Svar: Vil ikke sove alene

---

Kære Renata

Det er helt naturligt at børn i 2-3 års alderen vægrer sig mod at skulle sove alene. Mange børn vil i denne alder begynde at blive bange for mørke og også for små dyr - og børn kan i denne alder sagtens føle sig alene og være utrygge ved at skulle sove selv.

Det er super flot at jeres datter i en alder af kun 2 år og 9 måneder har kunne forklare jer, at hun ikke er bange for sit værelse, sin seng, monstre (kommer ofte også først senere) eller andet - men at hendes angst simpelthen handler om separation, hun er angst for at være væk fra jer, hun føler sig alene.

Det er utroligt vigtigt at I lytter til dette behov og anerkender at hun lige nu er inde i en periode, hvor hun har ekstra meget behov for jeres tryghed og nærhed, brug for at vide at I er der for hende. At hun ikke har lyst til at lægge sig til at sove, uden at I er i nærheden og at hun bliver dybt ulykkelig, når I kræver det af hende - det er tegn på separationsangst og det er utroligt vigtigt at I ikke presser hende her.

Hvis I presser hende, ved at sige "du er en stor pige, der sagtens kan putte selv..." så stiller I krav, som hun ikke er i stand til at honorere og det er meget vigtigt at du er opmærksom på dette. Jo mere du presser hende, jo mere klyngende vil hun naturligt blive og du mærker det jo nu allerede, når hun kommer hjem fra dagpleje og spørger om du vil putte med hende i aften - der er ingen tvivl om at det allerede fylder rigtig meget hos hende og du er nødt til at anerkende hendes behov, så det ...

---

---

... ikke sætter sig til en mere permanent lidelse.

Forskellige livshændelser kan udløse separationsangst hos børn, der er altså perioder hvor børn naturligt vil være mere sårbare og vil være mere kontakt søgende. Som udgangspunkt gælder at det er langt bedre at forebygge end at helbrede og derfor er I nødt til at give jeres datter den omsorg og nærhed hun tydeligt beder om lige nu.

I beskriver en pige, der ikke umiddelbart har problemer med separationsangst i dagplejen eller i løbet af dagen generelt - lige nu er det om aftenen, når hun skal sove og det skal helst blive ved det ...

---

---

Mit råd til jer, er at I sætter jer hos hende om aftenen. I skal naturligvis sikre jer at hun ikke bliver puttet for tidligt, hun skal være træt og parat til at sove. Allerede om dagen, når hun spørger om du vil putte med hende, når hun skal sove, så svarer du "Ja selvfølgelig skat, du ligger din seng, så sidder jeg ved siden af dig og læser en historie og jeg bliver hos dig til du sover". Du skal altså berolige hende og betrygge hende og virkelig prioritere den tid sammen med hende.

Hvis hun søger jer om natten, så må det være sådan i en periode og I er nødt til at give hende denne tryghed. Når hun skal sove om aftenen, så må du sige "Jeg er her, jeg går ikke fra dig, jeg sidder lige her skat!" så hun igen og igen hører at det er faktisk sådan det er og derfor stille og roligt lærer, at det er okay at lægge sig og falde i søvn.

Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke med hende.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---