Annonce

Annonce

Svar: Mulig graviditet eller noget helt andet


15. august 2009

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Graviditet.

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen til. Naturligvis får du svar, jeg svarer alle i den rækkefølge brevene kommer ind :)

Hvor er det dejligt at I prøver at få et barn igen og mon ikke det nok skal lykkes, selvom du har prøvet at abortere et par gange, så har du også født to sunde børn - så lad os tro på at det lykkes igen ...

Det kan godt være at du er gravid. Selvom lægen har stixet din urin, så kan den godt give et forkert svar, fordi du ikke har været langt nok henne i graviditeten.

Når man undersøger for graviditet via en urinstix, så måler man mængden af HCG i urinen. HCG er gravidtetshormonet og det vil stige i takt med at graviditeten skrider frem. Tester man meget tidligt i graviditeten, så kan man altså godt få at vide, at resultatet er negativt, selv om du rent faktisk er gravid.

Allerede få dage efter befrugtningen er sket og inden at det befrugtede æg har sat sig fast i din livmoder, vil du begynde at producere HCG. Mængderne er dog på dette tidspunkt så små, at ingen test vil kunne fastslå at det drejer sig om en graviditet.

Først omkring 21 dagen i din menstruationscyklus (ca. en uge efter undfangelsen) har ægget sat sig fast eller er ved det og moderkagen er ved at blive dannet.

På dette tidspunkt vil der i en normal graviditet være ca. 5 mIU/ml HCG i både dit blod og i din urin, men det er stadig så lidt, at de forskellige tests ikke kan måle det som en graviditet. De graviditetsteste som måler HCG i urinen, måler som regel først fra ca. 20-25 mIU/ml.)

Man har lavet undersøgelser, der viser at ca 5 % af alle kvinder som er ...


Annonce

... gravide, vil have nok HCG i blodet ca. 8 dage efter undfangelsen, til at man kan konstatere, at de er gravide. Og næsten alle af de resterende 95 % vil man kunne konstatere en graviditet hos ca 10 dage efter undfangelsen.

På 28 dagen i din cyklus (tidspunktet hvor du forventer at få din menstruation) vil HCG mængden være ca. 10-100 mIU/ml, og vil dermed som regel kunne opdages af de urinteste man kan købe. Dette er også grunden til at producenterne ofte skriver, at du kan tage en test på dagen for forventet menstruation. Men der er store variationer i mængden af HCG i urin/blod på dette tidspunkt.

Nogle kvinder har kun 5 mIU/ml mens andre har helt op til 450 mIU/ml.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Når lægen siger du er nødt til at vente og se tiden an, så kan det altså hænge sammen med at det er fortidligt at sige noget om hvorvidt du er gravid eller ej ...

Det er naturligvis svært at vente og svært at være tålmodig, især når din menstruation pludselig har været uregelmæssig og du derfor ikke reelt ved, hvornår en evt. test vil kunne vise positiv. Men hvis vi nu forholder os til at du havde sidste menstruations første dag den 30. juli, så vil du i givet fald være 4 uger henne mellem den 26. august og den 2. september. Kommer din menstruation ikke i dette tidsrum, så ville jeg købe en graviditetstest og se hvad den siger :)

Det er rigtig godt at du er opmærksom på at få vitaminer og folinsyre, spis sundt og spis især fisk af forskellig slags - det er meget vigtigt for det ufødte barn :)

Viser det sig at du ikke er gravid denne gang, så må I prøve igen, men jeg krydser fingre for at du er gravid!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Annonce

Viden om børn:

Klumpfod (varusfod)

I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.

Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...

Læs mere i Babylex

Navle

Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.

Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.

Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!

Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.

Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.

Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)

Med venlig hilsen
En familie på fire


Annonce