Annonce

Annonce

Svar: Stop af aftenflaske og sunde madvaner


23. august 2009

Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære glade mor

Tillykke med 1 års fødselsdagen :) Tænk hvor hurtigt det første år er gået ...

De fleste børn vil omkring 12 måneders alderen og inden for de næste par måneder, begynde at kunne undvære aftenflasken. Da jeres datter drikker en stor mængde mælk på det tidspunkt, så lyder det som et reelt væskebehov.

Derfor vil det i første omgang være relevant at du skærer mængden af mælk i aftenflasken lidt ned og prøver at få hende til at drikke mere i løbet af dagen.

I takt med at du får skruet mængden af mælk ned, så vil du kunne erstatte med en kop mælk og det vil også være fint med en ½ banan eller lignende inden sengetid, hvis hun vil have det. Der er nogle stoffer i banan, som virker afslappende og giver god ro inden sengetid og sammen med en kop lun mælk, så kan det virke rigtig godt.

Stille og roligt erstattes banan og mælk af en godnathistorie og er hun tørstig kan hun få vand. Det er på sigt uhensigtsmæssigt at få mælk og mad efter hun har fået børstet tænder, da det giver huller i de fine mælketænder hun har :)

Du behøver således ikke stoppe med flasken fra den ene dag til den anden, trap langsomt ned og erstat så med en kop mælk i stedet. Efterspørger hun flasken, så lad hende være med til at smide flaskesutterne ud, når de alligevel skal skiftes og vis hende om aftenen, at flasken ikke dur mere. Det er slut med flaske, men hun kan få en kop mælk og en godnathistorie i stedet.

Du må gerne fra 12 måneders alderen skifte over til letmælksprodukter. Hun kan få letmælk af koppen inden sengetid, ligesom hun også kan få letmælk i sin grød om morgenen. Du kan også give hende yoghurt at letmælkstypen, det er helt fint. Er hun en meget tynd og spinkel pige, så kan du vælge at bibeholde sødmælk lidt endnu, men ellers anbefales letmælk mellem 1-3 år.

Netop fordi børn efter 1 års alderen begynder at spise langt mere selektivt end tidligere, så kan det være en god idé at give dem en multivitaminpille - MEN, det er meget vigtigt at den knuses eller knækkes i kvarte, da hun ikke vil kunne tygge den og derfor med stor risiko kan få den galt i ...


Annonce

... halsen.

Grøntsager kan i denne alder ofte fint bages ind i de hjemmebagte boller, - det gælder f.eks. gulerod og spinat. Du kan også gemme forskellige grøntsager i kødsovs og lignende og på den måde få lidt ekstra variation i hende. Grøntsager kan også bruges som smørbart pålæg på rugbrød, f.eks. avokadomos ... Men ellers er det en god idé generelt at give hende lidt valgmuligheder, så hun f.eks. sammen med sin frokost får kogte grøntsager, som ærter, gulerod, majs eller f.eks. en kartoffelbåd, et stykke peberfrugt eller lignende.

Det betyder ikke noget, hvis det er majsene der glider led ned af den ene dag og så ærterne den næste. Det vigtigste er at hun spiser lidt af det hele (eller det meste) over flere dage.

Frugt kan gives på yoghurt, f.eks. revne æbler eller pære. Hun vil måske også synes om at sutte på en blomme, et stykke fersken, kiwi eller lignende. Også friske bær kan være et hit og de appellere ofte til børn i farven.

Frugtgrød vil nogle børn gerne have, altså gammeldags frugtgrød med mælk, det kan I forsøge med ...


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

En lille smule juice kan hun få en gang imellem, så hun på den måde også får lidt frugt, men som hovedindtag skal hun naturligvis helst have vand.

Det er rigtig godt at hun spiser både kød og fisk, det er sundt for hende og giver hende protein og Omega 3 fedtsyrer, som hun har behov for.

Hendes lyst til at mærke med hænderne, smatte ud mellem fingrene osv. må I prøve at stille på anden vis. Det kan være f.eks. ved at lade hende lege i sandkasse og lege med vand. Hvis hun får lov til at mærke og undersøge mere uden for spisebordet, så behøver hun måske ikke gøre det så meget der ... :)

Det er også en god idé at fortælle hende, hvad I vil have hende til "ind i munden skat, put maden ind i munden, mmm mam, smager godt.." osv. så hun bliver opmærksom på hvad I vil fremfor fokus på det negative.

Og så er det klart, at hvis hun tydeligvis sidder og leger med maden fordi hun ikke er sulten, så må I gerne fjerne hende eller tallerkenen og måltidet er slut :)

Håber I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Madvaner - 17 mdr.

Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sushi til børn

Børn må gerne få sushi - men der er nogle ting du skal overveje:

- Fisken der bruges skal have været frosset ned til - 20 grader i mindst 24 timer. Der kan forekomme parasitter i fisk og disse dræbes ved frysning.

- Sushien skal fremstilles under hygiejniske forhold. Den bør spises samme dag som den er lavet og køber du den færdigpakket skal du være opmærksom på korrekt opbevaringstemperatur og holdbarhedsdato.

- Børn under 3 år må højst spise 25...

Læs mere i Babylex

Sko

Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.

Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tusind tak for denne form for brevkasse - den er helt fantastisk for en 1. gangs mor som mig, som altid er bekymret for om jeg nu gør tingene godt nok:-) Så et tak herfra.

Helle, mor til dreng på 1 år


Annonce