Svar: Får hun nok mad?
Kære Gitte
Tak for dit brev, det er godt du skriver :)
Du fortæller at du er stoppet med at amme og ud fra den plan du har sendt, så fremgår det at du ikke har erstattet amningerne med flaske ... Din datter får kun 2 flasker dagligt og det er ikke nok!
Det er godt at du bruger mælk i skemaden, det skal hun have. Det er også fint at hun får lidt vand af en kop (det går jeg ud fra at hun gør - det fremgår ikke af planen?), men det er ikke nok. Det handler både om at hun skal have mælk, skal have calcium nok, men også om at hun skal have væske nok og det får hun langt fra, som planen ser ud nu.
Calcium er vigtigt for vores celler og for opbygningen af skelettet og koncentrationen af calcium i blodet holdes stabilt via hormoner, hvor blandt andet også d-vitamin spiller en rolle. Hvis indtagelse af calcium er for lavt, så vil der frigives calcium fra skelettet. Det betyder at hvis calcium indtaget gennem længere tid er langt under anbefalingerne, så vil det resultere i en dårlig knoglemineralisering og jeg bliver nødt til at sige, at din datters indtag er langt under, hvad man anbefaler.
Din datter skal have mindst 750ml mme dagligt (gerne mellem 800-1000) - svarende til 5-6 flasker i døgnet og det handler både om at give hende mælk nok, men også give hende væske nok.
Du fortæller at din datter vejer 9 kg, hun er således en stor pige og hun har brug for rigtig meget væske. Du skal regne med at hendes samlede væskebehov for et døgn er ca 1350ml og det får hun langt fra!
Jeg vil derfor anbefale dig at skrue ned for mængden af skemad og supplere op med en flaske, så hun får både mælk og væske nok. For at dække hendes jernbehov skal hun også have mindst 400ml mme dagligt, får hun ikke det skal hun have jerntilskud.
Gennem kosten får vi to typer jern: Non-hæm jern hovedsageligt fra kornprodukter, grøntsager og mælk, ...
... samt hæm-jern fra animalske produkter som kød, indmad og fisk.
Optagelsen af hæm-jern er høj og levnedsmidler med hæm-jern er derfor gode jernkilder. Optagelsen af non-hæm jern er dårlig, men kan fremmes af andre dele af måltidet f.eks. kød og vitamin C. Man ved at mælkeprotein, calcium, fytinsyre, fibre og garvesyre hæmmer jernoptagelsen og derfor anbefales det at man giver jern sammen med f.eks. lidt frugtmos eller lidt juice og ikke sammen med f.eks. mælkeprodukter.
Jern har betydning for mange ting i kroppen, men den vigtigste er at jern er med til at transportere ilt rundt i kroppen. Når man anbefaler ekstra jerntilskud til børn, så er det for at forebygge jernmangel i 2 leveår. Hvis barnet ikke har jern nok i kroppen, så danner barnet ikke nok røde blodlegemer, hvilket medfører blodmangel/anæmi.
Din datter er på nuværende tidspunkt ikke i stand til at spise sig til den mængde jern hun har behov for via skemaden og hun skal have jern dagligt, for at forebygge at hun ikke får jernmangel, når hun er 12-24 måneder.
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen 6: Flaske med mme
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, tilbydes lidt agurk eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 15-16: Flaske og tilbydes lidt frugt som nu
Aften 17.30-18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, tilbydes igen lidt agurk, brødskorper eller lignende i hånden at gumle på, opbløde med spyt osv. Vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske som spises i søvne
Jeg håber at ovenstående viser dig hvordan din datters behov er og at du kan bruge mine tanker og forklaring omkring, hvorfor de store mængder mælk / væske er vigtigt :)
Fortsat god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
Viden om børn:
Pudendusblokade ved fødsel
Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.
Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.
Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...
Barselsorlov
I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











