Svar: Putte problemer - 19 mdr.
Kære evigt trætte mor
Jeg kan godt forstå at du synes det er uholdbart, at skulle sidde med din dreng i favnen, for at han kan falde i søvn. Han er jo ved at være stor og tung at sidde med og derudover har du fuldstændig ret i, at det også spiller ind på hans manglende evne til at sove igennem om natten.
Derudover er han naturligvis også påvirket af sin alder og den udvikling han går igennem lige nu. Børn vil ofte i 18-20 måneders alderen have en periode, hvor de er mere tryghedssøgende og ofte sover mere uroligt. De kan vågne op med skrig og have nærmest mareridtlignende drømme og det handler om at han lige nu begynder at få lidt mere farefornemmelse. Altså at han begynder at forstå at ting kan være farlige og han oplever lidt mere modstand i hverdagen, end han tidligere har gjort.
Det at han klatrer op på ting lærer ham om højde og at det er svært at komme ned igen, han falder og slå pludselig hul på knæene, han bliver holddt fast i "Nej du må ikke løbe ud på vejen", han oplever andre børn tage legetøjet fra ham, skubbe ham, bide ham osv. og der er på den måde en helt anden modstand og helt andre udfordringer for ham om dagen, end han tidligere har oplevet. Derfor drømmer han mere, alle disse oplevelser skal bearbejdes i drømme.
Derfor er det også rigtig godt, at du gerne vil gøre ham tryg og at du gerne vil sidde hos ham. Det ...
... er dejligt og det er vigtigt. Det du skal gøre op med dig selv er, hvorvidt det vil være bedst for ham, at du putter ham i sengen og sidder ved siden af ham, betrygger, beroliger med ord og kærtegn, holder ham i hånden osv. som du nu kan komme til eller om det er bedre at tage det i etaper.
Det kan godt være at det er for meget for ham både at skulle undvære din favn, dit hår der skal nusses osv. og en mulighed kunne derfor være at du lagde dig med ham på en madras på gulvet, derved kunne du stadig give ham fysisk kontakt og nærhed samtidig med at han jo ville ligge for sig selv og mere og mere ud af din favn. Samtidig skulle du så give ham en sovebamse, en klud, eller noget andet, som kan gøre det ud for dine hårlokker, han har brug for en substitut, noget der kan berolige ham, noget der kan nusses med, når han skal sove.
Når han har lært at falde i søvn med sin nye substitut og har lært at sove ude at være afhængig af din favn, men kan nøjes med at du f.eks. ligger ved siden af ham og læser i en bog og holder lidt i hånden, så kan du putte ham i egen seng. Her kan han så have samme substitut, og du kan så sidde ved siden af senge og læse bogen - altså gør præcis som du plejer, nu sidder du bare ved siden af ham og han ligger i sin seng ...
Jeg håber at ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med projekt "sov godt" :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











