Annonce

Annonce

Svar: Spiseproblemer - 3 mdr.


2. august 2009

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Vibeke

Tillykke med den lille pige og velkommen til :) Sikke en historie, sikke et forløb ... :(

Som du beskriver situationen lige nu, så får din datter ikke mælk nok hos dig. Du stimulerer med brystpumpe 5-6 gange dagligt og får samlet set 125 ml ud, derudover får hun så også noget hos dig, når hun en gang imellem dier - men det lyder ikke som om at det er tilstrækkeligt.

Du spørger til hjælpebryst og skriver at den næste mulighed er sonde ... Jeg kan ikke helt gennemskue det du skriver - tager din datter slet ikke mod flasken? For mig at se, så ville den bedste løsning hos jer være at din datter fik sutteflaske. Hun skal have noget mad og med flasken har du præcis styr på hvor meget hun får af gange og også andre vil kunne tage over. Det vil give dig en vis ro og det har du brug for :)

Jeg synes man skal overveje meget hvor meget mere du skal kæmpe. Amning er vigtigt og det er godt at du forsøger, men det skal jo ikke være for enhver pris. Man er altså en ligeså god mor selvom man ikke ammer, moderfølelsen sidder ikke i brysterne men i hjertet og ingen skal fortælle dig noget andet!

Du vil jo stadig kunne malke ud og give din datter modermælk på flaske de gange hvor du har det til hende og ellers kan hun få modermælkserstatning. Ved at malke ud, så får du også stimuleret til lidt mælk og har du og din datter så mod på amningen og du lægger hende til brystet, ja så er der stadig noget at komme efter ... Ved at give hende flasken, så får du mere ro på, du vil slappe af og din mælk vil også løbe lettere til og hun vil blive mere rolig, fordi hun får sit behov for mad dækket.

Hvis hun ikke vil flasken og nu vil brystet men ikke spiser nok, så ja - så er hjælpebryst et forsøg værd. Her skal du hæfte en sonde fast til brystet / brystvorten og enden af ...


Annonce

... sonden skal så ned i en flaske med mælk (modermælk eller modermælkserstatning), samtidig med at hun dier ved brystet, trækker hun så mælken op af flasken og får således på en gang mad nok ...

Jeg sender dig en beskrivelse af det i en særskilt mail :)

Jeg tror du har fuldstændig ret i at hendes fornemmelse for sult og mæthed er blevet forstyrret og det er vigtigt at du ikke presser hende til brystet igen og igen, da hun så naturligt vil afvise mere og mere. Hun bør dog fortsat få mad med 3-4 timers mellemrum og det er helt fint og godt at du udnytter, hvis du kan få hende til at spise mere eller mindre i søvne. Sådan må det være lige nu!

Ellers tænker jeg at en nogenlunde fast plan for dagen måske vil hjælpe jer og selvom det er svært at lave planer for så lille et barn, så kommer der en mulighed her:

Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre i mors seng

Formiddag 9-9.30: Ammes / Flaske og puttes derefter til formiddagslur

Frokost 12-13: Ammes / Flaske og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: Ammes / Flaske


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Sover sin 3. lur

Aften 19.30: Ammes /flaske, ofte spiser børn i denne alder mere hyppigt om aftenen, så måske vil hun gerne spise lidt og tit og det skal hun have lov til - vil hun hellere et stort måltid er dette også okay

Puttes til natten

Sen aften 23: Ammes / flaske

Midt nat 02/03: Ammes /flaske

Det er fint at du forsøger at trække afsides og give din datter mælk i soveværelset. Prøv også at give hende mælk i liften eller i barnevognen, hvor hun ligger skærmet under kalechen.

Prøv også det modsatte, at give hende mælk under aktivitetsstativet, hvor hun koncentrerer sig om at kigge på legetøjet mere end om at spise - det virker nogle gange.

Jeg håber ovenstående hjælper dig lidt videre, rigtig meget held og lykke og rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

6. juli 2026 | Amning | 1 mdr.

Amning - 6 uger gammel

Kære Helen Jeg håber, du kan hjælpe mig med nogle bekymringer omkring min...

Læs hele brevet og Helens svar


23. februar 2026 | Amning | 0 mdr.

Amning før og efter fødsel

Hej Helen Jeg er gravid med vores andet barn, og jeg skriver, fordi jeg gør...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tilskudsblanding

En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.

En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.

Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....

Læs mere i Babylex

Savl

Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.

Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.

I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

1000 tak for dine altid gode råd, det har virkelig hjulpet os til at få styr på hverdagen.

Tak fra mor til dreng på 5 måneder.


Annonce