Svar: Magtkampe eller bare reaktioner på nuværende situation ?
Kære Rikke
Der er ingen tvivl om at det er rigtig svært at være jeres dreng i øjeblikket og han har brug for al den forståelse og omsorg I kan give ham.
Der er som du skriver naturligt flere ting der spiller ind, men helt overordnet set, så er han stadig en lille dreng, som prøver alt det bedste han kan at agere i den situation, han nu engang er sat i og det er super hårdt arbejde. Uden at gøre dig unødigt nervøs eller sygeliggøre ham, så kan man måske sige at han har en form for stress, han er presset og bruger enorme ressourcer på at finde sig selv, finde sin nye rolle, finde ud af at være Niklas snart 3 år :)
Det er hårdt at være storebror, også selvom han er glad for sin lillesøster og vil beskytte hende i vuggestuen og I som udgangspunkt ikke mærker jalousi. Det er svært fordi det generelt er svært at dele jer, det er svært at finde sin rolle i en familie på fire, hvor man nogle gange må vente på at det bliver ens tur, hvor man nogle gange skal prøve at være fornuftig, hjælpe til og være stor - når man stadig selv bare er et lille myr.
Det er hårdt at starte i vuggestue igen efter 5 ugers ferie, der er nye børn, nogle bider ligefrem, det er super hårdt at komme tilbage efter ferie, finde sin nye rolle der, finde ud af at sige fra, mærke den modstand der kan ligge blandt børn i denne alder osv. Og så føler han sig åbenbart også lidt forpligtet til at passe på lillesøster, ingen skal ihvertfald bide hende ... :) Og I skal naturligvis ikke tage hans lyst til at passe på hende fra ham - det er fint at han vil det, jeg siger det mere fordi det naturligt også er hårdt.
Og så har han jo den alder han har, hvor han virkelig skal finde sig selv, finde ud hvordan det er at være ham, hvad vil det sige at være dreng kontra være pige, hvad er vuggestue i forhold til ...
... børnehaven som han også snart skal i, hvorfor er der regler og hvor gælder visse regler osv. Der sættes jo mange grænser i denne alder og det skal der også, det er jo en del af opdragelsen, men det ændrer ikke på at det er en super svær periode for både barn og forældre :)
I må prøve at give ham den tid og den opmærksomhed han har behov for. Det vil være rigtig godt, hvis far og søn kunne lave noget sammen - bare de to - netop fordi det er far og søn. Det kunne være at tage op og vaske bil sammen eller gå i svømmehallen sammen - et eller andet, som I tror han vil respondere positivt på.
Pas på med ikke at stille for mange krav i øjeblikket. I skal nurse ham lidt mere, hjælpe ham lidt ekstra. Glem alt om renlighed, væk med sut og hvad der ellers ofte ligger omkring denne alder - giv ham tid og giv ham ro.
Prøv at være til rådighed, vis ham at I er der, at I gerne vil hjælpe. Giv ham ekstra meget fysisk kontakt, lad ham sidde lidt mere på skødet, tumle lidt mere med ham, dans med ham, giv ham kilde ture, kys ham igen og igen osv. så han virkelig mærker sig selv og også mærker jer.
I skal fokusere på at styrke hans selvværd. Børn får højt selvværd af at blive set og anerkendt af deres forældre, af at føle de er værdifulde. Det er vigtigt at jeres dreng føler at han har værdi, fordi han er den han er. Igen andre kan tage hans plads, for ingen andre er som han. Selvværd handler om hvem man er og hvordan man forholder sig til sig selv. Fortæl ham at han er helt vildt dejlig og hvorfor, så han virkelig i sit indre begynder at mærke, at han bare er et dejligt barn for jer - også selvom verden nogle gange går ham lidt imod og kan være svær at tackle, så er han stadig jeres snuskebasse og I er der for ham ...
Jeg håber I kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....
18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....
16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...
11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...
24. februar 2026 | Opdragelse | 2 år, 8 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 8 mdr.
Hej Helen Jeg har tidligere skrevet til dig om vores datter på 2 år og 8 mdr...
Viden om børn:
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder









