Svar: Kræsen, skal vi bare acceptere det?
Kære Lotte
Det lyder som om at I skal finde en balance imellem at Oscar naturligt stadig er en lille dreng, men nu faktisk også er blevet 2 år og derfor har brug for lidt mere faste regler og rammer ...
Det bør f.eks. være slut med pulvergrød og sutteflaske - han er altså for gammel til det og det bør erstattes med andre og mere sufficiente ting. Et eller andet sted, så er han jo så stor nu, at det at få flaske og give pulvergrød - det er med til at holde ham på et babystadie, hvor han ikke længere hører hjemme :)
Ja, han er en lille dreng og ja, man skal stadig lytte rigtig meget til hans behov, anerkende hans følelser og en gang imellem være der ekstra meget for ham fordi han er lille, og kravene til ham får nogle gange hele verden til at vælte - men han skal også nogle gange lære at tingene ikke altid kan gå efter hans hoved og derfor lære at tackle den frustration, der naturligt opstår i sådanne situationer.
Det er dejligt at han spiser rigtig godt, når han får noget han tydeligvis kan lide. Det er også super godt, at han spiser både fisk, kylling, pasta, ris, grøntsager, brød, frugt, yoghurt og ost. Han får på den måde noget fra alle fødevarergrupper og det er super fint. Det er også rigtig godt at han nyder at spise, at sidde ved bordet og spise med jer andre - i hvert fald, når han får livretter, så er det nydelse for ham og det er et super godt udgangspunkt!
Det er en god idé at du altid serverer et eller andet, som du ved han godt kan lide. Det kan bare være et stykke brød eller andet, som han naturligt ofte vil starte med og så spise i, måltidet starter. Du må gerne stille lidt krav om at han skal spise lidt af den øvrige mad, før han får noget andet. Det betyder ikke så meget om det er pastaen, kødet eller grøntsagerne der glider ned, bare han spiser lidt af maden.
Det er bedre at give ham et eller andet, som han godt kan lide, som en del af retten - fremfor at give ham speciellavet mad. Han kan i en alder af 2,2 år sagtens spise som I andre og jeg synes ikke du skal lave speciel kost til ham.
Det er fortsat en god idé med mange små måltider, både fordi han har godt af at spise lidt og tit for at ...
... få sit energibehov dækket og sit blodsukker holdt stabilt, men også fordi det så betyder mindre, hvis han til det ene måltid ikke spiser særlig meget, så går der jo kun 1½-2 timer så får han mad igen og vil forhåbentlig der så spise lidt mere.
Det er vigtigt at du medtænker, at det er dig der køber ind og derfor dig der sørger for at have de rette ting i skabene. Hvis der ikke er usunde ting at få, så er det naturligt lettere at spise det som er bedst for ham ... Det lyder som om at han til aften spiser sundt og varieret, men i løbet af dagen lyder de ting du nævner, som nogle forholdsvis søde ting:
Pulvergrød, syltetøj, frugtmos, yoghurt, kiks ... Du skriver at han kun drikker mælk af sutteflaske - hvad drikker han så? Får han vand eller får han saft, juice eller lignende?
Det er rigtig vigtigt at skrue ned for indtaget af sukkerholdige drikke og fødevarer, da det naturligt fjerner appetitten og lyst til mere sufficient mad. Han bør derfor drikke vand af kop dagen igennem og med hensyn til mad og mellemmåltider - hvad så med hjemmebagte boller og frisk frugt?
I stedet for at give ham frugtmos, kan han sagtens spise en frugtskål med friske stykker frugt. I stedet for kiks, vil han have langt bedre af at få en havregrynsbolle, grahamsbolle eller rugbolle ...
Jeg ved godt at du ikke er bosiddende i DK og at spisemønster og tilbud om børnemad ser anderledes ud hvor du bor, men i forhold til dansk rådgivning om mad til børn, så er det vigtigt at fokusere på groft fiberholdigt brød, kød, fisk, grøntsager, mælk og surmælksprodukter (1,5% fedtindhold), frugt, kartofler, ris og pasta. Din dreng får det hele - men lidt mere af det hele i løbet af dagen kunne være rigtig godt :)
Du kan på hjemmesiden www.altomkost.dk finde rigtig mange gode opskrifter og idéer til sunde måltider for børn.
Jeg tror du vil få rigtig meget ud af at læse pjecen: "Det fælles frokostmåltid – anbefalinger og inspiration til sund
mad til børn i daginstitutionen", som handler om kost til børn både i vuggestuealderen (som din dreng) og de større børn i børnehaven.
Jeg håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








