Svar: Fra amning til MME - hvor meget og hvor ofte?
Kære Camilla
Tak for dit brev :)
Jeg kan godt forstå dine tanker og baggrunden for at give Auguste mad og mælk, når hun vågner af en lur og ikke inden hun skal sove. Det er dog sådan, at de fleste af os sover bedst, hvis vi er mætte og sover mindre godt, hvis vi føler os sultne og samtidig er det sådan, at det er vigtigt, at man starter med skemaden og følger efter med mælken, netop for at give plads nok i maven til den egentlige og mere sufficiente kost. Der er altid en risiko for at mælken kommer til at fylde for meget af barnets indtag, hvis man starter med at give mælk og først giver skemaden bagefter.
Din datters mælkebehov er fortsat højt, de fleste børn vil omkring 6 måneders alderen indtage 800-900ml i døgnet ved siden af deres skemad. De svarer normalt til ca 6 amninger eller flasker i døgnet, nogle indtager naturligvis lidt mere, andre lidt mindre og den fleksibilitet må der være. Når man giver flaske ved man naturligvis præcist hvad barnet indtager og har man et barn som drikker 200ml mme af flasker hver gang, så vil 4 flasker dagligt være nok, modsat - har man et barn som kun drikker 100-150 ml af flasken, så vil 6 måltider mælk være mere passende.
At få mælk inden man skal sove er ikke ensbetydende med at man bliver afhængig af flasken eller brystet for at kunne falde i søvn. Det handler om at man ikke lader barnet falde i søvn med bryst/flaske i munden, men putter barnet lige inden barnet sover, så barnet registrerer hvor det bliver lagt og føler sig tryg og rolig ved at blive puttet i sin seng. Mælkebehovet skal jo dækkes, men det skal behovet for mere rigtig mad, mere næringsrig mad også :)
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes/flaske og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden at sutte på, det kan være appelsinbåde, fersken, blomme eller lignende. Vand af kop.
Ammes/flaske
Puttes til formiddagslur
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk og får også her lidt brødskorper, agurkestænger eller lignende i hånden at gumle på, opbløde med spyt osv. Vand af kop.
Ammes/flaske
Puttes til middagslur ca 13, tidspunktet variere lidt efter hvor lang en formiddagslur hun har taget
Eftermiddag 16: Ammes/flaske og tilbydes lidt frugtmos og frisk frugt som om formiddagen
Powernap begynder at blive sprunget over
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, tilbydes også her lidt brødskorper ...
... eller lignende at gumle på, opbløde med spyt osv. Vand af kop.
Ammes/flaske og puttes til natten ca kl. 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes/flaske
Sover igennem til næste morgen tidlig uden at få mælk om natten
Som du kan se, har jeg i denne plan skrevet både amning og flaske. Det er nemlig sådan at hvis man stopper med at amme, så skal flasken gives på det tidspunkt, hvor man normalt ville amme. Rytmen, tiderne i løbet af dagen, er altså de samme uanset om man giver flaske eller ammer.
Som du kan se har jeg også lavet planen sådan, at skemaden tilbydes først, når hun vågner af en lur og først derefter følges efter med mælk og så puttes hun til næste lur. Der må gerne være lidt tid mellem skemaden og mælkeindtaget, men hun behøver ikke falde i søvn med flasken/brystet ... :)
At hun gylper mere, når hun spiser mme er meget normalt og skyldes sandsynligvis at hun får lidt ekstra mælk på denne måde. Det flyder lidt lettere til hende og den overskydende mælk kommer så retur. Samtidig er hun jo også begyndt at bruge sig selv mere motorisk og jo mere hun bevæger sig, triller, ruller rundt, jo større er sandsynligheden for at hun gylper også. At give hende mad når hun vågner og mælk inden hun atter skal sove, vil godt kunne hjælpe på dette - hun vil jo være mindre aktiv, mere rolig, når hun sover og vil dermed bedre kunne holde mad og mælk i sig. Hvor hun lige nu, vågner, får mælk og skal til at være aktiv og så gylper hun mere ...
Når man vil erstatte amning med flaske, så er det vigtigt at trappe ned og udskifte en amning af gangen med flaske. Jo mindre du ammer, jo mindre dit bryst bliver stimuleret, jo mindre mælk vil du producere. Også selvom din datter kun dier 5 minutter, så stimulerer du alligevel til mælkedannelse, så hos jer lyder det som om at du stimulerer en lille smule dagen igennem, især nogle gange sidst på dagen og så rigtig meget om morgenen. Derfor skal du trappe langsomt ud, ved at udskifte en amning af gangen og på den måde får din krop mulighed for at følge med.
Hvis du slet ikke lægger hende til om dagen, men kun ammer hende om morgenen, så kan du prøve at afkorte amningen om morgenen lidt så hun ammer mindre og mindre for på den måde at få nedsat mælkemængden. Det kan også være du er nødt til at malke lidt ud i et par dage, for lige at fjerne den værste spænding - men ellers vil man normalt godt kunne stoppe amning, hvis man er nede på kun at amme en gang i døgnet.
Jeg håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Vådservietter baby
Mange familier synes, det er praktisk at bruge vådservietter, når barnet f.eks. skal skiftes eller lige skal have tørret sine fingre.
Vådservietter kan dog indeholde parfume og miljøbelastende stoffer, som kan give dit barn allergi. Undgå derfor vådservietter med parfume- eller aromastoffer i indholdsdeklarationen.
Gå efter vådservietter, der er svanemærket med Svanemærket, eller med Astma Allergi Danmarks Blå Krans eller Allergy Certified.
Overvej også, om...
Astma
Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.
Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











