Svar: Vil ikke sove + natteroderi
Kære Pia
Det lyder ganske rigtigt som om at I allerede har forsøgt mange ting i håb om at jeres datter kunne begynde at sove lidt mere sammenhængende og det er svært at opfinde den dybe tallerken, fordi I jo mere eller mindre har forsøgt alt :o)
Der er dog ingen tvivl om at alderen spiller ind, jeres datter er i begyndende separationsfase og gennemgår en stor udvikling både motorisk og mentalt lige nu. Alderen 7-10 måneder er en alder fyldt med megen natlig uro og det må man et eller andet sted prøve at komme igennem ...
Der er dog heller ikke tvivl om at rytmen om dagen, mængden af søvn i dagtimerne, hvornår barnet sover om dagen, hvad barnet oplever i løbet af dagen, hvor meget barnet stimuleres, madindtag om dagen osv. også spiller ind og her kunne man måske godt arbejde lidt på en ændring hos jer :o)
I forhold til søvnbehov, så vil de fleste børn på jeres datters alder have behov for at sove 2 lure dagligt og en lur sidst på dagen, som ligger mellem kl. 17-18 vil naturligt påvirke nattesøvnen. Faktisk vil al søvn der ligger efter kl. 16 påvirke nattesøvnen i en eller anden grad.
De fleste børn vil trives fint med en formiddagslur på ca 45 minutter - max 1 time og så en lidt længere middagslur på 1½ max 2 timer. Derudover skal barnet have masser af mad, både skemad og mad i stykker, som mætter og fylder, men som samtidig også stimulerer barnet - man skal altså forestille sig at barnet skal have en både fysisk og mental træthed.
Og så er det rigtig vigtigt at barnet aktiveres så meget som muligt i sine vågne perioder og det er her rigtig godt at jeres datter ny begynder at krybe og bruge sig selv mere fysisk. I må meget gerne hjælpe hende med dette og sørge for at hun bliver tumlet med, vendt og drejet, så hun motorisk får brug sig selv rigtig meget.
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover lidt videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden. Hvis hun er god til at tygge, så begynde med ½ bolle med lidt smør, vand af kop.
Puttes til formiddagslur uden flaske ca kl. 10, sover en lille times tid
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk og hvis hun virker parat, så må du gerne forsøge med små brødhapsere som supplement. Grøntsagsmosen er dog stadig meget vigtig og du må gerne købe mos fra glas, hvis det er lettest og mest praktisk. Vand af kop.
Puttes til middagslur med en flaske mme ca 13.30 som nu
Eftermiddag 16: En lille portion flerkornsgrød ...
... med frugtmos, frisk blød frugt i hånden, vand af kop. har hun ikke drukket flaske inden middagslur skal hun have en flaske her
Powernap springes over
Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Fortsat masser af grøntsagsmos suppleret med lidt af jeres mad i hånden, kartoffelbåde, kogte grøntsager og lignende at tygge på selv. Vand af kop.
Suppleres evt. med en godnatgrød alt efter hvor meget aftensmad hun har spist.
Flaske med mme eller vælling og puttes til natten ca kl. 20
Sen aften eller en gang i løbet af natten - f.eks. kl. 01, hvor hun ofte vågner af sig selv: Flaske med mme
Når du putter hende, så er det fint at sidde med hende på skødet og lade roen komme over hende imens hun får flasken, herefter puttes hun i egen seng og beroliges til at ligge der Hvis skiftet er for svært for hende (favn til seng) så giv hende flasken imens hun ligger i senge og sid hos hende, hold hende i hånden, berolig hende, betryg hende og hjælp hende på den måde videre i søvnen.
Hun må også gerne ligge og pludre lidt for sig selv, hvis I skønner at hun har det godt med det, men så gå tilbage til hende, også gerne inden hun begynder at græde og sæt jer hos hende, hold hende i hånden, kærtegn hende og hjælp hende til at overgive sig til søvnen. Brug beroligende ord som "sshhh" eller "ssååå" - små ord som I normalt bruger, når hun også er ked af det og skal beroliges.
Pas på ikke at putte hende for tidligt, jeg kan godt forstå at I har fokus på at hun ikke må blive overtræt, men hun er sandsynligvis ikke træt nok, når I forsøger jer, fordi hun jo ofte har sovet 3 lure ... Når kl. bliver 21, så er hun parat og falder til ro med flasken i løbet af 15 minutter og det er der I skal hen, bare gerne en time tidligere.
Det er naturligvis hensigtsmæssigt at hun på sigt ikke er afhængig af flasken for at falde i søvn, men lige nu må den gerne bruges til at få roen med og stille og roligt skal hun så lære at sove uden. Hunskal stadig have sin mælk, men hun skal lære at slippe flasken og falde i søvn uden at have den i munden. Det samme gælder hendes sut, det er vigtigt at hun kan sove ude og I skal ikke arbejde på at lære hende at have sutten i munden hele natten for at kunne sove :o)
Det handler om at skabe gode søvnassocitationer som stille og roligt gør det muligt for hende at komme videre i søvnen uden jeres aktive deltagelse ...
Jeg håber mine tanker hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke og fortsat god søndag!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Flyverdragter til børn
Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.
Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











