Svar: Kost, afføring og søvn ...
Kære Karina
Din plan for dagen ser umiddelbart rigtig fin ud, der er gode tidspunkter for mad og søvn dagen igennem - der skal bare lidt finjusteringer til og lidt ekstra mad hele dagen igennem. Det er netop mere mad dagen igennem, der skal gøre, at din dreng begynder at kunne undvære mælk midt nat :)
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen kl. 5.30: Ammes og sover lidt videre i mors seng
Morgen kl. 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk blød frugt i hånden at sutte på, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost kl. 13.00: Grøntsagsmos og stille og roligt begyndes med lidt kogt kød og fisk i mosen, suppleres med lidt agurk, rugbrødsbjælker eller lignende i hånden at gumle på. Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca 14.30 som nu
Eftermiddag kl. 16.30: Frugtmos, frisk frugt i hånden at sutte på og vand i kop
Aften kl. 18.30: Grøntsagsmos og stille og roligt begyndes med lidt kogt kød og fisk i mosen, suppleres igen med lidt brødskorper eller andet at gumle på og opbløde med spyt, vand i kop
Ammes kl. 20.00
Sen aften - ammes igen og puttes til natten ligesom nu
Alt efter hvor sent sidste amning ligger, kan din dreng evt. undvære mælk kl 02 og måske ikke. Du skal regne med at han kan klare sig måske 5-6 timer uden mælk om natten og det vil sige, at hvis han bliver ammet kl 21-22 så er det naturligt at han vågner kl 02-03 for at få mælk, ligger sidste amning kl 23-24, så vil han kunne springe amningen midt nat over og vil kunne sove fra ca 24-05.30 ...
De 7-9 timer han ...
... tidligere har kunne sove er super flot, men altså langt mere end du kan forvente. Og netop det at maden begynder at udgøre en større del af indtaget om dagen samtidig med at hans behov for mælk / væske stadig er stort, betyder naturligt at han har behov for mælk aften, sen aften og tidlig morgen :)
Det er helt fint at amningerne tager kortere tid nu, han er større, dier mere kraftigt og vil naturligt få sit behov dækket, hvis du lægger til som planen foreslår. Det er også rigtig godt at du giver ham vand sammen med skemaden og bruger vand som tørstslukker mellem måltiderne. Hvis han tisser og har det godt, ikke virker sløv osv. så må du tro på at han får hvad han har behov for ...
Maven skal naturligvis fungere og væske spiller ind her, men også variationen af mad har betydning om mon ikke mere varieret kost vil hjælpe lidt på maven :) Det er fint at du giver laktulose, du må justere mængden op og ned så du føler maven fungerer bedst. Hvis hans mave ikke fungerer, så vil det naturligt også nedsætte hans indtag af mad og væske og det dur jo ikke - så hold rigtig godt gang i maven.
Du skal ikke fokusere så meget på mængden af mad, det er fint hvis han spiser 3/4-1 dl. af gangen - det er bedre at han spiser lidt og tit end at han spiser få og store måltider. Det er også vigtigt at du efter maden tilbyder ham mælk, netop for at holde maven igang og har han spist for store mængder skemad, så vil han afvise brystet og det dur ikke :)
Hvis de 4 ml laktulose ikke er nok, så må du øge ham i indtag.
Jeg håber du kan bruge ovenstående lidt videre på vej, fortsat held og lykke med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Optøning af spædbarnsmad
Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:
- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.
- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.
- Mad som har været...
Lattergas ved fødsel
Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.
Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.
Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








