Svar: Skemad og vejledende dagsplan
Hej med dig
Tillykke med jeres lillebror, det lyder som o mat I har haft rigtig meget at se til det sidste år og jeg er ked af at høre at din mor har været alvorligt syg. Jeg håber at det går bedre og at alt nu ser lysere ud.
Nu hvor din dreng er 6 måneder gammel, så vil det være rigtig godt, hvis du begynder at tilbyde ham mad som smager af lidt mere, mad som tager mere og mere udgangspunkt i jeres mad. Han må nu gerne få de lidt grovere grødtyper som havregrød, øllebrød og flerkornsgrød og det vil også være rigtig godt at give ham grøntsagsmos af forskellige grøntsager: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.
Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Han må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum. Netop rodfrugterne er ofte en god idé, de smager af noget, har rigtig gode indholdsstoffer (vitaminer osv.) og har en naturlig sødme samtidig med at de er med til at holde maven igang naturligt.
Du skal også stille og roligt igang med kød og fisk i grøntsagsmosen. Du kan give ham kogt kød af kylling, kalkun, svin, kalv, lam, and, okse osv. og du kan give ham fisk - kogt eller lavet i ovnen - De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og her må han gerne få det hele. Tun fra dåse er også i orden. Du skal stadig mose eller blende maden til en konsistens som passer ham, kødet/fisken skal være med til at give lidt struktur i maden og så skal han sidde med ved bordet og opleve at spise sammen med jer.
Det vil være rigtig fint at du tilbyder din dreng f.eks. ristede rugbrødsbjælker i hånden, som han kan gnave i. Du kan købe et helt mørkt rugbrød uden hele kerner og skære nogle humpler, stammer, som du så rister i ovnen. Så bliver de lidt hårde i kanten og er stadig lidt bløde i midten og de er dejligt at sidde og gumle på.
Selvom børn ikke har tænder så kan de sagtens sidde med lidt brødskorper, agurkestænger og lignende i hånden og de nyder ofte at putte noget i munden.
Det er helt naturligt for børn netop at putte i munden og i 6 måneders alderen kan gummerne godt klø, barnet bliver mere og mere bevidst om at bruge sin mund til forskellige ting og det handler et eller andet sted om at imødekomme dette og den udvikling barnet befinder sig i.
Det ...
... at bruge sine gummer, tygge og gnaske i noget gør at barnet får øvet sig mundmotorisk. Samtidig lærer barnet at det man putter i munden kan smage forskelligt og netop det at motivere barnet, give barnet lyst til at smage og undersøge med munden er vigtigt i forhold til lysten til at spise skemad.
Agurk skulle i øvrigt efter sigende indeholde nogle stoffer som kan virke lidt lokalbedøvende på gummerne, når tænderne begynder at irritere lidt ... så ved du det, til det bliver aktuelt :o)
En plan for dagen, lavet ud fra dine tidspunkter ser således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske ca 100 ml og sover lidt videre. Mængden holdes lidt nede for at give bedre plads til morgengrøden.
Morgen 8: Havregrød evt. med frugtmos som topping, vand af kop.
Formiddag 9.30-10: Frisk blød frugt i hånden at sutte på - f.eks. appelsinbåde, fersken eller lignende at sutte på, evt. lidt frugtmos, vand af kop.
Flaske med ca 100ml mme og puttes til lur ca kl. 11 som nu.
Frokost 13.30: Grøntsagsmos og stille og roligt begyndes med lidt kogt kød eller fisk, det kan være hjemmelavet mos eller mos fra glas svarende til børn på 6 måneder, tilbydes rugbrødsbjælker, agurkestænger eller lignende at gumle på, vand af kop.
Flaske med mme og puttes til middagslur kl. ca 15 som nu
Aften 17.30-18: Grøntsagsmos igen med kød eller fisk og udgangspunktet bliver stille og roligt den mad I andre spiser, tilbydes igen lidt brødskorper eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca 19.30-20 må her gerne få 200ml
Sen aften 23-24: Flaske som spises mere eller mindre i søvne og kan også her meget fint få 200ml som nu.
Som du kan se af denne plan, så har jeg lagt skemåltiderne ind og følger efter med mælken netop for at give plads til mere skemad og stille og roligt få skruet mælkeindtaget lidt ned.
Nogle børn kan bedre lidt den færdiglavede børnemad og det er helt fint at købe mad på glas, hvis det får ham igang. Derudover er det også vigtigt at han som sagt sidder med ved bordet, sidder i høj stol, når I spiser, så han fornemmer at han får mad som I andre og forbinder det at spise med noget hyggeligt og rart. Han må gerne få lidt af jeres sovs på sin grøntsagsmos, netop for at gøre den mere interessant og give den mere smag. Selvom du måske ønsker at lave maden selv, så kan du kigge på glassende med babymad som man kan købe og få masser af inspiration til hvad du kan give ham :o)
Jeg håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med ham - og rigtig god ferie, når I når dertil.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Snore i børnetøj
Der kan være snore i dit barns tøj - snore kan sidde i hætter og kraver, i handsker osv. og det kan være farligt. Lange snore bør undgås, de kan hænge fast i rutschebanen og klatrestativet på legepladsen, - og i værste fald kan børn blive kvalt ved det.
Se derfor dit barns tøj igennem og er der snore, så kan det være en god idé at afkorte snoren mest muligt. Det vil også være en god idé ikke at binde knuder eller sætte andet på snoren, som kan sætte sig fast i legeredskaber,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.