Svar: Store måltider og gylp
Kære Margit
Det lyder som om at du har fået dig en rigtig sulten lille dreng og jeg kan godt forstå, hvis det har været svært at følge med hans mælkebehov. Derfor er det rigtig fint at I nu er gået over til flaske og du ved præcis hvor meget han får :)
Børn der får flaske gylper ofte mere end børn der får bryst. Det er betydeligt lettere at spise af en flaske og barnet får derfor ofte lidt mere end det egentlig helt har behov for, det overskydende kommer så op i form af en lille skylle gylp - ofte i forbindelse med at barnet bøvser efter måltidet.
Nogle børn gylper dog også fordi de har en lidt løs mavemund. Det er noget de fleste børn vokser fra og det ændrer sig normalt i takt med at barnet får fastere føde. Hvis barnet trives, tager på i vægt og har det godt, så er det ikke noget man gør noget ved - så må man leve med det ekstra vasketøj i en periode :)
Men hvis barnet gylper så meget, at det tydeligt går ud over barnets trivsel, at han ikke tager nok på i vægt osv. fordi mælken ikke når igennem systemet og derfor ikke bliver optaget, så vil man udrede ...
... barnet, finde ud af hvad der er galt og evt. operere.
Hos jer lyder det dog ikke problematisk. I beskriver en dreng, som efter han er startet på erstatning tager rigtig godt på, så mon ikke hans gylpen skyldes de meget store måltider?
Jeg vil anbefale jer at I forsøger at give ham lidt mindre af gangen og så i stedet tilbyder en ekstra flaske i døgnet. Jeg vil også anbefale jer at I erstatter flasken med en sut, således at han får ca 200ml af gangen og når han har spist dem, så får han en sut i munden i stedet for yderligere mælk.
Jeg vil også anbefale jer at forsøge med den specielerstatning der hedder Enfamil AR. som købes på apoteket. Det er en speciel erstatning udviklet til børn der gylper meget, børn der har det der hedder reflux. Erstatningen er almindelig i flasken, men tykner i maven og derved holder barnet bedre mælken i sig.
Så prøv at skifte til denne erstatning, giv ham lidt mindre af gangen og følg efter med en sut og giv evt. en flaske ekstra i døgnet i stedet for ekstra store måltider :)
Fortsat held og lykke med ham og rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Sutteflaske
For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.
Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.
Sutteflaske-sutterne findes...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







