Svar: Hvor længe skal jeg tilsætte modermælkserstatning i maden? - 9 mdr.
Kære Tina
Det er en god idé ikke kun at lave maden med vand, men at tilsætte mælk. Det er med til at energiberige maden lidt ekstra og det er fortsat vigtigt i 9 måneders alderen, hvor børn jo ofte spiser lidt mindre (fordi de spiser mere selv) og hvor de samtidig bruger enormt meget energi på at kravle, rejse sig ved tingene osv. Børn i denne alder er sjældent stille særlig længe af gangen :)
Fra 9 måneders alderen kan man dog fint begynde at give barnet lidt mere komælk og komælksprodukter og du må således gerne lave f.eks. havregrøden om morgenen med sødmælk, ligesom du også kan give lidt tykmælk eller lignende om eftermiddagen.
Når du ammer 3-4 og nogle gange 5 gange dagligt, så behøver din dreng ikke yderligere mælk. Så får han fint sit mælkebehov dækket hos dig - faktisk får han nok i overkanten og skal skrues lidt ned.
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover lidt videre
Morgen 7.30-8: Havregrød lavet med vand, smørklat og mælk. Sødmælk af kop
Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, evt. frugtmos (jerntilskud)
Formiddaglur (puttes uden amning)
Frokost ...
... 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt pålæg, gerne fiskepålæg, suppleres med grøntsagsmos, godt kogte pastaskruer, små stykker frikadelle eller lignende. Vand af kop.
Ammes evt. og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: En lille portion tykmælk med frugtmos, revne æbler, ½ bolle med smør, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags, mad i stykker og stadig suppleret med lidt mos - f.eks. kan kartofler moses med lidt sovs og frikadelle kan gives i stykker. Vand eller sødmælk af kop.
Suppleres evt. med en godnatgrød inden sengetid, som en del af putteritualet, vand eller mælk af kop
Ammes og puttes til natten 19.30-20
Sen aften evt. amning
Så hvis du følger ovenstående plan og din dreng får sit mælkebehov dækket hos dig, så behøver du i princippet slet ikke give ham mme i maden længere, men kan give ham sødmælk. Nogle vælger dog slet ikke at give komælk før barnet er 1 år - men det kan man altså godt gøre, det er en vurderingssag og du skal gøre det, du synes virker bedst for jer.
Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Peanuts og børn
Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, vindruer, popcorn, rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.
Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og stykker af rå gulerod har vist sig at udgøre en stor risiko...
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.