Svar: Drikker for lidt - 8 mdr.
Hej med dig
Jeg kan godt forstå det er lidt hårdt i øjeblikket, når du skal amme 4 gange dagligt og samtidig går på arbejde. Det er dog meget normalt med 3-4 amninger i 8 måneders alderen og især nu, hvor det er varmere i vejret, er det naturligt at din dreng har lidt mere behov for væske. Samtidig er amningen jo måden han er tæt sammen med dig på og netop det, at du nu er begyndt at arbejde og mere væk hjemmefra = mere væk fra ham, vil naturligt gøre at han søger dig lidt ekstra ...
Omkring 9 måneders alderen vil 3 amninger dagligt dog ofte være nok, men de vil stadig ligge aften, sen aften og tidlig morgen. Amning i ydertidspunkterne slipper du således ikke helt for og hvis du ikke ønsker at amme, så vil det være naturligt at give en flaske i stedet for. Far kan evt. forsøge med en flaske sen aften, men da jeres dreng ikke er vant til dette og da han nu er så gammel som han er og amningen i princippet fungerer, så virker det lidt pjattet at begynde at introducere den nu - den skal jo væk omkring 1 års alderen - men du kan naturligvis overveje den mulighed.
I 10-12 ...
... måneders alderen kan man normalt nøjes med to amninger dagligt - igen ofte aften og sen aften eller aften og meget tidlig morgen - det er forskelligt hvad der passer familierne bedst.
I løbet af dagen må du og far gøre som I gør. Tilbyde vand af kop, forsøge med flere slags kopper. Prøv f.eks. også med en kildevandsflaske med og uden tut, det kan få nogle børn til at drikke lidt mere. Det kan også være en idé at komme en appelsinskive, citronskive eller lignende i vandet så det smager af lidt og derved bliver lidt mere interessant.
Det er rigtigt at hans væske behov er stort, I skal regne med at han har behov for godt 1½ liter væske i døgnet, sandsynligvis lidt mere, han er en stor dreng og har brug for meget. Det får han gennem de fire amninger og det er således et reelt behov, når han vågner og efterspørger brystet.
Det er et spørgsmål om tid, han vil med tiden blive bedre til at drikke af kop og vil vende sig til at drikke andet end modermælk, så tiden arbejder også for jer - men jeg håber at mine tanker hjælper lidt videre på vej:)
Fortsat held og lykke med ham!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Barnløshed
De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.
Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.
Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...
Laktulose
Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.
Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!
Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!











