Svar: Ingen effekt af laktolosen - 2 mdr.
Kære Sanne
Tillykke med den lille pige og velkommen til, det lyder som om at I alle trives med at være en lille familie på fire ... :)
Det er meget normalt at små børn får problemer med maven i form af forstoppelse, når de får flaske og man kan her forsøge at give speciel-erstatningerne Syrnet grøn allomin eller Nan H.A. for at se om det hjælper.
Syrnet grøn allomin er tilsat citronsyre der får proteinerne til at 'fælde ud', hvilket skulle hjælpe optagelsen i tarmen og dermed anbefales til børn med hård mave.
I NAN H.A. er proteinerne delvist hydrolycerede og mange oplever at dette også hjælper på træg mave.
Hvis skift af erstatning ikke er tilstrækkeligt, så vil man til så lille et barn som jeres datter, anbefale laktulose og man vil normalt give 1 ml pr kg. fordelt over to doser dagligt. Det vil sige, at hvis jeres datter vejer 5-6 kg nu, så kan hun få 2½-3 ml 2 x dagligt, altså morgen og aften. Laktulosen bør ikke gives i flasken med mælk, da I ikke kan være sikre på at hun får den gennem flasken.
Laktulose virker ved at blødgøre afføringen i tarmen og påvirker ikke tarmens bevægelser som andre afføringsmidler kan gøre. Derfor bliver man normalt ikke afhængig af at få laktulose (eller Movicol, som kan bruges til større børn). De mave-tarmlæger jeg har talt med pointerer altid at det er langt vigtigere at holde barnets mave igang end at bekymre sig om afhængighed. Hvis maven ikke fungerer, tager barnet ikke nok mælk til sig og det går ud over barnets udvikling og trivsel.
Børn født før tid har tit umodne tarme og vil ofte få afføringsmiddel i måneder og det sker der ikke noget ved.
At jeres datters indtag varierer meget kan godt hænge sammen med hendes forstoppelsesproblemer. I forhold til mælkebehov, så er det tommelfingerreglen at hun skal spise ca 1/6 af sin vægt i døgnet, hvis hun vejer 5200g skal hun således indtage mellem 850-900ml i døgnet. Fordelt på ca 6 måltider svarer det til at hun ...
... drikker mellem 140-150ml hver gang, altså ca. hver 4 time.
Hun må gerne om natten sove 5-6 timer, hvis hun har behov for det, men det er uhensigtmæssigt, hvis hun sover 10 timer uden mad. Det vil betyde at hun skal indhente en stor del af sit behov om dagen og det kan være svært for hende at overkomme dette og vil også kunne give yderligere maveuro. Derfor er det som udgangspunkt vigtigt at hun tilbydes en flaske midt nat, så hun ikke sover så mange timer uden mælk. Det vil også hjælpe på hendes indtag at hun får en flaske ekstra om natten, så kommer hun bedre op på de 800ml i stedet for de 600 som hun tager nu.
Jeg skønner altså at hendes sparsomme indtag skyldes forstoppelse og anbefaler at I forsøger at få gang i hendes mave for at se om hun ikke begynder at spise lidt mere.
Med hensyn til rytme, så er hun fortsat meget selvstyrende i forhold til søvn, men I må gerne begynde at arbejde på en rutine, hvor hun sover 3 lure dagligt. En formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen. I vågenperioderne mellem hver lur skal hun have flaske, skiftes, pludres med osv. og evt. have lidt flaske igen hvorefter hun så skal svøbes og puttes til lur. Hun skal aktiveres både fysisk og mentalt, når hun er vågen, og fyldes godt op med mad inden hun så hjælpes med at blive skærmet for verden og overgive sig til søvnen.
I forhold til maveuro, så er det godt at cykle med benene, give hende lidt mavemassage, et bad osv. som I allerede forsøger. Det hjælper ofte også at lægge hende på maven, evt. hen over jeres lår eller hen over ammepuden, hvis du har en sådan (så bliver den brugt til noget :o)) og så hjælper det også at gå rundt med hende, hvor hun ligger med maven mod jeres underarm.
Det kan også hjælpe at tage bleen af hende, bukke benene lidt op og ned og evt. føntørre hende lidt - men pas på at det ikke bliver for varmt :)
Jeg håber mine tanker hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke med hende :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.
Påvirkning af trist mor på baby
Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...
11. december 2025 | Diverse | 1 mdr.
Kære Helen. Jeg er blevet mor til en lille dreng for knap 5 uger siden. Det...
Viden om børn:
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Sove inde
Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.
Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.
Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






