Svar: Cykelstol - 10 mdr.
Kære Susan
Det er dejligt og praktisk at cykle med sit barn og med den alder din datter har nu, så vil det normalt være rigtig fint at begynde. Da jeg ved at din datter er født en del før tid, skal du naturligvis være sikker på at hun er stærk nok til at sidde i en cykelstol - men mon ikke, hvis hun motorisk følger rigtig god med :o)
Det anbefales at vælge en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. Har man mulighed for at sætte en frakkeskåner på hjulene, vil det være en god idé.
Stolen skal også være spændt fast til cyklens stel. Man kan købe cykelstole, der kun er spændt fast til bagagebæreren og det er ikke sikkert nok. Derudover skal selerne til at spænde barnet fast i stolen med, være enten H eller Y formede - det er de mest sikre.
Du skal også vælge en cykelstol, der er DS mærket. Det betyder, at stolen lever op til strenge sikkerhedskrav og så skal du tjekke at din datters vægt passer til den vægt, som stolen er beregnet til at kunne bære.
Det skulle være sikkert nok at have sit barn foran på cyklen, men det kræver at man her lige gør sig nogle ...
... overvejelser:
1. Du skal sikre dig at monteringen af stolen ikke sker på styrepinden. Hvis cykelstolen gøres fast på styrepinden, vil stolen følge med styret når man drejer og det gør kørslen meget ustabil og svarer til at man kører rundt med fyldte indkøbsposer på styret. Det dur ikke, når der er tale om sikkerheden af et lille barn :)
2. Så skal du sikre dig at der er afskærmning af hjulegerne, det gælder på forhjulet ligeså meget som på baghjulet. Jeg ved at Bobike tidligere har solgt dette ekstraudstyr ved siden af stolen og at det har været kritiseret, at det ikke var påmonteret stolen fra starten - stolen i sig selv, bør være sikkerhedsmæssig i orden. Men er det ikke på, så bør du ofre at købe dette.
Forbrugerstyrelsen har sidst testet cykelstole i 2003 og der er jo sket rigtig meget på markedet siden da. Derfor er sikkerheden af stolene ganske givet også anderledes idag, men tjek op på disse ting alligevel. Derudover kan jeg nævne at Bobike i TÆNK´s test fra 2003, blev vurderet som nogle af de mest sikre cykelstole på markedet, trods enkelte bemærkninger.
Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke og rigtig godt at du allerede har købt en cykelhjelm :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Viden om børn:
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Tvillingefødsel
Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.
En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.
Man...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!






