Svar: Sove hele natten i egen seng - 2 år, 1 mdr.

---

Kære M's mor

Børn vil naturligt i 2-3 års alderen have en periode, hvor de søger deres forældre lidt mere om natte og ofte også vægrer sig mod at skulle sove i egen seng. Det handler ofte om at børn i denne alder, begynder at blive bange for mørke og de har stort behov for at vide at man er der for dem.

Derfor er det ofte også en rigtig god alder at udskifte tremmesengen med en åben større seng, da det giver barnet mulighed for at kunne søge forældrene ved behov, ligesom det ofte også er nødvendigt med en lille natlampe på børneværelset, at lade døren til gangen stå åben osv. så barnet føler sig fuldstændig tryg ved vidende at det kan komme, hvis det har behov og det kan høre at man stadig er der.

At jeres datter således viser stort tryghedsbehov lige nu hører alderen til og det er fint at I er opmærksomme på det. Det er her rigtig godt at I holder fast i at hun fortsat skal sove i sin egen seng, altså forbinde den med stedet, hvor hun skal falde i søvn og hun skal naturligvis være tryg ved dette. Det er også rigtig godt at I forsøger at putte hende og få hende videre i søvnen, når hun i løbet af aftenen vågner op, så I ligesom holder fast i at det først er om morgenen at hun kan komme ind til jer ....

Men det er naturligvis en balance, for hun har som sagt brug for trygheden og måske ekstra fordi du er gravid og hun jo mærker at tingene ændrer sig. Du løfter hende måske ikke op som tidligere, du kræver at hun gøre flere ting selv, du bærer hende ikke og selve pladsen på skødet er også blevet mere trang. Når nogen kommer på besøg, så taler de også om din mave, om babyen osv. og hverdagen er på den måde meget ændret i forhold til tidligere og det reagerer jeres datter naturligvis på. Så hun kan af den grund også være lidt ekstra tryghedssøgende, have behov for ekstra fysisk ...

---

---

... kontakt ...

Et alternativ kan være en madras på gulvet i soveværelset, så hun om natten ikke kommer ind i dobbeltsengen, men kommer ind på en madras, hvorfra du så kan holde hende lidt i hånden og berolige hende med din stemme. Det kan være lettere at komme tilbage til egen seng fra en madras end fra 'smørhullet i midten' :)

At købe en ny åben seng kan som sagt være en god idé, men at lægge jer med hende, når hun skal sove ... tja, prøv om I kan undgå dette og i stedet sidde på sengekanten, læse en historie højt, nusse hendes fødder, tale lidt om dagen der er gået osv. i stedet for at lægge jer - det er jo vigtigt at hun stadig forbinder det at skulle sove med at sove selv og ikke med at være tæt i favn med mor eller far. Så prøv om I kan sidde hos hende uden at lære hende at skulle være i tæt favn.

---

---

Prøv også om I kan nå dertil, hvor I begynder at gå, så I ikke behøver sidde der for at hun kan sove, men så hun føler sig tryg nok ved at vide at I er i stuen. Med en åben seng, kan hun jo komme ind til jer, hvis hun har behov ... Prøv derfor om du kan starte med en godnathistorie, tale lidt om dagen osv. kærtegne hende lidt og så sige godnat og gå ud. Ikke længe, fortæl hende at du kommer igen eller at du henter far så han også kan sige godnat, så hun på den måde lærer at ligge alene i sin seng og fint kan falde i søvn ude at I behøver sidde der til hun sover. Når far så kommer, så kysser han også lidt, siger "sov godt lille skat, jeg elsker dig" eller hvad I nu siger og så går han også.

Bliver hun ulykkelig, så må I naturligvis være der, men prøv om ikke hun stille og roligt kan lære at sove uden tæt fysisk afhængighed af jer.

Jeg håber ovenstående tanker hjælper videre på vej, giver lidt idé til hvad der sker og hvordan I kan komme lidt videre :)

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---