Svar: Selvstændig lille dreng

---

Kære Helle

Jeg kan godt høre at I er rigtig godt igang med selvstændighedsalderen hjemme hos jer og det stiller naturligt ekstra udfordringer, fordi I på en gang både skal forsøge at rumme, give omsorg og være nærværende og samtidig også skal sætte regler, lærer jeres dreng, hvordan man opfører sig, hvad der er acceptabelt osv. Det hele med anerkendelse for han lille spirende personlighed, - bestemt ikke en nem opgave :)

Der er en grund til at man tidligere kaldte selvstændighedsalderen for trodsalderen - for man møder ofte sit barn som meget trodsigt, et barn der gør det modsatte af hvad man vil have. Faktisk kan man sige, at netop 2 års alderen er den alder, hvor man skal lære barnet "det må du - og det må du ikke!!"

Jeres dreng er rigtig godt med sprogligt og forstår rigtig mange ting. Han er helt klar over at han med sit sprog og sin væremåde kan få jeres opmærksomhed og han forsøger og prøver sig frem lang mere nu end I tidligere har oplevet. Det er som du også nævner en alder, som er meget præget af:

"Jeg vil ha´!", "Jeg vil selv!", "Jeg vil ikke" og det er helt normalt at dagen kan blive fyldt med Nej! fra hans side. Naturligvis fordi han også hører at I siger nej og han gentager det han hører - men også fordi han jo undersøger, hvordan I reagerer på hans adfærd.

Børn i denne alder kan godt finde på at reagere meget fysisk, de kaster med ting, smider sig på gulvet, sparker, slår osv. og det kan være meget voldsomt. Et nej fra en voksen kan udløse et voldsomt anfald af fortvivlelse eller vrede, - også selvom eller måske især, når der er tale om noget vi som forældre synes er bagateller. Der skal nærmest intet ske, før hele verden ramler og tiden mellem glæde og vrede er meget kort og skifter på et splitsekund.

Selvom han er god til at tale, så har han stadig svært ved at sætte ord på sine tanker og følelser og børn i denne alder kommer let til at lyde meget kommanderende. Både fordi de netop i den alder, jo søger grænser og gerne vil selv, men også fordi de ikke har ordforråd til at kunne sige "Jeg er simpelthen så sulten, maden dufter rigtig dejligt og jeg kan næsten ikke vente ..." og derfor siger "Jeg vil ha' mad nu!".

Det er fint at I prøver med noget andet, men det er ikke det han vil have, han vil have den mad som I andre også spiser og som han kan se er ved at blive forberedt. Men han har svært ved at vente. Han kan ikke forholde sig til tid, han kender ikke klokken og han ved derfor ikke hvorlænge han skal vente "vi skal spise lige om lidt ..." - hvad betyder det ...? Han kan naturligt ikke forholde sig til det, men han kan mærke lysten til maden og den fylder så meget at det bare må ud "Jeg vil have mad nu!".

Det kan være en god øvelse ikke at svare med nej eller negativitet, men prøve at svare positivt og med ja. "Jeg er også sulten..", "Jeg kan heller ikke vente..." eller lignende, så han hører at I forstår det og ...

---

---

... har det på samme måde "det er også dumt at vi skal vente på maden!" ligesom I må aktivere ham så tiden går lidt hurtigere og han kan f.eks. hjælpe med til at dække bord "Hvis du lige hjælper med at dække bord, så kan vi spise bagefter". Det er måske en tidshorisont han kan forholde sig til.

Det er godt at ting er forudsigelige, det gør ham mere rolig, hvis han ved hvad der skal ske. I spisesituationen om aftenen, kunne I derfor godt prøve at have nogle faste rutiner, som vil hjælpe ham til at overskue aftenen og ikke blive helt så frustreret. I nogle familier hjælper det at man i en periode går en lille aftentur. Det kunne hos jer fint være far og søn der sammen går en lille rundt i jeres drengs tempo. Kigger lidt på fuglene, graver lidt med en skovl og en spand, vender en sten og kigger efter regnorme og biller - et eller andet lille ritual, som de to hygger sig med og som bliver et fast ritual, hvor han så ved, at når de kommer hjem, så skal I spise, så er maden klar.

Med hensyn til søvn, så vil mange børn i 2-3 års alderen begynde at blive bange for mørke og derfor vægre sig mod at sove, samt vågne op om natten og være bange. Det er her en rigtig god idé at have en lille natlampe, som giver dæmpet belysning og som gør at han kan orientere sig når han vågner. Ligesom døren til børneværelset skal stå åben, så han kan komme ud.

Det er også en rigtig god idé at skifte tremmesengen ud med en åben seng, hvis I ikke allerede har gjort det. Det er vigtigt for ham at kunne komme ud, samtidig vil du kunne sidde på sengekanten, læse lidt historie osv. inden han skal sove og vågner han om natten, så kan du sidde hos ham igen, tage ham på skødet og få ham beroliget og atter putte ham tilbage i egen seng.

---

---

Den situation du beskriver, hvor han fortæller at han er forskrækket og en mejetærsker høster ham - det er en angst for noget han har drømt og ikke stædighed. Her har han brug for at du tager ham op, trøster ham, beroliger og betrygger ham "sååå, lille skat, mor er lige her, der sker ikke noget, mor passer på dig" og hvis han siger han ikke vil sove, så siger du "så, det er helt okay, vi sidder bare lige her lidt.." imens du holder dynen om han på dit skød, giver ham lidt vand at drikke og får ham tryg og roligt, hvorefter han så kan putte i sin seng og du sidder lidt hos ham igen.

Du skal altså tage ham op, lade ham sidde på dit skød og blive beroliget, fortælle ham og vise ham at du er der. At han lige nu bruger dit hår som nusseklud er meget normalt, hvis du er lidt træt af det, så må du finde en substitut, en sovebamse eller lignende, som han kan putte med fremover.

Det er i denne alder store og voldsomme følelser han oplever, når han er både vred og ked af det og det er vigtigt at du bevarer roen og viser ham, at selvom verden er svær for ham at overskue, så har du helt styr på det.

Jeg håber du kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---