Svar: Sovetid og madplan
Hej med dig
Min umiddelbare tanke er at din datter skal have lidt mere mad og lidt mere mælk i løbet af dagen. Det er vigtigt at hun bliver fyldt rigtig godt op hele dagen igennem for at hun kan sove godt og roligt om natten.
Derudover tænker jeg at også hendes alder spiller ind. Jeg kan ikke ud af dit brev se, hvor godt igang hun er motorisk, men det er meget normalt at børn i 7 måneders alderen har svært ved at finde fysisk ro og derfor har svært ved at overgive sig til søvnen. Hun er nu stille og roligt ved at blive mere og mere bevidst om hvor hun er i forhold til jer og registrerer mere og mere tydeligt hvordan I reagerer, om I går fra hende osv. og det lyder som om at hun lige hun har ekstra behov for at blive holdt om, behov for at I sidder hos hende, luller hende til ro osv.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske med mme og sover lidt videre - hvis hun slet ikke vågner om morgenen, så lad hende sove og start dagen med grød som nu
Morgen 07.30-08.00: Havregrød (fint med Nestle) eller hjemmelavet øllebrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden at sutte på, vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur ca kl. 10 - hvis hun har fået flaske tidlig morgen springes denne flaske over. Hvis hun ikke får flaske tidlig morgen skal hun have flaske her.
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk (det må gerne være købt mos fra glas), suppleres med lidt ristede rugbrødsstænger, agurk eller lignende at gumle på, opbløde med spyt osv. Vand af kop.
Evt. flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Flaske hvis hun ikke har fået inden middagslur, tilbydes lidt flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden og vand af kop.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og få nu mere og mere af jeres mad, ...
... må gerne få lidt ris med sovs (boller i karry), indmaden af en frikadelle, lidt laks, rødspætte eller andet kan moses sammen med grøntsager og sovs. Maden skal smage af noget og der skal være både mad i stykker som hun kan holde i hånden og mad der er moset og som gives med ske. Vand af kop.
Flaske med vælling og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23: Flaske og sover uden mælk til næste morgen tidlig.
Som du kan se indgår der nu mere mad i løbet af dagen og også flere flasker end hun lige umiddelbart får. De fleste børn vil i 7 måneders alderen skulle have 4 flasker dagligt, drikker hun meget lidt af flasken, vil 5 flasker dagligt være godt.
Når I putter hende, så er det vigtigt at hun er fuldstændig tryg. Hun lyder som sagt til at have behov for lidt ekstra nærhed og fysisk kontakt i øjeblikket og I må forsøge jer frem i forhold til, hvad metode der er bedst:
Prøv om I kan sidde med hende, vugge hende lidt, synge for hende osv. så hun falder helt til ro og læg hende først fra jer, når hun tydeligt er parat til at overgive sig til søvnen, ikke sover helt men er lige ved, hun registrerer hvor I lægger hende og hun falder let i søvn.
Det kan også være at hun bliver frustreret og ked af at blive flyttet fra favn til seng, så kan I prøve at give hende flasken imens hun ligger i sengen. Sørg for at elevere hendes hovedgærde lidt, så hun ligger lidt højere med hovedet. Hold hænderne på hendes krop, hjælp hende til fysisk ro, sid hos hende og vær der for hende.
Medtænk at du nu er stoppet med at amme og at din datter derfor naturligt ikke får samme fysiske kontakt som tidligere. Hun har stadig brug for at blive holdt i favn og blive siddet med - også selvom hun får flaske.
Jeg håber mine tanker og plan for dagen vil hjælpe jer lidt videre frem, fortsat held og lykke :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Naturlægemidler - børn
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.
Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".
Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....
Forstoppelse
Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.
Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......
Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.
Endnu engang tusind tak.








