Svar: Barnets behov kontra opdragelse

---

Kære S

Tak for dit brev, din dejlige beskrivelse af din datter og dine meget fine refleksioner :)

Jeg er fuldstændig enig med dig i, at din datter har et helt naturligt behov for nærhed, kontakt og omfavnelse og at hendes "piveri efter opmærksomhed udspringer af et reelt behov for mor" som du så fint skriver. Derfor er det også helt rigtigt at du forsøger at finde balancen imellem at give hende dette, hun så tydeligt har brug for og så det faktum, at du jo også skal lave andre ting og er nødt til at frigøre dig lidt fra hende - og modsat, hjælpe hende med at frigøre sig lidt fra dig ...

Det er ofte en rigtig god idé at indstille sig på, at hun har brug for dig lidt ekstra i øjeblikket og derfor prioritere dette. Du skriver at hun ofte har det sådan, når hun vågner af en lur og derfor tænker jeg at det er oplagt, at du her sætter dig med hende på skødet, holder om hende, gerne med dynen omkring hende, så hun får lov til at sidde og putte lidt og vågne stille og roligt op i dine arme. Det samme kan du gøre om eftermiddagen - kalde på hende, invitere hende ind i din favn, bruge dig selv mere eller mindre som et tæppe der smyger sig omkring hende og bare sidde, tale lidt med hende, vugge hende stille - bare lade hende mærke dig, være der for hende.

Forestil dig at du ligesom skal tanke hendes mor-depot op, så hun har lidt at tære af. Når hun er fyldt godt op, så vil du også med god samvittighed kunne slippe hende og begynde at lave noget andet. Det ...

---

---

... betyder jo ikke at du ikke stadig gerne vil have med hende at gøre, hun kan jo ofte fint deltage i de praktiske gøremål du har - du kan sagtens udstyre hende med en støveklud, lade hende hjælpe med at dække bord, sætte hende ved bordet med en voksdug og lade hende male med nogle farver osv. imens du laver mad ved siden af hende ... så du gør nogle ting, men samtidig er sammen med hende.

Hvis hun føler at hun er blevet set og mødt, så vil hun naturligt bedre kunne acceptere at du også må gøre andre ting og hvis hun kan være en del af det praktiske arbejde du skal foretage dig, så vil hun naturligt ikke følt sig forfordelt i forhold til dette.

---

---

Og så nogle gange, så er der jo ting du er nødt til, hvor hun også må vente og naturligt derfor bliver ked af det. Du kan jo ikke altid smide hvad du har i hænderne og det er også vigtigt at lære hende, at man nogle gange må vente på at det bliver ens tur ... Efter en sådan situation, må du så tage hende på skødet, tale med hende om at du godt forstår det er svært, når du ikke kommer med det samme, at hun nogle gange må komme til dig osv. og så naturligt tilbyde dig nu, for nu er det muligt. Altså hjælpe hende med at sætte ord på den frustration hun føler, så hun ved at du forstår det, forklare og igen tilbyde din assistance "du blev bare så ked af at mor skulle ordne vasketøj, det er okay, nu er mor her, hvad skal vi så lave ...?"

Jeg håber du kan bruge ovenstående lidt videre :) fortsat held og lykke med hende :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---