Brev:
Mælkebehov og klar til pasningsordning
Hej Helen
Vores datter er nu lidt over 9 mdr. gammel, udvikler sig fint og spiser godt (med pincetgreb), men kravler dog ikke endnu (er slet ikke oppe at rokke eller lign.) og protesterer altid når hun bliver lagt på maven..
Om nogle få uger skal hun starte op i en pasningsordning – og jeg på arbejde igen - og i den forbindelse har jeg nogle spørgsmål om mælkeindtag mv. Vi vil jo gerne gøre hende så ”klar” som muligt, både for hendes og vores egen skyld.
Vores dag ser nogenlunde sådan ud:
6.30 Vågner
7.00 Grød, som regel med lidt frugtmos eller frugtstykker, mælk af kop
8.30 Lidt brød, frugt eller A38, vand
9.00-10.00 Puttes, ca. 90 ml mme (sover 1 ½ time)
12.00 En halv rugbrødsmad med leverpostej, fisk o.lign., agurk eller lign., vand
13.30 Lidt frugt, vand
14.00-15.00 Puttes, ca. 90 ml. mme (sover nogengange 1 ½ time, vil andre gange ikke sove, især hvis luren om morgen kommer til at ligge efter kl. 10)
16.00-17.00: Lidt frugt eller grøntsagsstænger, vand
18.00: Grøntsagsmos, vores aftensmad (kødsauce fx), grøntsager at bide i, vand (hun spiser som regel rigtig meget)
19-20.30: Puttes, tilbydes 220 ml mme (drikker tit meget lidt, måske 40 ml, vågner en time senere og drikker ca. 90 ml.).
21-22: Vågner lidt op og sover nemt videre, hvis hun får tilbudt flaske, men drikker ikke ret meget
ca. 3: Vågner op, og vi er begyndt giver hende sut+ vand, og kan som regel få hende til at falde i søvn efter ½- 1 time (prøver at vænne hende fra mælk om natten)
Som du sikkert kan se ud af dagsplanen er vores primære udfordring pt. flaskerne med mme. Vi har længe været opmærksomme på, at mælken var blevet en søvnassociation for vores datter, og det er vi derfor i gang med at prøve at ændre på mhp. opstart i pasningsordning og bedre søvn for os alle (forhåbentlig).
Jeg er dog i tvivl om, hvilke flasker jeg skal skære væk, da jeg - med hendes nuværende mælkeindtag om aftenen - er bange for, at hun får for lidt mme, hvis flaskerne om dagen helt skal udgå?
Når vi putter vores datter til lure om dagen sker det som regel indenfor, hvor vi sætter os med hende i soveværelset. Så snart hun får flasken i munden er det som om, at hun ved at nu skal hun sove – hun lukker øjnene ret hurtigt. Når hun drikker af flasken er ...
... hun begyndt selv at skubbe den ud undervejs og tage den ind i munden igen utallige gange, lidt som om at hun har brug for en pause eller ikke rigtig er sulten? Hun drikker imidlertid ikke så effektivt på den måde, og tit får hun ikke drukket ret meget før jeg må give hende sutten, så hun ikke når at falde helt i søvn med flasken i munden.
Jeg lægger hende derefter straks fra mig og over i hendes egen seng. Her falder hun som regel i søvn med det samme, ellers aer jeg hende lidt, giver hende evt. flasken igen mens hun ligger ned, men sørger igen for at hun ikke når at falde helt i søvn. Hun kan godt falde i søvn i sin barnevogn, hvis jeg går tur med hende, men tit prioriterer jeg at være derhjemme når hun sover for at få ordnet diverse gøremål.
Når vi putter hende til natten foregår det på samme måde, igen synes jeg ikke hun drikker ret meget af flasken mere – det er som om at hun ikke kan rumme alt det mælk, når hun spiser så meget som hun gør? Jeg er derfor også meget i tvivl om jeg skal give hende flaske, når hun vågner op et par timer efter vi har puttet hende, da hun heller ikke her drikker så meget? Og det virker også lidt forkert, når vi nu nægter hende mælk senere på natten?
Tror du hun er for mæt af aftensmad til at ville drikke mælk, når vi putter hende - og skal vi prøve at holde igen med maden?
Jeg har også overvejet om vi skulle give hende mælk i stuen i stdet, men flasken er bare så nem en måde at få hende til at falde til ro på. Men det er måske forsøget værd..?
Hun har aldrig villet drikke mælk, når hun vågner om morgenen (kun hvis det er meget tidligt og hun skal sove videre, men her prøver vi jo så at give hende vand i stedet) – men starter dagen med grød, hvilket fungerer fint. Til gengæld virker hun glad for flaskerne om dagen, og derfor synes jeg også det er lidt svært at skære dem væk – selv om jeg godt kan se, at det nok er det smarteste i forhold til madindtag, pasning osv. Jeg tænker også på, om det fortsat at få flaske om dagen inden lurene kunne gøre hende mere tryg, når hun starter op i pasningsordningen?
Jeg er virkelig kommet meget i tvivl om, hvad der er bedst at gøre. Håber du kan finde hoved og hale i mine spørgsmål og glæder mig til din tilbagemelding.
Venlig hilsen
Pigens mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
7. juli 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen. Vi har haft - og har fortsat store udfordringer med vores...
2. juli 2025 | Diverse | 7 mdr.
Hej Helen Her kommer så spørgsmål nummer 2: Hvordan er det med...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
16. maj 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen, Min søde datter er startet i dagpleje her d 1 maj. Indkøringen er...
14. maj 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Svær søvnmangel pga mange opvågninger
Kære Helen Min datter er netop blevet 10 måneder og jeg skriver til dig for...
Viden om børn:
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.