Annonce

Annonce

Svar: Hvordan putter jeg min søn og hvordan får jeg ham til at spise overgangsmad?


30. juli 2009

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Nina og Hans' mor

Det er dejligt at amningen går så godt og at Hans er glad for brystet. Men det er tiden nu, at du får skruet amningerne gevaldigt ned. Hans er så gammel, at han nu har brug for anden og mere ernæringsrigtig mad og det er vigtigt at du nu kommer igang med maden og ikke får sprunget det stadie over, hvor han - som du også beskriver - har en naturlig nysgerrighed og åbner munden og smager, når du kommer med skeen.

Han må og bør ikke ammes mere end 6 gange i døgnet, så du kan godt høre, at der skal skrues gevaldigt ned i forhold til hvad du tilbyder ham af bryst lige nu. Det er meget vigtigt at du derfor tilbyder mere rigtig mad og trækker tiden mellem amningerne - og ja, det bliver hårdt, men du er nødt til det, hvis du skal have ham til at spise og dermed også sove bedre om natten ...

En plan for dagen ser således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt videre i mors seng

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk blød frugt at sutte på, det kan være f.eks. appelsinbåde, fersken, blomme eller lignende - forholdsvis store stykker, som han sutter igennem og opbløder med spyt.

Ammes og puttes til formiddagslur ca kl. 10, sover måske kun 45 minutter, nogle dage måske lidt mere

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, det kan være hjemmelavet men må også meget gerne være mos fra glas. Tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurk og lignende at gumle på, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13

Eftermiddag 16: Tilbydes lidt frugtmos, frisk frugt i hånden og ammes igen

Powernappen begynder at kunne blive sprunget over her

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og tilbydes igen lidt brødskorper eller lignede at gumle på og opbløde med spyt. Vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca 19.30-20. Tidspunktet varierer lidt efter hvorvidt han har sovet powernap eller ej. Puttes i sin egen seng

Sen aften 23-24: Ammes og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig. Sover i sin egen seng.

I stedet for bryst natten igennem, skal han hjælpes med stillingsskift, kærtegn og beroligende ord. Mad / mælk har han ikke behov for, hvis dagen er som ovenfor beskrevet.

Når du putter ham til ...


Annonce

... søvn dagen igennem og om aftenen, så er det vigtigt at du får ham over i egen seng lige der, hvor han kan registrere at han bliver lagt der. Han må altså ikke nå at falde så meget i søvn, at han ikke ved du flytter ham. Det er vigtigt at han lærer at sove ude at have dit bryst i munden, så længe han sover med brystet i munden og har denne afhængighed, så vil han søge det igen og igen, når han om natten vågner op fordi han skifter søvnfase.

Vi vågner alle sammen 10, 15, op til 20 gange når vi sover. Vi vender os om, skifter side, trækker dynen op, sparker dynen lidt af, retter på puden, putter os ind til vores partner osv. Ofte mærker vi slet ikke at vi vågner og gør disse ting, det sker imens vi sover. Små børn har også sådanne opvågninger og hvis barnet har lært at falde i søvn i mors eller fars favn og med tæt fysisk kontakt, så vil han naturligt ikke kunne falde i søvn igen uden at have det. Han vil søge det indtil det kommer igen.

Jeg plejer at sammenligne det med at du som voksen falder i søvn ved siden af din partner og han så forsvinder i løbet af natten. Hvis du vågner og oplever at din mand er væk, så vil du ikke kunne sove videre, men i stedet vil du vågne yderligere op, du vil mærke en uro og du vil begynde at søge efter ham, for at finde ud af hvor han er blevet af. Du ville først falde til ro, når du havde fundet ud af at der ikke var sket noget, at han bare var gået på toilet, ikke kunne sove og derfor var stået op og sad og læse avisen eller lignende.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Når du putter med din dreng, lægger dig med ham og ammer ham i søvn, så lærer du ham at sådan skal det være for at sove godt. Når han så efter ½ time vågner op fordi han skifter søvnfase, så bliver han naturligt urolig, når han oplever at du ikke er der, at du pludselig er forsvundet. Derfor er det vigtigt at han lære at sove uden brystet i munden og uden at være i din favn.

Det betyder ikke at han skal græde sig i søvn, han skal jo stadig ammes inden luren og brystet skal gøre ham rolig og mælken har han behov for, men du skal putte ham i seng lige der hvor han registrerer hvor han falder i søvn og stadig er træt nok til at sove videre.

Rigtig meget held og lykke med projektet og igang med at amningerne skruet rigtig meget ned!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.

Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?

Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...

Læs hele brevet og Helens svar


3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.

Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.

Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Dagtilbud til børn

Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.

Dagtilbud omfatter:

- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn

- Børnehaver for 2-6-årige

- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper

- Fritidshjem

- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.

Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.

Hvis I ønsker at få jeres barn...

Læs mere i Babylex

Mellemmåltider børn

Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.

Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.

Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tak for dine sidste meget brugbare svar – de har været en rigtig god hjælp og inspiration i hverdagen. Så tak for det!

1000 tak for en super brevkasse – glæder mig altid til at høre dine tanker og svar.

Kærlig hilsen den glade mor.


Annonce