Svar: Blufærdighedskrænkelse

---

Kære Signes mor

Det er en rigtig svær situation I står i og jeg synes faktisk I har klaret det utrolig godt og har handlet fuldstændig rigtigt.

Det er godt at I har gjort pædagogerne opmærksom på episoden, ulykkeligt at ingen af dem har set eller hørt noget - men nu er de i hvert fald opmærksomme og jeg går ud fra, at den del af børnehaven nu er under opsyn, når børnene er ude ...?

Det er rigtig fint at I har sagt det til politiet, da der har været en lignende episode ved en anden børnehave i byen, så er det oplagt at tænke at de to ting har med hinanden at gøre og det er godt at I har givet jeres oplysninger videre. Der er ingen tvivl om at det at en person blotter sig foran små børn, er en sag, der skal tages alvorligt.

Jeg kan godt forstå at jeres datter og I selv er rystet over situationen og det er rigtig godt at I har talt med jeres datter omkring det. Det er rigtig vigtigt at I roser hende for at fortælle jer sådanne ting, det er vigtigt at præcisere overfor hende, hvor glade I er for at hun fortæller jer det og at det er vigtigt at hun netop kommer og siger sådanne ting.

I kan også fortælle hende, at nogle mennesker er syge og at man kan være syg på mange måder. Nogle gange er man syg på den måde at man brækker et ben eller lignende og så bliver man behandlet med gips på benet. I kan også nævne eksempler på ting som hun selv har oplevet, hvor hun har været syg og er blevet behandlet. Og så kan I fortælle hende, at man også nogle gange kan være syg på en måde, hvor man gør ting som er forkerte - f.eks. når man stiller sig ved en børnehave og trækker bukserne ned. Og sådan en person skal også behandles og skal have hjælp og derfor er det ...

---

---

... vigtigt at hun ikke taler med ham, men at hun i stedet løber ind til en voksen som kan hjælpe.

Jeg tænker ikke der er grund til direkte at hive episoden ved børnehaven frem igen, hvis hun virker til ikke at ville tale om det eller have behov for det. Men når I oplever en situation, hvor hun tydeligvis bliver bange for en anden mand, så prøv at få hende til at sætte ord på, hvad der sker, hvad hun tænker om den mand og tag udgangpunkt i det. Hvis hun så selv nævner episoden ved børnehaven, så forklar hende forskellen på de to ting og hvordan hun ser at manden gør noget forkert og at gymnastiklæreren gør noget der er okay.

Jeg ved godt at det er svært, det er super svært. Det er jo en balance imellem at lade børn vokse op og føle sig trygge og samtidig også lære dem at der findes 'børnelokkere' og at man ikke må tage imod slik, gaver eller lade sig lokke af fremmede. I må prøve at forklare hende forskellen på at være i gymnastiksalen sammen med jer og på at tage med nogen alene, ind i et hus, en bil, en have eller lignende. I må prøve at forklare hende en regel der hedder, at man aldrig må tage med nogen uden at det er aftalt med mor eller far.

---

---

Den regel gælder jo generelt - hun må heller ikke hentes i børnehaven af andre uden at det er aftalt, hun må ikke tage med en veninde hjem uden at det er aftalt osv.

Og så må I prøve at stille jer åbne overfor de situationer, hvor hun så pludselig nævner noget, spørger om noget og gribe situationen når den er der og netop udnytte det til at tale med hende om de ofte svære ting :)

Det er som sagt super svært, men jeg håber at I har fået lidt idéer med på vejen her ...

Fortsat held og lykke med hende!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

Viden om børn:

---