Svar: Ændret adfærd efter at være blevet storebror
Kære Marianne
Der er ingen tvivl om at det er svært at blive storebror og der er slet ingen tvivl om at det er endnu sværere, når man bliver storebror til 2 ...
Jeg tror det vil være rigtig godt for jeres dreng at starte i børnehave. Jeg tænker at han der vil blive mødt som den 3 årige han er og han vil få en masse udfordringer og en masse modspil af de andre børn. Ikke at han ikke får det derhjemme, men det lyder lidt som om at jeres dreng lige nu har lidt svært ved at 'være stor'. Der er to små som fylder rigtig meget og som naturligt får masser af opmærksomhed og han reagerer så med at gøre sig yngre end han egentlig er, han pjevser lidt mere, hænger lidt mere på jer, smider mere med tingene når han ikke får sin vilje osv.
Det er meget normalt at større søskende, reagerer på denne måde. Nogle går ligefrem så langt at de pludselig vil have sutteflaske, pludselig vil have ble på igen selvom de er blevet renlige osv. Det er naturligvis vigtigt og også rigtig dejligt at I er opmærksomme på at give jeres dreng ekstra opmærksomhed. Det er dejligt at du prioriterer at leg med ham om eftermiddagen osv.
Det er naturligt at han ikke forstår, hvorfor legen pludselig slutter og du må gøre andre ting. Det er naturligt han ikke kan forholde sig til tid og ikke har det overblik der gør, at han kan give plads til andre eller sætte sig i andres sted. Det er jo først noget han nu rigtigt skal til at lære og at blive storebror er en meget god øvelse i dette, at lære at 'vente på det bliver ens tur' :)
Men selvom man godt kan forstå disse ting, selvom man godt kan sætte sig ind i disse ting og forsøge at rumme ham og han frustrationer, så er det også stadig vigtigt at I prøver at vise ham forskellen mellem at være storebror og være baby. Og jeg tænker at I måske skal forsøge at medinddrage ham lidt mere i jeres dagligdags gøremål, give ham nogle små opgaver, give ham en lille smule ansvar, små ting som han vokser af.
I skal også fortælle ham hvorfor lige netop han er noget ganske særligt, hvad det er der gør ham til noget helt specielt. I skal legalisere at det er irriterende at have mindre søstre en gang imellem, I skal fortælle ham at I godt forstår det og at det er okay at han synes det er dumt.
Når man bliver storebror, så er det at få en lillesøster det samme som at få en rival. Han skal hele tiden kæmpe om jeres opmærksomhed, han føler det er en konkurrence og det kan være meget smerteligt for ham:
- Han føler sig tilsidesat - at I andre har noget sammen, som han ikke er en del af
- Han føler at han ikke længere er den foretrukne, han kan højst sandsynligt godt fornemme, at I nogle gange synes det er lettere at være sammen ...
... med de små, end det er at være sammen med ham ...
- Han føler sig sig usynlig, han er nødt til at pive, skubbe, smide med sit legetøj, råbe ekstra højt osv. for at blive set, for at blive lagt mærke til.
- Han føler at pladsen i jeres hjerter er for usikker, han er i tvivl om at I elsker ham lige så højt som I elsker pigerne eller han er usikker på, om der nu er kærlighed nok til jer alle sammen.
Alle disse følelser er faktisk normale, når man har flere børn sammen og det er meget vigtigt at man ikke undervurderer disse følelser.
Børn kommer ikke i en alder af 3 år og siger "jeg tror I holder mere af lillesøster end I holder af mig". I stedet reagerer de ved at pive, virke nedtrykte, provokerende eller ved at slå eller skubbe til deres søskende, tage ting fra dem eller som hos jer 'slå kolbøtter lige ved siden af dem', for måske han så kommer til at ramme ... Og der er for mig at se ingen tvivl om at grunden til jeres dreng reagerer som han gør, hænger sammen med og er et udtryk for søskende jalousi.
Det vil også være rigtig godt, hvis I kunne arbejde på at styrke jeres drengs selvværd. Det er meget vigtigt at skelne imellem selvtillid og selvværd, da det er to vidt forskellige ting. Selvtillid handler om det vi kan, det vil sige de ting som vi er gode til, de ting vi præsterer. Hvis man er god til at spille bold, god til at tegne eller andet, så har man selvtillid på disse områder.
Selvværd handler om at man synes man selv har værdi. Det handler om hvem man er og hvordan man forholder sig til sig selv. Børn får højt selvværd af at blive set og anerkendt af deres forældre, af at føle de er værdifulde.
Det er vigtigt at være bevidst om at god selvtillid på forskellige områder ikke giver et bedre selvværd. Det er derfor også vigtigt at forældre er bevidste om, at det at rose barnet kan give barnet masser af selvtillid, men at ros ikke behøver påvirke deres selvværd.
Jeres dreng har som sagt brug for at vide at I elsker ham og se ham som den han er og han har brug for at vide, hvad hans plads er i jeres familie. Så for at slutte hvor jeg startede, så tænker jeg, at jeres dreng skal medinddrages mere, han skal have lidt mere ansvar, han skal have små opgaver, som gør at det pludselig bliver tydeligt at der er forskel på ham og de små .. Og samtidig skal I så fortælle ham hvor dejligt det er at have netop ham. "Jeg har værdi fordi jeg er lige præcis mig" det er selvværd. Har man et højt selvværd, så ved man at man er god nok, selvom man har begået en fejl.
Jo mere selvværd I kan give jeres dreng, jo mere ro tænker jeg at I vil få derhjemme.
Jeg håber mine tanker hjælper lidt på vej, fortsat held og lykke med dem alle 3 :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
14. oktober 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Min mand og jeg har brug for råd og vejledning. Vores fire-årige...
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.
Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
Viden om børn:
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Orlov
Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.
I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











