Svar: Mave-uro

---

Kære Line

Tillykke med din lille pige og velkommen til :o)

Det er dejligt at høre at amningen nu begynder at fungere godt igen og at du har fået styr på svampeinfektion osv. Du skal være opmærksom på at netop i forbindelse med infektion i brystet (svampeinfektion, brystbetændelse eller lignende) kan der ske et fald i mælkeproduktionen. Derfor kan barnet godt i et par dage efterfølgende virke mere urolig og søgende, simpelthen fordi barnet så lægges mere til brystet og jo hyppigere barnet dier, jo mere mælk producerer du. Den uro du således oplever hos din datter, kan godt hænge sammen med dette.

Det er også vigtigt at du er opmærksom på at dit ammemønster nu skal være lidt anderledes end tidligere. Lige i begyndelsen da din datter skulle spise hos dig, var det vigtigt at hun spise ligeligt fra begge bryster, så der blive stimuleret til god mælk på begge sider. Men nu hvor mælken er løbet godt til og efterhånden at tilpasset sig, indstillet sig på hendes behov, så er det rigtig vigtigt at du sørger for at amme hende fra et bryst af gangen.

Det er sådan at mælken består af flere forskellige dele og hvor den første del af mælken er mere vandholdig, så er den sidste del af mælken mere tyk som fløde. Det er vigtigt at din datter spiser lang nok tid på et bryst, så hun får den lidt federe fløde med ud, det er den lidt tykkere mælk som giver ro i maven, som mætter hende godt og som giver hende 'elastikker' og gør hende til en michelinbaby. Hvis hun får lidt på det ene bryst og lidt på det andet, så risikerer du at hun får for meget af den lidt vandholdige mælk og dermed også mere uro i maven.

Prøv derfor om du lige nu kan amme hende godt fra et bryst af gangen, sørg for at holde hende igang, når hun spiser, så hun dier effektivt. Du skal kunne se og høre at hun synker. I begyndelsen spiser hun hurtigt og mere grådigt og mælken løber let til hende, men stille og roligt spiser hun mere rytmisk og langsomt og du skal kunne fornemme at hun dier, synker, dier, synker.

Nus hende i håret, i håndfladerne, under fødderne osv. for at holde hende igang, så hun ikke falder i søvn. Herefter skal hun så bøvse, pludres med osv. (i takt med at hun bliver ældre, vil hun naturligt kunne være mere vågen i forbindelse med amning) og så kan du skifte hende. Efter skiftning har hun måske behov for bryst igen og her må du så vurdere om hun skal have samme side igen. Det har hun sandsynligvis ikke behov for, i stedet vil et være dejligt at få toppen fra modsatte side - lidt som at få noget at drikke, den vandholdige mælk, efter et egentlig hovedmåltid og herefter kan du så give hende en sut og en sutteklud og putte hende til lur.

Når hun så vågner fra lur, så starter du med at amme hende der, hvor hun stoppede sidst, hjælper hende med at spise effektivt og længe, bøvser, pludrer, skifter hende og tilbyder så toppen fra modsatte bryst inden hun atter skal sove.

Nogle gange tager hun imod toppen, andre gange vil hun ikke have mere og atter andre gange er hun meget sulten og spiser længe - det er et tilbud og hun skal have lov til at flekse som hun har behov for.

Herefter vil hun normalt kunne tage en god lang lur og netop det at du nu begynder med en sut, vil kunne give hende ...

---

---

... lidt ro i maven. Det at sutte sætter gang i tarmperstaltikken og hjælper maden igennem systemet og det kan være dejligt at få en sut, når hun efter amning skal overgive sig til søvnen.

Prøv at putte hende i forbindelse med sidste amning, hun falder ganske givet i søvn ved brystet og det er helt fint. Hvis hun bare hænger slapt og sover, så put hende og lad hende sove. Hun vil så sandsynligvis begynde at smaske lidt, give lidt lyd fra sig efter ca 40 minutter, her er det så en bøvs der kommer og nogle gange klarer hun det selv, andre gange må du tage hende op, lade hende bøvse, give hende sutten og putte hende igen.

Med hensyn til hendes uro og gråd især om aftenen, så handler dette sandsynligvis om at hun nu er begyndt at være mere vågen, følger mere med i hvad der sker omkring jer og således får flere stimuli. Hun er stadig så lille at hun har brug for meget ro og hun har svært ved selv at sige fra, når det bliver for meget. Det er derfor vigtigt at du i løbet af dagen hjælper hende med at koble fra, så hun skærmes, får sovet og således bearbejdet nogle af alle dagens indtryk og således også har lettere ved at finde ro og har mere overskud i løbet af aftenen.

Du skal her være opmærksom på at børn har forskellige bevidsthedstilstande. Små børn har forskellige måde at vise hvorvidt de er trætte, har brug for at sove, har brug for at ligge og kigge osv. Det vil være godt for dig at kende til, fordi det fortæller dig lidt om hvornår du skal putte din datter i løbet af dagen.

---

---

Stille årvågenhed: Er der hvor din datter ligger og kigger. Ganske stille studerer omgivelserne, lyspletten på væggen, dit ansigt og dine bevægelser. Hun ligger helt stille, følger med øjnene men uden at dreje sit hoved.

Aktiv årvågenhed: Bevæger sig lidt mere, hun kigger mere aktivt rundt, kommer med små lyde, knirker lidt, vægrer sig måske lidt mod kontakt, begynder at virke lidt søgende, sulten eller har behov for hjælp til at koble lidt fra, vender blikket væk og fortæller at hun har brug for lidt ro. Det er ikke det samme som at hun har behov for at sove.

Gråd: Hun begynder at græde, hun hun har været aktiv, er ved at blive træt, er irritabel eller begynder at mærke at hun nu er ved at være sulten. Måske vil hun gerne løftes lidt op, har brug for hjælp til at skifte stilling, få en ny ble, måske behov for bare at ligge lidt for sig selv og lade alle de indtryk hun har fået bundfælle sig. (Se også min artikel "når det lille barn græder" i min artikelsamling).

Døsig: Når hun er træt og har brug for at blive puttet. Døsighed kan dog også være der lige når hun er ved at vågne lidt op fra en lur. Hun bevæger sig, øjnene holder op med at fokusere, virker lidt matte, hun rynker panden, smiler måske lidt, spidser munden, smasker, Øjenlågene er ved at falde i og hun ruller med øjnene. Det er i denne periode at hun skal puttes eller gerne lige lidt før. Ved at putte hende på dette tidspunkt, så giver du hende mulighed for at få en længere sammenhængende søvn og dermed vil du også naturligt få lidt ophold i amningerne, du vil komme ind i en rytme, hvor du ammer f.eks. hver 3-4 time.

Jeg håber at ovenstående tanker og beskrivelse vil hjælpe jer lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---