Annonce

Annonce

Brev:

Min dreng viser ikke tegn på mæthed


1. august 2009

Alder:
10 mdr.

Min dreng viser ikke tegn på mæthed

Kære Helen!

Så sender jeg lige endnu et spørgsmål, selvom jeg allerede har et brev i køen. Min søn er nu 10 måneder, og jeg er lidt i tvivl om, hvor meget han skal spise.

Han har endnu aldrig vist tegn på mæthed. Han kan godt finde på at dreje hovedet væk, hvis der er noget, han ikke kan lide, eller hvis han kan se noget, han hellere vil have. Men han har endnu aldrig vist, at han ikke vil have mere at spise (hverken når han får flaske eller almindelig mad). Jeg undrer mig over det – er det normalt? Han viser sjovt nok tydeligt, når han ikke vil have mere vand at drikke.

Jeg synes derfor, at han spiser rigtigt meget i løbet af en dag, og jeg har svært ved at vurdere, hvor meget jeg skal give ham, når han aldrig selv stopper. Det skal siges, at han hverken er tynd eller buttet – han ligger lige på kurven.

Vores dag ser cirka sådan ud:
6-7.30 vågner
Ca. 7-7.30 havregrød af knap 1 dl havregryn og 2 ½ dl væske med frugtmos. Spiser det hele. Vand af kop.
Ca. 9-9.30 ½ bolle med ost, frugt i hånden og/eller frugtmos. Vand af kop.
Ca. 10-10.30 200 ml. mme. Formiddagslur 1/2-1 ½ time
Ca. 12 1 helt stykke rugbrød med smørbart pålæg. Grøntsagsmos, kogte grøntsager, kød i hånden, evt. lidt frugt. I alt godt 1 ...


Annonce

... dl. udover rugbrød. Vand i kop.
Ca. 14-14.30 eftermiddagslur ½ - 1 time
Ca. 15.30 ca1 dl tykmælk med lidt havregryn, ½ bolle med ost, frugt i hånden. Vand af kop.
Ca. 18 Vores mad eller grøntsagsmos med kød– ca- 2 dl. Hertil ofte lidt grøntsager i hånden. Vand af kop.
Ca. 19.30-20 200 ml mme og puttes. Sover til næste morgen.

Han er god til at drikke vand og god til selv at spise med fingrene. Spiser nemt selv rugbrødshapser og frugt. Kan sagtens spise svarende til f.eks. 1 hel fersken, når han får frugt i hånden.

Det er svært ikke at give ham meget mad, når han nu spiser det – men spiser han for meget, og kan han få for meget frugt? Han ELSKER frugt, og han får alle mulige forskellige slags (melon, bær, fersken, blomme, kiwi, banan, abrikos, mos, revet æble osv.) Men på en dag spiser han jo mere, end jeg gør….

Nogle gange når han får flaske, har han jo spist relativt meget kort tid inden – så da tænker jeg tit, om der virkeligt kan være så meget i den lille mave. Han gylper ikke og virker ikke utilpas.
Han sover super godt om natten, mellem 10-11 timer uden at vågne. Om dagen sover han sammenlagt 1-2 timer, så han sover lidt i underkanten af gennemsnittet.

Med venlig hilsen
mor til en sulten dreng

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Vil ikke sove lur i barnevognen længere

Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...

Læs hele brevet og Helens svar


30. oktober 2025 | Udvikling | 12 mdr.

Bekymring omkring adfærd

Hej Helen. Jeg har i et langt stykke tid været i tvivl om min søn adskiller...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2025 | Udvikling | 8 mdr.

Græder, når jeg går

Kære Helen. Tak for dig og alle dine svar:) Min datter er nu blevet 8...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2025 | Sovevaner | 8 mdr.

8 måneder og korte lure

Hej Helen, Vi har en dreng på 8,5 måned med fuld fart på. Han rejser sig og...

Læs hele brevet og Helens svar


16. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.

Mælk om natten - 12 mdr.

Hej Helen Min søn er netop fyldt 1 år, og i den forbindelse havde vi tænkt...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Negle

Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.

Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.

Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.

Læs mere i Babylex

Efterveer

Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.

Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.

Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.


Annonce