Annonce

Annonce

Svar: Hvornår skal jeg tage min 2 uger gamle baby op?


11. august 2009

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære mor

Tillykke med den lille pige :)

Når helt små børn er meget vågne, så skal man altid overveje om de mangler mad. Det er derfor vigtigt at du lægger din datter hyppigt til brystet og sikrer dig at hun spiser godt og effektiv fra begge sider.

Start med at lægge hende til det ene bryst, når hun vågner fra en lur, hjælp hende med at die effektivt, tryk hende lidt i hænderne, under fødderne osv. Herefter skal hun bøvse, snakkes lidt med og så skal hun skiftes. Når du har skiftet hende, så svøber du hende i et lille klæde og så lægger du hende til modsatte bryst, hvorefter hun så skal puttes.

Det er altså vigtigt at du tilbyder hende mad fra begge bryster, således at hun 'tømmer' det ene, skiftes og tilbydes toppen fra det andet. Næste gang du ammer, så starter du der, hvor hun tog toppen sidst, lader hende 'tømme' det, skifter hende og lægger til modsatte side.

Det at være svøbt giver hende samme trygge fornemmelse, som når hun ligger i din favn. Det minder hende om tiden i livmoderen, hvor hun stødte ind i den mave, hver gang hun sparkede. Det gør hende rolig og tryg, at føle sig omsluttet og det gør det lettere for dig at putte hende fra din favn ned i hendes lift, hvor hun så kan sove.

Spædbørn har lidt forskellige måder at vise tegn på træthed og tegn på lyst til at pludre og de små signaler lærer man stille og roligt hen af vejen. Generelt kan man dog sige at børn har forskellige bevidsthedsstadier og det er vigtigt at du kender til dem.

Stille årvågenhed: Er der hvor din datter ligger og kigger. Ganske stille studerer omgivelserne, lyspletten på væggen, dit ansigt og dine bevægelser. Hun ligger helt stille, følger med øjnene men uden at dreje sit hoved.

Aktiv årvågenhed: Bevæger sig lidt mere, hun kigger mere aktivt rundt, kommer med små lyde, knirker lidt, vægrer sig måske lidt mod kontakt, begynder at virke lidt søgende, sulten eller har behov for hjælp til at koble lidt fra, vender blikket væk og fortæller at hun har brug for lidt ro. Det er ikke det samme som at hun har behov for at sove.

Gråd: Hun begynder at græde, hun har været aktiv, er ved at blive træt, er irritabel eller begynder at mærke at hun nu er ved at være sulten. Måske vil hun gerne løftes lidt op, har brug for hjælp til at skifte stilling, få en ny ble, måske behov for bare at ligge lidt for sig selv og lade alle de indtryk hun har fået bundfælle sig. (Se også min ...


Annonce

... artikel "når det lille barn græder" i min artikelsamling).

Døsig: Når hun er træt og har brug for at blive puttet. Døsighed kan dog også være der lige når hun er ved at vågne lidt op fra en lur. Hun bevæger sig, øjnene holder op med at fokusere, virker lidt matte, hun rynker panden, smiler måske lidt, spidser munden, smasker, øjenlågene er ved at falde i og hun ruller med øjnene. Det er i denne periode at hun skal puttes eller gerne lige lidt før. Ved at putte hende på dette tidspunkt, så giver du hende mulighed for at få en længere sammenhængende søvn.

Når hun sover så skifter hendes søvn mellem to faser, hun sover dybt og afslappet og hun drømmer og er mere uroligt sovende, det vil jeg ikke komme videre ind på her. Det du skal være opmærksom på er altså, hvornår din datter virker parat til kontakt - her skal du pludre med hende, lade hende studere dit ansigt, dine bevægelser, lytte til din stemme osv. og så skal du se efter, hvornår hun har behov for at ligge for sig selv eller behov for at blive puttet til lur.

Hun bør ikke være vågen i mere end 2 timer af gangen, nogle gange er hun ikke engang vågen så længe. Så skal hun have mad og puttes igen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Når hun sover, så drømmer hun og det er helt naturligt at hun småklynker, knirker lidt og også nogle gange virrer med hovedet og siger smaskelyde - få sekunder og så sover hun videre. Her sover hun altså og du skal bare lade hende sove. Men, når hun er ved at vågne, små klynker lidt fordi hun skal til at op og luren slutter, hvis hun begynder at græde, så skal du tage hende op. Hun bør ikke ligge og græde - gråd er udtryk for at hun har brug for hjælp, at noget ikke er som det skal være og her skal du tage hende op og trøste hende igen.

Hun skal således ikke græde højlydt for at du reagerer, men skal ligesom lære at hun netop ikke behøver råbe for at du er der for hende ...

Hvornår børn bliver for gamle til at sove sammen med mor og far - det tror jeg der er ligeså mange meninger om som der er forældre. Alle børn vil i perioder søge forældrenes seng om natten også børn i skolealderen kan have dette behov og det er helt naturligt.

Af hensyn til vuggedød, så kan det være en god idé at I ikke sover i samme seng, men at du efter amning om natten, putter hende i liften, hvor hun så kan sove, til hun atter har behov for lidt bryst :)

Håber du kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke med hende :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år

2 år og søvn

Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.

Søvn 6 ugers baby

Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...

Læs hele brevet og Helens svar


20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Vil ikke sove i tremmeseng

Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Søskende

Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:

- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...

Læs mere i Babylex

Nakkefoldsscanning

En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.

Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.

Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Du har hjulpet mig med at få min datter til at sove i egen seng og sidenhen på eget værelse og det er bare gået SÅ fint! Jeg fulgte dine råd til punkt og prikke og det virkede fra første aften. Jeg er imponeret.

Tak fra Winnie, mor til pige på 8 måneder


Annonce