Brev:
Rejser sig op i sengen - 11 mdr.

Kære Helen!
Tak for dine svar. Jeg håber, at du har ret i, at min søns pylren/utilfredshed skyldes udviklingen/alderen.(Synes dog godt nok altid, at det har været der…)
Ang. maden, ja så får han allerede meget fiberholdig mad – f.eks. altid brune ris og fuldkornspasta, og så får han f.eks. havregrød til morgenmad. Alligevel mærker han ikke, at han er mæt. Har for sjov skyld en dag prøvet at lade ham spise en kæmpe portion havregrød (min. 3 dl) for at se, om han blev mæt. Det gjorde han ikke - men gylpede naturligvis meget bagefter. Hmm….Han har åbenbart bare svært ved at mærke, når han er mæt. Er det mon noget, han kan lære?
Nå, til et andet spørgsmål, som du sikkert har fået før. Vores søn er inde i en periode, hvor han bliver ved med at rejse sig op i sengen, når han er lagt om aftenen. Fra at kunne blive puttet på 2 min, tager det nu næsten 1 time. Det er i princippet ok, da det jo sikkert er en meget normal periode at skulle igennem. Grunden til at jeg skriver er, at det efterhånden altid ender i, at han græder utrøsteligt. Og det er helt nyt for os i forbindelse med putning. Jeg er i tvivl om, hvordan vi griber det bedst an.
Lige når vi lægger ham (efter flaske og vuggevise), aer vi ham på ”det tredje øje” og synger stille. Han rejser sig dog op med det samme. Vi prøver forsigtigt at lægge ham ned og siger, at han skal sove, men han er på alle fire og på vej op igen, inden ens hænder har sluppet ham. Han bliver vred og meget ked af det, hvis man lægger sine hænder på ham og forsigtigt prøver at holde ham liggende. Lader vi ham stå og mosle rundt, ender det dog også ...
... med, at han bliver ked af det.
Hvad anbefaler du, at vi skal gøre? Skal vi lade ham rejse sig op, lægge ham ned, og så lægge ham ned igen øjeblikket efter, når han har rejst sig igen osv.osv.? Eller er det bedst at gå og lade ham stå lidt selv? (Han kan ikke kontrolleret selv sætte sig ned igen, så han ender som regel med at falde. Der er dog puder i sengen, så han slår sig som regel ikke). Det er svært at gå til og fra, når han rejser sig igen, i samme øjeblik han er lagt.
Det hjælper ikke på gråden, hvis vi tager ham op og prøver at trøste ham. Han rækker ikke ud efter os og virker ikke til at være ked af det, fordi vi f.eks. er gået ud af værelset. I starten når han rejser sig op, kan vi høre ham stå og ”snakke” og grine, selvom vi er gået, og han storgriner, når vi kommer ind. Han begynder først at græde, når vi har lagt ham ned igen nogle gange, eller hvis vi prøver at holde ham lidt fast, så han ikke kan rejse sig.
Om dagen rejser han sig også op af alle møbler og dørkarme hele tiden, og han nyder det helt vildt. Står tit og griner og virker pave stolt! Og det er bare så sødt! Så jeg tror, at det er derfor, at han også gør det, når han skal puttes. Men har du et råd til, hvordan vi tackler det bedst muligt, så han ikke begynder at forbinde putningen med noget dårligt?
Vi har også prøvet at tage ham med ind i vores seng, når det ligesom er ved at køre af sporet og han er meget ked af det, så vi kan ligge ved siden af ham og berolige ham. Det virker dog ikke.
Glæder mig som altid til at høre dit svar.
Med venlig hilsen
Mor til en dreng, der elsker at rejse sig op.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Græder forfærdeligt hver morgen efter ammestop
Kære Helen Vi har nu udfaset amning helt, også den om morgenen. Det er ca...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
Viden om børn:
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









