Svar: Spilopper og grænser

---

Kære K og mand

Er jeres dreng begyndt at springe middagsluren over? Ellers er det måske tiden nu. Det han holder op med at sove om dagen, vil naturligt gøre ham mere træt om aftenen og han vil dermed bedre kunne overgive sig til søvnen.

Derudover handler det jo meget om at han også prøver grænser, vil se hvor langt han kan gå, hvad der sker, når han reagerer forskelligt og det er her vigtigt at I sender tydelige signaler. Det er vigtigt at han i jeres mimik og kropsprog kan læse når grænsen er nået, at I forstår at signalere dette og samtidig naturligt anerkender hans lyst til at udforske verden, afprøve jer ... Det er jo ganske naturligt at han prøver flere grænser hjemme og overfor jer, end andre steder - han ved at I elsker ham ubetinget og er fuldstændig tryg ved jer, men det ændrer naturligvis ikke på at der er visse regler som skal følges og at I derfor må holde fast i disse og være konsekvent, når det kræves.

I har fuldstændig ret i at børn i denne alder ofte oplever så meget, at de kan have brug for at få sat ord på. Det er vigtigt at tale om dagen, de ting der er sket og nogle gange ikke spørge så meget - det er enormt svært at svare på spørgsmål i denne alder. I stedet kan I måske hjælpe ham med at beskrive dagen der er gået og fortælle små historier om ham selv "der var engang en lille dreng der hed ... han boede sammen med sin mor og far ... I børnehaven elskede han at lege, han legede især med ..." osv. Fortæl små historier om ham selv og hjælp ham på den måde med at få bearbejdet lidt af det der er sket i løbet af dagen - fortæl sjove ting, ting han griner af, fortæl de mindre sjove ting, f.eks. at han faldt og slog sig, det gjorde ondt osv.

Hvornår børn selv kommer og fortæller er meget forskelligt, det kan man ikke sige noget generelt omkring .. Nogle børn fortæller rigtig meget, de har stor empati og kan i detaljer beskrive alt hvad andre har sagt og gjort, hvad det gjorde ved dem, ved andre osv. og har man sådan et barn, så får man meget at vide. Andre børn 'glider lidt lettere gennem tilværelsen', lægger ikke så meget mærke til deltaljer og de mekanismer der kan gå igang mellem andre og dem selv. "det går fint" siger de, når man spørger og det gør det jo ganske givet også :o)

Det bedste man kan gøre er at lytte og vise man er interesseret - og naturligvis især når barnet selv kommer og vil fortælle. Det er vigtigt at give sig tid, sætte sig og være vedkommende, når barnet fortæller og på den måde skabe lyst til at fortælle.

I spørger hvad der sker i hovedet på børn i denne alder og der sker rigtig meget. Jeg vil prøve at beskrive lidt af det for jer:

Han er for det ...

---

---

... første i en alder nu, hvor følelserne kører lidt på højtryk. Han kan være utroligt glad og i et splitsekund blive meget ked af det. Hvor børn i 2-3 års alderen føler glæde, smerte, vrede og frygt, så vil barnet i 3-4 års alderen begynde at have mere komplicerede følelser. Han vil føle stolhed, han vil føle skam, han vil blive forlegen. Han vil også begynde at få lidt dårlig samvittighed, når regler brydes men lysten til at afprøve, udforske er stadig stor og derfor brydes regler stadig en gang imellem.

Børn i denne alder har ofte også tendens til at overdrive deres følelser, de græder ligesom lidt højere, når de slår sig og de kan også finde på at 'grine lidt kunstigt' og overdrive deres humør. Det er måske det I oplever, når jeres dreng virker helt overgearet om aftenen ...

Børn i jeres drengs alder vil ofte være ret gode til at tale om deres følelser, det begynder at kunne sige "far er sur..." eller "jeg glæder mig til..." og man begynder således rent verbalt at kunne få en større fornemmelse for hvad barnet tænker. Man skal naturligvis lytte til dette og tale med barnet om hvordan det oplever situationen, det der er sket. "ja, far blev sur, fordi ..." eller "jeg glæder mig også til i morgen, der kommer mormor, det synes jeg også er hyggeligt."

I forhold til jeres dreng og vægring mod at skulle sove, så tænker jeg at I skal bruge lidt tid sammen med ham inden sengetid. Sæt jer hos ham, tal med ham om dagen, vær nærværende i denne snak. Fortæl ham små historier om ham selv osv. I skal ikke skælde ud, men virke myndige i jeres signaler. Der er forskel ...

Hvis man skælder meget ud, så lægger man stor vægt på lydighed og straffer måske barnet, hvis det ikke gør som man siger "hvis du ikke ... så ...".

---

---

Hvis man er myndig, så sætter man klare regler op for barnets opførsel. Man forklarer hvorfor man har de regler man har og man har realistiske forventninger til sit barn.

Man kan også være eftergivende - så vil man lade barnet styre det meste og netop denne inkonsekvens vil gøre at barnet bliver langt mere impulsiv og ofte gør de ting man ikke vil have ...

I skal hos jer måske arbejde lidt med at opridse reglerne, fortælle hvordan det er og hvorfor. "du skal sove nu, det er ikke legetid mere" ligesom I måske også kan prøve at appellere mere til hans følelsesmæssige forståelse "jeg bliver sur, når du gør det modsatte af hvad jeg siger" - igen en balance, fordi han stadig er så lille at han ikke kan lade være med at bryde regler og naturligt føler skam, når det sker.

Jeg håber at mine tanker vil hjælpe jer lidt videre på vej, fortsat held og lykke med ham :o)

Rigtig god sommer!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---