Svar: Døgnrytme. Er vi på rette vej?
Kære Stine
Tillykke med 6 måneders dagen :)
Helt overordnet set er planen for dagen fin og der skal kun enkelte småjusteringer til. Det er en god idé max at give 2 grødmåltider dagligt og lade resten være grøntsagsmos. Det er vigtigt for at jeres datter får så varieret kost - og dermed indtag af vitaminer, kulhydrater, protein osv. som muligt - men det er også med til at holde maven igang naturligt.
Nu hvor hun er 6 måneder gammel, er det vigtigt at I kommer igang med større variation af fødevarer. Hun må meget gerne få både havregrød, øllebrød og flerkornsgrød, ligesom hun også kan få grøntsagsmos af alle slags grøntsager: gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.
Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.
Du skal så også til at komme kogt kød og fisk i grøntsagsmosen og det bør koges i starten. Du kan give hende kogt kød af kylling, kalkun, svin, kalv, lam, and, okse osv. og du kan give hende fisk - kogt eller lavet i ovnen - De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og her må hun gerne få det hele. Tun fra dåse er også i orden. Du skal naturligvis mose eller blende maden til en konsistens som passer hende og så skal hun sidde med ved bordet, når I spiser.
Kød og fisk udgør kun en lille del af mosen, hun skal ikke have 'klumpet mad', det skal snarere give en lille smule struktur, så hun vender sig til det og stille og roligt lærer at spise mere af det og få mere og mere 'mad med bid i'.
Derudover er det rigtig godt at du er begyndt at give hende lidt mad i hånden, mad som hun selv kan sidde med, gumle på, opbløde med spyt. Det kan være bløde frugtstykker som appelsinbåde, fersken, blomme eller lignende som hun kan sidde og sutte saften ud af, eller det kan være brødskorper, som hun kan sidde og opbløde med spyt. Hun skal naturligvis være under opsyn, når du giver hende mad i hånden :)
Det at sidde med noget i hånden styrker hende mundmotorisk og giver hende lyst til at spise og smage forskellige ting, så det skal du forsat give hende.
Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og ...
... sover lidt videre
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop - grøden laves med vand, modermælkserstatning og fedtstof.
Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden at sutte på, og evt. lidt frugtmos, vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur 9.30-10
Frokost 12-12.30: Grøntsagsmos, du kan skifte mellem grøntsagsmos og øllebrød, men grøntsagsmos tager mere og mere over. Stille og roligt kommer du kød og fisk i grøntsagsmosen - det kan være hjemmelavet mos eller du kan købe mos fra glas. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at tygge på, opbløde med spyt osv. Vand af kop.
Tilbydes flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 15.30: Tilbydes frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop og får stadig også en flaske om eftermiddagen.
Powernapper evt. men mange begynder at springe den over i 6 måneders alderen.
Aften 18: Grøntsagsmos med udgangspunkt i jeres mad og stille og roligt begyndes med kød og fisk, Hvis hun ikke er til kartofler, så lav mos af andre grøntsager. Giv hende gerne lidt sovs på grøntsagerne - det kan være smørsovs eller tomatsovs og får I andre lidt kødsovs eller lignende, som har stået og simret godt på panden, så må hun også gerne få lidt af dette. Maden må gerne begynde at smage af mere. Tilbydes om aftenen også brødskorper eller lignende at gumle på. Vand af kop.
Ammes eller flaske og puttes til natten ca 19.30
Sen aften 23: Ammes eller flaske
Grunden til at jeg nævner det sene indtag af mælk er fordet første at din datter ikke drikker store mængder mælk i dagtimerne og det er helt fint - men i takt med at skemaden begynder at fylde mere og mere, så vil indtaget af mælk om dagen forsvinde og så er det vigtigt at hendes indtag af mælk sikres på ydertidspunkterne.
Da du ammer meget kortvarigt (3-4 minutter) så er spørgsmålet hvor meget hun får - måske har du en hurtigtvirkende nedløbsrefleks og du kan fornemme at mælken strømmer til hende, så er det fint, men hvis du fornemmer at din mælkemængde ikke er særligt stor og hun ikke får så meget, så vil jeg anbefale at du prøver at give hende et ekstra måltid sen aften inden du selv går i seng. Det du kalder for et drømme måltid - den ekstra flaske, vil hun sandsynligvis kunne spise mere eller mindre i søvne.
Det er helt okay at du putter hende efter ca 2½ time, det lyder ikke som om at hun har svært ved at falde i søvn og hendes samlede søvnindtag lyder fint for hendes alder.
Jeg håber du kan bruge lidt af ovenstående, fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Gulsot nyfødt
Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.
Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.