Svar: Gravid hvad nu !!?

---

Kære søde S.

Jeg synes det er fantastisk - tænk at du er gravid igen, fuldstændig overraskende og bestemt ikke noget I havde tænkt jer ... Men nu er det sådan og det lyder helt fantastisk.

I elsker jo hinanden, I har det rigtig godt sammen som familie, I havde planer om måske at skulle have et barn mere. Nu er det så nu og der er naturligvis kun jer selv, der kan leve med tanken, hvis I vælger en abort - men kan I det - jeg mener, rammerne er i orden, I vil hinanden, I vil gerne have et barn mere - betyder det så meget om det er nu eller om et år ...?

Jeg synes du skal prøve at lave en positivliste og en negativliste. Hvad taler for og hvad taler imod og se så listen igennem - hvor er listen længst.

Jeg tænker at det naturligvis bliver hårdt at have to så små børn, fordelen ved at de ligger så tæt på hinanden er at M stadig vil være meget lille og have meget brug for jer. Det betyder at I ikke så nemt kommer til at sige "Nu må du lige vente lidt" eller "Kan du ikke selv lige.." - for det kan hun ikke. På den måde er hun bedre stillet end, hvis hun f.eks. var to år, fordi man så meget let kunne komme til at forlange for meget af hende, stille lidt for store krav.

Den ældste på 9 år skal nok klare sin del, hun vil jo stadig kunne have sin far eller dig for sig selv en gang imellem, hun er så gammel nu, at hun i forvejen må opfattes mere eller mindre som et enebarn og hun skal nok give lyd fra sig, hvis hun føler sig overset ... :)

De to mindste vil have stor glæde af hinanden, de vil kunne have fælles legekammerater, kunne gå til samme sport, fritidsaktiviteter osv. og vil kunne bruge hinanden i hverdagen også når de bliver ældre. Det vil give dem noget helt andet, de vil få et helt andet ...

---

---

... bånd, netop fordi de er aldersmæssigt meget tæt - det man kalder pseudotvillinger.

Arbejdsmæssigt - ja så er det sandsynligvis ikke populært at komme tilbage fra barsel og så starte med at meddele at man er gravid igen .. Men det er jo set før, jeg har da oplevet det op til flere gange i min tid som sygeplejerske og nu arbejder du jo tilfældigvis inden for samme fag, så mon ikke der er forståelse for dette - når de lige får sundet sig lidt :)

Lidt hårdt kan man måske sige "der er jo ingen der takker dig for at fravælge barnet og vælge at gå på arbejde ...".

Livet er til for at leves og vi må nyde nuet og de ting som livet giver os. Det er nogle gange overraskende, nogle gange mere voldsomt end vi lige forestiller os - men hvor er det også berigende og hvor får vi ofte meget ud af det, hvis vi lader os følge med og tør glæde os over de udfordringer vi stilles ...

---

---

Så er der naturligvis de praktiske ting, som en bil med plads til 3 børn, en klapvogn med plads til 2 børn osv. Men det er jo helt praktisk - og det finder man jo en løsning på.

Så er der naturligvis alderen, din egen alder og din mands alder at tage hensyn til. Ingen af os bliver jo ældre og her kan der også være hensyn at tage. I den forbindelse skal man måske også overveje at få foretaget diverse undersøgelser, for at udelukke forskellige sygdomme, syndromer osv. Netop fordi overskuddet til at klare et evt. handicappet barn måske er mindre, når man i forvejen har en lille på kun 15 måneder og man også vil prioritere at passe på sit parforhold ...

Der er en masse tanker frem og tilbage, en masse du måske kan bruge lidt videre i din beslutning.

Jeg glæder mig til at høre, hvad det hele ender med :)

Knus herfra og pas godt på hinanden!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

---

Viden om børn:

---