være en rigtig god idé at få Nikoline ud af soveværelset - så kan de enten sove på hvert sit værelse eller sove på samme værelse, hvis det vil være trygt for dem begge. I nogle familier fungerer det faktisk rigtig godt netop at ...

---

---

... lade børnene sove sammen.

Det er utrolig vigtigt at I fortæller Vanessa, hvad der er noget ganske særligt ved hende. Ikke kun at I elsker hende højt, men også virkelig medtænker, hvordan I kan styrke hendes selvværd - det vil sige følelsen af at have værdi.

Forskellen på selvtillid og selvværd kan kort beskrives sådan.

1. Selvtillid handler om tillid til sine evner. Selvværd hander om oplevelsen af at have værdi.

2. Selvtillid handler om at gøre. Selvværd handler om at være.

---

---

3. Selvtillid handler om noget vi kan. Selvværd handler om noget vi er.

4. Selvtillid hander om tillid til sine færdigheder. Selvværd handler om at værdsætte sine egenskaber.

Dette kan I læse meget mere om i bogen "Glade børn med højt selvværd - en forældreguide". Den er skrevet af Dan Svarre, der er psykolog og den er udgivet på Politikens Forlag. I finder den i min bogguide under 'mobning og selvværd'.

Jeg har en tidligere kollega der blandt andet i sit arbejde med børn i sorg, har haft stor glæde af at give barnet en særlig blød og rund sten i lommen. Det går ud på at finde en blød og dejlig sten, som er en "magisk sten". Når Vanessa bliver ked af det og har brug for at få din opmærksomhed, når hun føler sig overset, når hun har brug for at du ser hende og den smerte hun føler, så skal hun komme og lægge stenen i din lomme. Hun behøver ikke sige noget, bare lægge stenen i lommen og når hun gør det, så ved du at hun har brug for at blive krammet, brug for at blive set og du kan give hende masser af fysisk kontakt og nærhed.

Jeg tænker at en sådan lille magisk sten måske ville måske hjælpe jer alle. Vanessa vil blive set, når hun har særligt behov og det vil kunne ske uden en masse råben, skrigen og hysteri og du ville kunne imødekomme hende på en positiv og god måde. Et kram, lige løfte hende op på skødet, knuse hende, kysse hende lidt og bekræfte hende i at det er super dejligt, at hun lige kom og tog kontakt, det har I begge brug for og så vil hun måske atter kunne lege videre og vil bedre kunne acceptere at du naturligt bruger lidt tid på Nikoline.

Jeg håber du kan bruge ovenstående tanker videre, fortsat held og lykke med hende - med dem begge to :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

Viden om børn:

---