Svar: Vælling eller grød?
Hej med dig
Nej, du bør ikke give din dreng hverken vælling eller grød, så længe han er under 4 måneder gammel - og det er her ikke uger man tæller, men måneder :)
Det handler om at din drengs tarmsystem fortsat ikke er særlig modent og det er vigtigt at han er i stand til at nedbryde den mad du giver ham. Der sker løbende en enzymændring i både mave, tarme og spyt, som vil hjælpe ham til at kunne nedbryde anden føde end mælk og de enzymer skal have tid til at udvikle sig.
Jeg kan godt høre at han lyder sulten og du skal naturligvis overveje om han har et reelt sultbehov, eller om det snarere handler om at hans suttebehov er stort ... Det er forholdsvis hurtigt at spise af en flaske i forhold til at blive ammet. At tømme en flaske tager måske under 10 minutter, hvor det at blive ammet sagtens kan tage ½ time. Børn der bliver ammet, får derfor naturligt stillet deres suttebehov og ...
... behov for nærhed på en anden måde end børn der får flaske.
Der er også altid en risiko for at barnet overspiser, når det får flaske, fordi mælken løber meget let til barnet. Han skal ikke arbejde nær så hårdt for føden og derfor kan der være en risiko for at han simpelthen indtager for store mængder mælk.
Jeg vil derfor anbefale dig at du begynder at give ham sut i forlængelse af et måltid, så du sikrer dig at hans suttebehov stilles og at måltidet således trækkes lidt ud (uden at han får yderligere mælk).
Når han er 4 måneder gammel, vil det være relevant at du skifter til modermælkserstatning type 2, som ofte mætter lidt mere og du kan her også supplere med 2 flasker vælling dagligt (max 400ml). Hvis ændring i mælke-sammensætning til den tid ikke er nok, så vil det være relevant at du starter op med lidt skemad, men ikke før :)
Fortsat held og lykke med ham og rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Regntøj
Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.
Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.
Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...
Pethidin ved fødsel
Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.
Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......
Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.
Endnu engang tusind tak.







