Svar: Hvor længe skal jeg tilsætte modermælkserstatning i maden? - 9 mdr.
Kære Tina
Det er en god idé ikke kun at lave maden med vand, men at tilsætte mælk. Det er med til at energiberige maden lidt ekstra og det er fortsat vigtigt i 9 måneders alderen, hvor børn jo ofte spiser lidt mindre (fordi de spiser mere selv) og hvor de samtidig bruger enormt meget energi på at kravle, rejse sig ved tingene osv. Børn i denne alder er sjældent stille særlig længe af gangen :)
Fra 9 måneders alderen kan man dog fint begynde at give barnet lidt mere komælk og komælksprodukter og du må således gerne lave f.eks. havregrøden om morgenen med sødmælk, ligesom du også kan give lidt tykmælk eller lignende om eftermiddagen.
Når du ammer 3-4 og nogle gange 5 gange dagligt, så behøver din dreng ikke yderligere mælk. Så får han fint sit mælkebehov dækket hos dig - faktisk får han nok i overkanten og skal skrues lidt ned.
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover lidt videre
Morgen 7.30-8: Havregrød lavet med vand, smørklat og mælk. Sødmælk af kop
Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, evt. frugtmos (jerntilskud)
Formiddaglur (puttes uden amning)
Frokost ...
... 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt pålæg, gerne fiskepålæg, suppleres med grøntsagsmos, godt kogte pastaskruer, små stykker frikadelle eller lignende. Vand af kop.
Ammes evt. og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: En lille portion tykmælk med frugtmos, revne æbler, ½ bolle med smør, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags, mad i stykker og stadig suppleret med lidt mos - f.eks. kan kartofler moses med lidt sovs og frikadelle kan gives i stykker. Vand eller sødmælk af kop.
Suppleres evt. med en godnatgrød inden sengetid, som en del af putteritualet, vand eller mælk af kop
Ammes og puttes til natten 19.30-20
Sen aften evt. amning
Så hvis du følger ovenstående plan og din dreng får sit mælkebehov dækket hos dig, så behøver du i princippet slet ikke give ham mme i maden længere, men kan give ham sødmælk. Nogle vælger dog slet ikke at give komælk før barnet er 1 år - men det kan man altså godt gøre, det er en vurderingssag og du skal gøre det, du synes virker bedst for jer.
Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
Viden om børn:
Babyslynge
En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.
Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.
I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.