Annonce

Annonce

Svar: Madvaner - 3 mdr.


18. august 2009

Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Louise

Tak for dit brev, dine pæne ord til mig og tillykke med dine dejlige børn :)

Det lyder problematisk, hvis dine børn ligger 600-700ml under deres udregnede behov og det er som udgangspunkt vigtigt at de får mælk nok - ikke bare fordi de har brug for mælken og næringen, men også fordi de har brug for væsken ...

Det er altid svært at vide hvor meget barnet præcist får, når man både ammer og giver flaske. Måske får de langt mere ved amning end du umiddelbart tror - selvom du oplever at Adam ofte glider ud på brystet og ligesom trækker i brystvorten (lyder som om at han måske prøver at malke), så virker det som om at du har mælk nok. Du fortæller at du ammer dem på skift, at de spiser roligt og virker veltilpasse og at du sagtens kan pumpe mælk ud.

Når du pumper ud, hvor meget kommer der så? Hvis du meget hurtigt trækker 150ml ud, så får børnene jo sandsynligvis en del, når de ligger hos dig ...

Du skal i øvrigt være opmærksom på at dobbeltudmalkning kan øge din mælkemængde med op til 60 pct. så det kan være en rigtig god idé at bruge et dobbeltaggregat på pumpen, at amme begge børn samtidig eller at malke ud på det ene bryst imens der ligger et barn ved det andet bryst :)

Det er dejligt at børnene er kommet ind i en god soverytme, men det er vigtigt at de ikke sover så meget, at indtaget af mad bliver minimalt og på sigt går ud over deres trivsel. Derfor kan det være nødvendigt at vække dem.

Du skriver ikke hvor meget de sover, men generelt vil 3 lure dagligt være passende - en formiddagslur, en ...


Annonce

... middagslur og en lur sidst på eftermiddagen/først på aftenen. Sammenlagt må de gerne sove 6 timer om dagen, altså f.eks. 3 lure a 2 timer hver eller f.eks. 1½ time formiddag, 3 timers middagslur og så en 1½ times lur om aftenen igen. Nogle børn sover så meget om dagen og det er helt fint. Hvis de sover 3-4-5 timer i løbet af dagen, så synes jeg du skal vække dem, for at få ekstra mælk i dem. Sover de 5 timer om natten uden mælk, så er det dejligt for jer alle, men så skal de naturligt spise hyppigere om dagen for at indhente det, de ikke har indtaget i nattens løb.

Imellem deres lure skal de så have mælk og det kan godt være at du skal dele deres måltider i 2 dele i en periode. Det kan være en god idé at give dem ½ måltid, når de vågner af en lur og så lege med dem, lade dem trille, bruge sig selv motorisk osv. og så skifte dem hvorefter du giver dem ½ måltid igen og så putter dem til næste lur.

Det vil også være en rigtig god idé at du prøve at købe en anden flaskesut - prøv at give dem mælk med en vællingesut eller en sut beregnet til lidt større børn, hvor væsken løber hurtigere - enten fordi der er flere huller i sutten eller fordi hullerne er større.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Dine børn må ikke være 2 timer om at spise et måltid, det går alt for langsomt, så må du forsøge med en anden type flaske eller en anden type flaskesut. Prøv evt. med en elastisk flaskesut, jeg ved at Pigeon har lavet en, som mange forældre siger virker rigtig god.

Jeg håber at mine tanker hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)

Rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Amning og sex

Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.

Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.

Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...

Læs mere i Babylex

Nysgerrighed børn

At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.

Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!

Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".

Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.

Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.

Venlig hilsen

Helt Utrolig Lettet


Annonce