Svar: Jeg synes det er svært

---

Kære Christine

Tak for dit brev, det er rigtig godt at du skriver til mig, for det lyder som om at du har brug for hjælp :)

Det er rigtig hårdt både at skulle malke ud og give flaske, det er jo dobbeltarbejde, og det sammen med at du også skal have tid til at være omkring din datter på alle andre måder, hjælpe hende med en rytme, trøste, berolige, skifte, bade osv. - og så har I også en storebror på 2 år som naturligt også kræver sin mor. Jeg kan godt forstå du synes det er hårdt, for det er hårdt!

MEN, hvad er det der sker - hvorfor har du det så skidt og hvad kan vi gøre for at du får det bedre? Hvorfor føler du dig som en dårlig mor? Hvad er det at være en god mor? For mig at se så gør du jo alt hvad du kan for at få hverdagen og det hele til at hænge sammen og ja, børn er forskellige, man kan ofte ikke bruge sin erfaring fra nr. 1 med nr. 2 - søskende kan sagtens være som nat og dag og det skulle jo netop være det berigende ved at få flere børn, selvom det naturligt er frustrerende i begyndelsen ...

Den mængde mælk din datter indtager er helt okay. Hun får hvad hun har behov for af vitaminer, mineraler osv. og mangler på den måde ikke næring. Så prøv et øjeblik at lade hende regulere det selv og tro på at så længe der kommer noget ud og hun virker til at trives, så får hun også noget ind og har det godt. Nedsættes hendes indtag meget, virker hun sløv, slap, tager ikke på osv. så må du naturligvis konferere med lægen :)

I det hele taget ville det være en god idé at du taler med din læge om hvordan du har det og hvor svær hverdagen er. Har du en god læge? Det er svært for mig at vurdere, hvad der ligger i din afmagtsfølelse som mor og tårerne der triller - hvad er det udtryk for?

Det er helt naturligt at man efter en fødsel kan have følelsesmæssige humørsvingninger og det er normalt at man kan have perioder med glæde og overskud og andre perioder med usikkerhed og manglende overskud - men det er vigtigt at perioderne med manglende glæde og overskud ikke fylder for meget. Det er også sådan at små børn jo udvikler sig rigtig meget og at det i perioder vil være svært at finde ud af, hvad man skal, fordi barnet pludselig stiller nogle nye krav, skal have tingene på en anden måde, fordi det er blevet ældre. Det hjælper derfor nogle gange at tænke i perioder.

Så i perioder er det altså normalt at tingene ...

---

---

... går lidt op og ned, og de fleste kvinder oplever en eller anden følelsesmæssig, tankemæssig eller fysisk reaktion efter en fødsel. Men du skal være opmærksom på, hvornår din bekymring og dit manglende overskud begynder at fylde for meget. Mange kvinder udvikler en depressiv reaktion efter fødslen og du skal være opmærksom på de signaler din krop giver dig.

Du skal reagere hvis du har flere af følgende symptomer:

- Du er generelt ked af det, du har svært ved at grine af de ting, som var sjove før og som andre griner af

- Du føler en stor indre uro, der skal helst ske noget hele tiden og du har svært ved at slappe af

- Du føler dig træt, men kan alligevel ikke sove - dit hoved er fyldt med tanker der kører rundt, hver gang du forsøger at sove lidt

- Eller modsat, du kan sove hele tiden. Du føler slet ikke lyst til at stige ud af din seng, du vil helst bare blive liggende under dynen

- Du er bange for at dit barn fejler noget, at noget er galt

- Du er bange for at du selv er syg, du har måske problemer med hjertebanken, hovedpine, mavekramper. Måske taber du dig meget eller tager meget på

---

---

- Du bebrejder dig selv som mor, du føler ikke du slår til og tænker måske at dine børn ville være bedre stillet med en anden mor

- Du føler dig magtesløs, ting du plejer at have styr på i hverdagen er pludselig uden for din kontrol

- Du er bange for om du kommer til at gøre skade på dig selv eller dit barn

- Du føler at du går rundt i en osteklokken og at verden bare passerer uden at du er en del af det der sker

Når jeg læser dit brev og dine tanker, så synes jeg at flere af disse symptomer passer på dig og jeg synes det vil være relevant at du får en tid hos din læge, hvor I sammen kan drøfte om du har en efterfødselsreaktion og brug for hjælp. I må så sammen finde ud af, hvad hjælp du har behov for.

Du skal naturligvis også tale med din mand og det er meget vigtigt at du overfor ham er helt ærlig omkring, hvordan du har det. Vis ham mit brev og tal med ham om de nævnte symptomer og hvordan du har det og hvordan han ser dig nu og som han kender dig normalt.

Hvis du har en efterfødselsreaktion, så er det vigtigt at få gjort noget ved det. Det er vigtigt for at hele jeres lille familie kan hænge bedst muligt sammen :)

Stort knus til dig herfra, pas rigtig godt på hinanden og skriv endelig til mig igen!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---