Svar: Min lille dreng døjer med utrolig meget luft i maven
Kære Luiza
Det anbefales at give mylicondråber 15 minutter før måltidet og det i sig selv kan jo være lidt vanskeligt, når man ammer og har et barn der er sultent ... du kan jo ikke holde ham hen, når han skal have mad, når han vil spise, så skal han spise :) Derfor oplever mange at effekten af Mylicondråber er tvivlsom, fordi de simpelthen har svært ved at give dem korrekt. hvis det lykkes for dig hver anden gang, så er det fint.
Det er korrekt at nogle kvinder oplever at der er en sammenhæng imellem den mad de selv indtager og så barnets mavekneb. Det drejer sig især om meget krydret mad, rå løg, kål og lignende som generelt kan give luft i maven og også drikkevarer som indeholder koffein kan give problemer. Generelt gælder at du kan spise som du har gjort i din graviditet og at du så vidt muligt ikke skal spise meget af kun en fødevarer. Det er f.eks. en dårlig idé at spise en hel plade marabou, selvom du er chokoladetrængende, så nøjes med et par enkelte stykker - ligesom det også er fint at spise lidt jordbær, men du bør ikke spise en hel bakke.
Det kan være mere relevant at se på hvordan han spiser. Det er sådan at din mælk er forskelligt sammensat og den mælk der ligger først i brystet er meget vandholdig, hvor den mælk der ligger sidst i brystet er federe. Hvis barnet spiser lidt fra den ene side og lidt fra den anden - f.eks. 10 minutter på hver side, så er der stor risiko for at barnet får for meget af den vandholdige mælk og det giver uro i maven. Det er derfor vigtigt at din dreng spiser rigtig godt fra et bryst, gerne i 20-30 minutter, hvorefter du skifter ham og tilbyder ham modsatte side.
Det kunne godt lyde som om at du skal prøve at arbejde lidt på denne rytme, både fordi det vil give lidt ekstra ro i maven på din dreng, men det vil samtidig stimulere din mælkemængde lidt ekstra at du ammer fra begge bryster ...
... mellem hver lur. Så prøv at starte med at amme fra det ene bryst, når han vågner af en lur. Sørg for at han spise effektivt og længe fra den side, hold ham lidt igang under amning, så han ikke falder for meget i søvn. Skift ham, bøvs ham af osv. og inden han så skal sove igen, så tilbyder du toppen fra modsatte side. Næste gang du ammer, så starter du der, hvor han tog toppen sidst, lader ham spise godt i bund der, skifter ham osv.
Hvis du oplever at han ikke får 'tømt' dit ene bryst under amning, så vil det være rigtig godt at du lægger ham til samme side igen efter skiftning. Start med at amme i den almindelige stilling, skift ham og læg ham til samme bryst men i tvillingestilling. På den måde hjælper du ham til at stimulere brystet lidt ekstra og få det bedre tømt = mere ro i maven.
Som du beskriver situationen lige nu så synes jeg ikke der er grund til at give ham modermælkserstatning. Nogle oplever naturligvis at det giver mere ro i maven, andre oplever det modsatte fordi barnet har sværere ved at nedbryde mme ... hvordan din dreng vil reagerer ved man ikke før du prøver og desværre kan jeg ikke love at det er uden problemer. Da du gerne vil give amningen en chance denne gang, så synes jeg du skal holde dig til det lige nu :) Hvad tiden så bringer er noget andet, men lige nu lyder det som om at amningen kan fungere.
Zoneterapi oplever nogle forældre hjælper på barnets maveproblemer, kiropraktor vil jeg umiddelbart mene er bedre at bruge, hvis barnet har problemer med nogle af sine led eller knogler ... Hvis I vælger at gå til zoneterapeut, så vil I sandsynligvis kunne lære jer at trykke på barnet selv og således stimulere til 'gang i maven' ved at trykke under fødderne. Jeg har oplevet flere forældre, som selv har lært sig teknikken :)
Jeg håber du kan bruge lidt af ovenstående videre, fortsat held og lykke med ham.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Håndudmalkning
Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.
- Begynd med at vaske dine hænder og find en ren skål, som mælken kan løbe ned i.
- Tag evt. et varmt bad eller læg et varmt omslag på brystet.
- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.
Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)
Kærlig hilsen
Christine, mor til to








