Brev:
Farmor og farfar plager!
Kære netsundhedsplejerske
Jeg skriver i håb om forståelse fra dig, som ofte har så gode kommentarer til os gæve mødre!
Mange synes det er et luksusproblem, men jeg er ret ked af mine svigerforældre, som hele tiden vil passe vores dreng på 21 mdr. (enebarn). Jeg synes de plager og bliver så træt af hele tiden at skulle forklare, at vi ikke lige har behov for det, når de vil have ham.
Det startede nærmest før han blev født, og specielt Farmor er meget krævende følelsesmæssigt. Vi er naturligvis utrolig glade for at de kan passe ham (mindst et par gange om måneden, herunder med overnatning) når vi har brug for det. Specielt fordi vores søn er meget glad for dem (specielt farfar!). Derudover ses vi også til sædvanlige familiesammenkomster.
Men jeg har en følelse af at ...
... blive invaderet: Det er som om de har tegnet abonnement på et nyt underholdningsobjekt, nu hvor de keder sig i deres liv. Min søn er midt i en "morfase" hvor jeg føler han har brug for sin far og mig så meget som muligt. Vi arbejder begge fuld tid, hvor han er i en god integreret institution. (Hvilket farmor og farfar ikke er helt glade ved, de føler sig bedre rustet til at passe ham).
Jeg har tidligere forsøgt at sige pænt til dem, at jeg gerne selv vil bede om hjælp i den forbindelse. Og vi roser dem ofte, bl.a. fordi de har meget travlt med at fortælle hvor gode de er ved drengen. Men lige meget hjælper det.
Det ville være rart at få en anden vurdering af situationen, da sagen desværre er blevet en sørgelig konflikt mellem min mand og jeg.
Hilsen
"Den forkælede mor" (?)
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
2. maj 2025 | Sovevaner | 21 mdr.
Kære Helen, Vi håber, du kan hjælpe os med at skabe en kortere og endnu...
2. maj 2025 | Udstyr | 22 mdr.
Kære Helen Som du ved, så har vi store udfordringer med storesøsters (22mdr)...
13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...
10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Reaktion på at være blevet storesøster
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...
4. april 2025 | Sovevaner | 22 mdr.
Opfølgning på opvågninger om natten - 22mdr
Kære Helen Tak for dit svar vedr. mit brev om min datters opvågninger....
Viden om børn:
Amning og sex
Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.
Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.
Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...
Kogt-vands-klude
Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.
Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.
Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!