Svar: Hidsigt temperament - 16 mdr.

---

Kære Camilla

Børn i 1-3 års alderen gennemgår en meget følsom alder. Der er mange ting de skal lære og det betyder at de ofte vil en masse, som de endnu ikke helt kan mestre. Derfor skifter de ofte mellem at være meget glade og meget vrede og humøret kan skifte fra det ene til det andet på et splitsekund. Det er således ikke noget der 'kun' sker i 3 års alderen, men noget der sker allerede nu :o)

Det hænger ofte sammen med at barnet mangler sprog og når man ikke kan give udtryk for sine følelser og tanker verbalt, så gør man det gennem kroppen. Derfor vil børn i 1-3 års alderen ofte have anfald af frustration, hvor de smider sig på gulvet, vrider sig, slår ud med armene, sparker med benene, banker hovedet ind i ting, bider eller river i hår osv. Ligesom de ofte også fysisk reagerer, når de er glade, så har de svært ved at sidde stille, de løber rundt, de hopper osv.

Der er naturligvis forskel på børn, ligesom der også er forskel på voksne og nogle er mere temperamentsfulde end andre. Og det kan da sagtens tænkes at du har fået en dreng, som er lidt mere temperamentsfuld end gennemsnittet, men så ligner han nok en af sine forældre ....? :o)

Det er vigtigt at I altid sørger for at være gode venner, når han bliver vred, frustreret gal osv. så kan han ikke styre det og kan faktisk ikke gøre for det. Det handler om at hans hjerne stadig er så umoden, at de vigtige forbindelser mellem de to hjernehalvdele, der skal få ham til at bevare roen og overblikket, endnu ikke er dannet. Hormoner kører rundt i kroppen på ham og han mister faktisk evnen til at tage vare på sig selv.

Derfor er det rigtig vigtigt at du bevarer roen, sikrer dig at han ikke kan gøre skade på sig selv, du skal lytte til ham og lade ham høre at du godt kan forstå hvad der sker, at du godt kan rumme det - det betyder at du kan holde ud at han har det som han har det og at du ikke tager det personligt eller prøver at lave ham om - og så skal du give ham masser af berøring. For når han får fysisk berøring, så stimulerer du en masse andre ting i kroppen, sætter andre hormoner igang, der får ham til at slappe af og derved skabes de vigtige forbindelser i hans hjerne og han modnes :o)

Det er rigtig godt at du en gang imellem afleder ham og får ham til at tænke på noget andet og kommer væk fra situationen. Det er også helt fint, at du flytter ham fra tingene - når han gør noget han ikke må eller som kan være farligt. Nogle gange skal du sige nej og komme med en forklaring, andre gange skal du aflede og atter andre gang skal du bare flytte ham ...

---

---

... uden at sige særlig meget.

Det er okay at han bliver frustreret når han får et nej, han skal jo også lære at tackle den frustration, det er en del af livets læring at finde ud af at alt ikke altid kan gå lige som man ønsker sig det ...

Det hjælper ham at du viser ham at du forstår det og det hjælper at give ham en medlidende reaktion når hele verden pludselig går ham imod. Det dur f.eks. ikke at skælde ud eller kalde ham hysterisk eller lignende, i stedet må man prøve at sætte de ord på, som han mangler: "Du bliver bare så ked af det, når mor tager dig ned fra bordet", eller "det var også dumt at du fik et æble, når du hellere ville have en banan..". Hvad det nu kan være - ofte er det jo små ting, der i dine øjne virker som bagateller, men for ham er det bare jordens ødelæggelse - ihvert fald lige et par minutter :o)

Han har brug for at I er der for ham lytter til ham, sidder med ham, holder om ham og beroliger ham. Og hvis du ikke kan komme til at røre ved ham, så sæt dig i nærheden, så han kan mærke at du stadig er der, du går ikke fra ham selvom han har det svært, du lytter, du prøver at hjælpe.

---

---

Jeg sammenligner ofte med situationen, hvor I går ind til jeres arbejdsgiver for at fortælle hvor utilfredse i er med et eller andet, I er vrede, I er frustrerede og synes bare ikke det her er rigtigt. Chefen han møder jer med "hold dog op med at være så hysterisk" eller "hvis du skal være så vred, så må du sætte dig hen til skrivebordet og så kan du komme tilbage, når du kan finde ud af at tale med mig".. Hvordan ville I have det?

Og hvordan ville I modsat have det, hvis chefen sagde "det kan jeg godt forstå du blev vred over", "er der noget vi kan gøre for at det skal blive anderledes", eller måske bare "det kan jeg godt forstå, der er desværre ikke så meget jeg kan gøre ved det lige nu, men jeg vil gerne tænke over det du har sagt"... her bliver I mødt med åbenhed og der bliver lyttet. Det kan godt være at det ikke ændrer på noget, at tingene ikke bliver anderledes, men I føler jer i hvert fald lyttet til og det er rart. Det er vigtigt!

Og så er der naturligvis også det meget vigtige i at Zacharias måske en gang imellem har brug for at mærke sig selv og det er rigtig godt at du er opmærksom på dette. Det er netop vigtigt at tumle med ham, give ham kilde ture, danse med ham, svinge ham rundt. Evt. tage ham i svømmehallen - fordi man der naturligt har tæt fysisk kontakt.

Jeg håber at ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med ham og rigtig god sommer til jeres lille familie:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---