Svar: Hidsig pige
Hej med dig
Ja - hun er helt normalt din lille Freja :o) Hvis søster reagerer mindre temperamentsfuldt end Freja, så er det måske bare fordi Freja lige her fylder lidt ekstra og den anden trækker sig - normalt er det du fortæller.
Børn i pigernes alder får det der hedder fortvivlelsesanfald og her er barnet ikke uartig. Hun er derimod oprigtigt ked af det, hun er skuffet over at tingene ikke er som hun gerne vil have dem, at hun ikke kan finde ud af noget osv. Det kan sagtens være små bitte ting, der i jeres øjne kan virke som bagateller, men for hende betyder det rigtig meget. Det har hun brug for at I forstår, hun har brug for en medlidende reaktion. Hun har brug for at høre at I forstår det: "Bliver du bare så ked af det lige nu" eller "drille skoen, skal mor hjælpe dig" eller "det er også irriterende at mor skrællede æblet, når du hellere ville have det skåret ud ...".
Du skal overveje hvilke konflikter du tager. Er der egentlig noget i vejen for at hun får sin vilje i lige netop den situation. Siger du nej, fordi du er træt og ikke orker mere, fordi det nu bare er blevet en principsag eller er det et reelt nej, fordi hun ikke må noget, som du f.eks. ved kan være farligt for hende. En dag kan meget hurtigt blive fyldt med nej, nej, nej, hvilket et utroligt opslidende for både barn og forældre og derfor må man nogle gange give efter, indgå kompromis eller sige okay, hun får det hun gerne vil. Hvis hun en gang imellem oplever Ja, så vil hun også lettere kunne acceptere et nej andre gange.
Det er også vigtigt at man en gang imellem kan indgå kompromis, som handler om at give alternativer. Hvis din datter beder om at få en is 15 minutter før I skal have aftensmad, så kan du sige "Du kan ikke få en is, men se her er et stykke agurk i stedet". Det er ikke sikkert at hun er med på det, men hvis du har besluttet at hun ikke skal have is, men mere sufficient kost, så er det sådan. Her må du så igen sætte ord på "Du vil bare så gerne have en is, men vi skal have aftensmad først".
Dernæst skal du kunne rumme de frustrationer, der kommer, når hun nogle gange har det svært. Det hører med til livets læring at blive frustreret og hun skal lære at tackle sine frustrationer, når det ikke går som hun gerne vil det.
At kunne rumme hendes følelser betyder at du skal kunne holde ud at hun har det, som hun har det, uden at ville ændre på det. Du skal kunne holde ud at hun er glad, vred, ked af det, sur, frustreret, bange osv. Igen kan du med dine ord, vise at du forstå det og forstår hvordan hun har det. Og det er meget vigtigt at hun føler sig forstået og igen at I lytter.
Når hun er frustreret og ked af det, så pumper adrenalinen rundt i kroppen, hele hendes krop kører i højeste gear, men hvis hun fornemmer at I forstår hende, gerne vil hende og søger at hjælpe osv. så falder hun til ro, ...
... adrenalinen drosler ned.
Det jeg mener er ikke at jeres datter skal bestemme det hele og køre om hjørner med jer, for hun skal naturligvis også opdrages og en del af opdragelsen er også at lære at tingene ikke altid kan blive som hun gerne vil. Hun skal også lære at tackle frustrationen, hun skal lære at finde ud af at man ikke bare kan banke hovedet ind i døren eller smide sig på gulvet - det får man ikke sin vilje igennem af at gøre.
Du skal naturligvis sikre dig at hun ikke kan gøre sig selv eller sin søster skade, så hvis hun bliver så gal at hun lægger sig og sparker i gulvet, så skal du sikre at hun ikke slår sig, slår sit hoved.
Nogle gange hjælper det at sætte sig med hende, løfte hende op og holde hende imens hun raser ud, andre gange kan man slet ikke få lov til det og så kan du i stedet sætte dig ved siden af. Andre gange dur det heller ikke, så kan du sætte dig i nærheden og med ord fortælle at du er der og at du gerne vil putte med hende. Sæt igen ord på det du tror hun føler "Du bliver bare så ked af det lige nu" og kald lidt på hende "Kom Freja, kom hen til mor, kom skat" stille og roligt, vis at du er tilstede for hende og at du tager det helt roligt, at du lytter til hende og at du gerne vil hjælpe hende. At det er okay at hun er ked af det, vred eller hvad hun nu er - du forsøger ikke at ændre på det, du holder fast i dit nej, men du kan stadigvæk godt lide hende og du er i stand til at bevare roen, være en rolige klippe - det hvor hun ikke magter det.
Når hun selv siger nej i løbet af dagen, som modspil til det du beder hende om, så er det et udtryk for at hun er igang med selvstændighed og i gang med at udvikle sin uafhængighed. Hun har et naturligt ønske om selv at bestemme hvad hun vil og hvornår hun vil. Det er helt naturligt for hendes alder og sådan set et fint tegn på at hun udvikler sig sundt.
Prøv her igen at lytte til, hvad det er hun vil i stedet for, det du beder hende om. Måske er hun igang med at lege en sjov leg og har bare ikke lyst til at gøre det, du vil have hende til. Måske vil hun bare prøve at se, hvad der sker, når hun siger det modsatte af dig eller når hun siger det, hun ofte også hører dig sige. Det er naturligt at hun forsøger at finde ud af hvordan sproget fungerer, hvordan man kommunikerer sammen.
Hvis hun siger nej, fordi hun vil noget andet end du vil, så prøv igen at vise hende at du forstår det, at det er sjovt at lege, og kedeligt at I må stoppe legen for at køre nu. Hvis hun siger nej, for at 'drille dig', for at se din reaktion, så reager nogle gange med humor og sjov - "nå, skal du sige nej til mor din lille bøllespirer ... så kommer jeg efter dig gør jeg" .. og tag fat i hende, kild hende osv. At bruge humor er generelt en god måde at komme igennem de små daglige konflikter på :o)
Fortsat held og lykke med dem begge og rigtig god søndag.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....
18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....
16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...
11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...
24. februar 2026 | Opdragelse | 2 år, 8 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 8 mdr.
Hej Helen Jeg har tidligere skrevet til dig om vores datter på 2 år og 8 mdr...
Viden om børn:
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Graviditet uden for livmoderen
Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.
Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.
Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine









