Svar: Spædbarn med spiseproblemer
Kære forældre
Det er en frustrerende situation I står i, det har været en lidt hård start på livet og indlæggelsen af jeres datter, medicinen, hendes infektion i kroppen, kan godt have sat sine spor, hvilket I så mærker nu.
Jeres datter er 2 måneder gammel og har kun taget 1 kg på - det er ikke nok og jeg må indrømme at jeg ikke helt forstår hvor jeres sundhedsplejerske er henne i dette forløb. I skriver at hun ikke rigtigt kan hjælpe jer - da I har forsøgt alt ... hmm... hvad med egen læge, hvad siger han/hun?
Det sker at spædbørn får en spiseforstyrrelse og det kan skyldes rigtig mange ting: Indlæggelse, behandling med sondeernæring, stress hos og omkring barnet, det kan være noget somatisk - altså en sygdom hos barnet - eller det kan være noget psykisk, noget mentalt, og nogle gange noget der sker i spisesituationen mellem barn og forældre - Det er meget svært at sige, hvad der sker, men undersøges bør det.
Der er i DK tre steder, hvor man undersøger og behandler spædbørn med spiseforstyrrelser - det er på Glostrup, Bispebjerg og Skejby Sygehus og jeg synes I skal tale med jeres læge omkring jeres lille pige, hvordan hun reagerer og om det vil være hensigtsmæssigt at I bliver henvist til en spædbarnspsykiatrisk afdeling.
På disse afdelinger arbejder man med hele familien, I vil få tilbudt samtaler hvor man hører jeres historie, man indsamler data fra graviditeten, fødslen osv. så man får et billede af både jer og jeres datter. Der er på ...
... afdelingen tilknyttet børnepsykologer, psykiatere, sygeplejersker, socialrådgiver, nogle gange pædagoger og sundhedsplejersker. Alle arbejder med at finde ud af, hvad der sker hos jer, hvorfor jeres datter ikke vil spise og hvad man så evt. skal gøre ved det - for som I skriver, så skal hun jo have mad.
Så mit råd er at I tager kontakt til jeres læge og beder ham eller hende om at komme med en vurdering af jeres lille pige og jeres situation og taler om, hvorvidt I skal henvises til en spædbarnspsykiatrisk afdeling eller måske en børneafdeling der i første omgang kan klarlægge hvorvidt jeres datter rent fysisk har grund til ikke at spise.
I er naturligvis velkomne til at forsøge med en anden type flaske, jeg har fået en del positive tilbagemeldinger omkring den nye babybornfree flaske, som efter sigende skulle have en flaskesut der minimere luften i flasken og dermed hjælper barnet til ikke at sluge så meget luft ... I kan finde dem under 'superlinks' her på siden.
Hendes manglende evne til at overgive sig til søvnen kan meget vel have en sammehæng mellem hendes manglende evne til at spise mad nok. Jeg tænker derfor at det er vigtigt at I får hjælp til at kombinere disse to ting og begynder jeres datter at indtage sit behov for mælk, så vil I sandsynligvis opleve at få en rolige og gladere pige, som også har betydeligt lettere ved at sove.
Jeg håber at I får den hjælp I har brug for og ønsker jer en rigtig god sommer. Pas godt på hinanden alle fire :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Amning og medicin
Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.
Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med fyldig hårpragt, mens andre kun har små dun. Håret tykkelse, længde og farve kan variere.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver siddende. De fleste børn mister en stor del af deres hår, når de er 3-4 måneder gamle. Det sker både, fordi de ligger meget ned, og fordi det hår, der blev dannet i fosterstadiet, ofte falder af på én gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".
Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.
Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.
Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.
Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)
Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)
God sommer











