Svar: Blufærdighedskrænkelse
Kære Signes mor
Det er en rigtig svær situation I står i og jeg synes faktisk I har klaret det utrolig godt og har handlet fuldstændig rigtigt.
Det er godt at I har gjort pædagogerne opmærksom på episoden, ulykkeligt at ingen af dem har set eller hørt noget - men nu er de i hvert fald opmærksomme og jeg går ud fra, at den del af børnehaven nu er under opsyn, når børnene er ude ...?
Det er rigtig fint at I har sagt det til politiet, da der har været en lignende episode ved en anden børnehave i byen, så er det oplagt at tænke at de to ting har med hinanden at gøre og det er godt at I har givet jeres oplysninger videre. Der er ingen tvivl om at det at en person blotter sig foran små børn, er en sag, der skal tages alvorligt.
Jeg kan godt forstå at jeres datter og I selv er rystet over situationen og det er rigtig godt at I har talt med jeres datter omkring det. Det er rigtig vigtigt at I roser hende for at fortælle jer sådanne ting, det er vigtigt at præcisere overfor hende, hvor glade I er for at hun fortæller jer det og at det er vigtigt at hun netop kommer og siger sådanne ting.
I kan også fortælle hende, at nogle mennesker er syge og at man kan være syg på mange måder. Nogle gange er man syg på den måde at man brækker et ben eller lignende og så bliver man behandlet med gips på benet. I kan også nævne eksempler på ting som hun selv har oplevet, hvor hun har været syg og er blevet behandlet. Og så kan I fortælle hende, at man også nogle gange kan være syg på en måde, hvor man gør ting som er forkerte - f.eks. når man stiller sig ved en børnehave og trækker bukserne ned. Og sådan en person skal også behandles og skal have hjælp og derfor er det ...
... vigtigt at hun ikke taler med ham, men at hun i stedet løber ind til en voksen som kan hjælpe.
Jeg tænker ikke der er grund til direkte at hive episoden ved børnehaven frem igen, hvis hun virker til ikke at ville tale om det eller have behov for det. Men når I oplever en situation, hvor hun tydeligvis bliver bange for en anden mand, så prøv at få hende til at sætte ord på, hvad der sker, hvad hun tænker om den mand og tag udgangpunkt i det. Hvis hun så selv nævner episoden ved børnehaven, så forklar hende forskellen på de to ting og hvordan hun ser at manden gør noget forkert og at gymnastiklæreren gør noget der er okay.
Jeg ved godt at det er svært, det er super svært. Det er jo en balance imellem at lade børn vokse op og føle sig trygge og samtidig også lære dem at der findes 'børnelokkere' og at man ikke må tage imod slik, gaver eller lade sig lokke af fremmede. I må prøve at forklare hende forskellen på at være i gymnastiksalen sammen med jer og på at tage med nogen alene, ind i et hus, en bil, en have eller lignende. I må prøve at forklare hende en regel der hedder, at man aldrig må tage med nogen uden at det er aftalt med mor eller far.
Den regel gælder jo generelt - hun må heller ikke hentes i børnehaven af andre uden at det er aftalt, hun må ikke tage med en veninde hjem uden at det er aftalt osv.
Og så må I prøve at stille jer åbne overfor de situationer, hvor hun så pludselig nævner noget, spørger om noget og gribe situationen når den er der og netop udnytte det til at tale med hende om de ofte svære ting :)
Det er som sagt super svært, men jeg håber at I har fået lidt idéer med på vejen her ...
Fortsat held og lykke med hende!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.
Påvirkning af trist mor på baby
Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...
Viden om børn:
Leg
For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.
Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.
I takt...
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!
Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D
Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to





