Brev:
Problemer med at spise

Hej Helen.
Ja, så er det tid til et spørgsmål igen. :)
Denne gang drejer det sig om vores dreng på 9 mdr og 10 dage, som for længst er begyndt at spise varieret mad. Han har lige fra starten haft en utrolig god appetit, og været begejstret for alt nyt vi har tilbudt ham. Det har været rigtig dejligt!
Men... han er nu begyndt i dagpleje for 14 dage siden, og faktisk siden da, er han begyndt at tage maden ud af munden når han skal spise. Grøden om morgenen spiser han med stor velbehag, og også aftensmaden. Her får han familiemad: kartofler, kød, grøntsager, sovs, ris osv. Moset til en passende konsistens, så der stadig er noget bid i.
Til mellemmåltid får han A38 med rugbrødsstykker, frugtmos og evt et knækbrød, som han gerne vil sidde og tage små bidder af. (Franske bagateller er et hit!)
Indtil for 14 dage siden var han meget glad for rugbrødsryttere med leverpostej eller fx makrel og torskerogn. Det fik han som regel til frokost.
Naturligvis røg det i den gale hals i begyndelsen, men det er blevet meget bedre. Han tyggede ivrigt og spiste det super fint. Han er også så småt begyndt at tage rugbrødet med fingrene. Det gik rigtig fint i starten.
Men nu er han begyndt på at tage maden ud igen med fingrene. Nogle gange sidder han og kigger på det og putter det ind igen, andre gange tager han det bare ud. Hvis VI giver ham ...
... maden ind i munden, er det stensikkert at han tager det ud igen. Men som regel kun hvis det er stykker af fx. rugbrød eller ostehaps el. lign.
Ved aftensmaden som jeg giver ham med ske eller gaffel, stikker han tit fingrene ind til maden, men tager det ikke ud igen.
Det virker faktisk lidt som om han slet ikke bryder sig om rugbrød mere.... hvilket ville gøre mig lidt ked af det, da jeg synes det er en ret vigtig del af kosten.
Dagplejemoren har udover vores dreng 3 andre drenge hun skal passe. Så det er klart at hun ikke kan sidde og give vores Oskar særbehandling når de spiser frokost. Dette resulterer så i, at halvdelen af hans frokost ryger på gulvet, og han sikkert ikke får nok at spise.
Det skal her til sidst nævnes, at vi nogen gange giver ham de små stykker rugbrød på en lille børnegaffel, som han selv er nogenlunde god til at føre ind i munden. Og når han sidder med denne lille gaffel i hånden, så glemmer han ofte at tage maden ud.
Men jeg synes ikke det kan være rigtigt at vi skal "snyde" ham på den måde. Desuden øver han jo ikke sit pincetgreb, når han spiser med gaffel.
Han drikker fint imens han spiser - så han ikke bliver tør i munden.
Håber du har et godt forslag til hvad vi kan gøre. Og også vores dagplejemor.
Er så bange for at han ikke får nok at spise når han er der.
På forhånd mange tak.
Oskars mor.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
Viden om børn:
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









