Svar: Inspiration til ny madplan - 9 mdr.
Kære Susan
Planen for dagen ser umiddelbart rigtig fint ud Annas alder og for tidlige fødsel taget i betragtning. Det ser ud som om at I er kommet rigtig godt igang med familiemaden, mad med mere bid i osv. og det er rigtig dejligt :o)
Jeg vil anbefale dig at bage nogle boller til Anna (og I andre) som du kan bruge som mellemmåltider. Hun må gerne få gluten, men vil du holde mængden af gluten nede, så bør du give hende brød med havre og rug, da glutenindholdet er lavt i netop disse korntyper. Det er blandt andet derfor man anbefaler at starte med havregrød og øllebrød, når barnet skal introduceres for mad med gluten ...
Gode boller til børn Gode boller til børn kan være havregrynsboller eller grahamsboller. Sundhedsstyrelsen har en opskrift på gode og nærende boller. Dejen laves om aftenen og bages næste dag og du skal ikke ælte dejen med hænderne. 
Opskriften er her:
DAG 1
15g gær
3½ dl koldt vand
1 tsk salt
1 strøget spsk. sukker
1 spsk. olie eller blødt smør eller plantemargarine
100g grahamsmel eller havregryn
350-400g hvedemel
1. Rør gæren ud i det kolde vand
2. Tilsæt resten af ingredienserne
3. Rør dejen med en røreske, til den er ensartet og hænger sammen i en stor klump. Dejen skal ikke æltes med hænderne
4. Dæk skålen med husholdningsfilm og stil den i køleskab til næste dag.
DAG 2
1. Tænd ovnen på 200grader
2. Læg bagepapir på en plade
3. Form 12-14 boller med 2 spiseskeer, ed at tage dej op svarende til en bolle på den ene spiseske og skubbe dejen ned på bagepapiret med den anden
4. Lad bollerne efterhæve ca. 10 minutter
5. Pensl bollerne med mælk og bag dem i ca 20-25 minutter til de er gyldne
6. Stil de nybagte boller til afkøling på en bagerist. De er velegnede til frysning.
Opskriften er fra "Mad til spædbørn og småbørn" sst. 2006. De fleste mødre synes den er rigtig god.
-----------------------------
Og her er en opskrift på havregrynsboller:
150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.
50g gær, lidt salt og lidt sukker, 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes ca 750g hvedemel.
Det hele æltes og dejen må gerne være lidt klistret. Hæver ca 1 time, slåes ned og formes til boller (ca 20 stk). Bollerne hæver 20 minutter, pensles med æggehvide, drysses med havregryn og bages ved 200 grader i ca 20 min.
------------------------------ 
Du kan give boller som mellemmåltider, komme smør på, servere med lidt ost i stænger, evt. lidt frugtmos eller måske lidt marmelade, du kan således give forskellige former for grød om morgenen og så give ½ bolle med lidt smør, ost og frugt, som mellemmåltid inden formiddagsluren. Det er stadig vigtigt at tilbyde flere små måltider i løbet af dagen, så hvis din datter ikke spiser så meget til et måltid, så går der ikke så længe før hun tilbydes mad igen :o) Det er stadig bedre med lidt og tit end få og store måltider og som sagt, virker planen for ...
...  dagen fin.
Det er rigtig fint, hvis hun fortsat får ca 500ml mme dagligt, som minimum gerne 400ml indtil hun er et år. Dette hovedsageligt for at sikre hende jern og calcium nok. Men da din datter jo er født før tid, får hun sandsynligvis et ekstra tilskud af jern under alle omstændigheder, så jern via mme er således mindre nødvendigt for hende. Calcium til knoglerne er dog stadig vigtigt, så derfor tænker jeg, at I skal trappe mælken ned som I synes det passer bedst ind i jeres hverdag og til hendes behov. Det vil være rigtig fint at bibeholde flasken til 1 års alderen og så herefter erstatte med en godnathistorie og måske en tår mælk af kop.
Derfor er det også rigtig fint at I kun giver flaske omkring midnat de dage, hvor hun selv viser behov for dette :o) I forhold til hendes alder nu, så vil det være fint, hvis hun stille og roligt trapper lidt ned i antal flasker / tilbud om mælk netop for også at give plads til lidt mere rigtig mad i maven. Hun vil i kraft at sin korrigerede alder måske have behov for 4 x mælk dagligt og i løbet af måske 1 måned kan I så trappe ned til 3, derefter 2 og tilsidst 1.
Hun må også gerne få sit mælkebehov dækket af f.eks. lidt tykmælk eller neutral sødmælksyoghurt - stadig små mængder, men lidt har også ret og kan fint være indgå som et lille mellemmåltid en gang imellem. Du kan komme frugtmos på, revne æbler, lidt rugbrødsdrys og lignende, det vil være helt fint.
Det er dejligt at hun nu er begyndt at bruge sig selv mere fysisk og at du oplever hende motorisk aktiv. Det er helt normalt at hun kommer baglæns i stedet for fremad og dette ofte til stor frustration. Netop temperamentet og det at hun bliver sur kan netop gøre at hun får mobiliseret de kræfter der skal til og får sig skubbet fremad og derved finder ud af, hvad det drejer sig om ... 
Du kan hjælpe hende til at lære at kravle ved at holde hende om livet, når hun ligger på alle fire og så hjælpe hende med at vugge frem og tilbage, frem og tilbage. Det er fra vuggende stilling at hun lærer sig teknikken.
I forhold til at hive sig op, så er tremmesengen ofte rigtig god til dette, fordi netop tremmerne er lette at holde fast i og falder hun så slår hun sig ikke så meget. Det er også en god idé at lade hende rejse sig på dit skød ved at holde dig i hænderne, ligesom hun også kan hoppe på dine lår og øve 'buk og stræk' med sine ben igen og igen.
Prøv også at hjælpe hende med at komme ned at sidde igen, når hun trækker sig op. Det er ofte her det største problem ligger, at hun får sig rejst men ikke kan komme ned igen. Hjælp hende med at bukke i benene og komme ned på numsen og gør det igen og igen, når hun rejser sig.
Det vil være en god idé at give hende et par små skridsikre sko på (skindsutsko) nu hvor hun rejser sig ved tingene, så hun bedre kan stå fast og holde balancen.
Jeg håber du kan bruge ovenstående lidt videre og giver lidt inspiration, fortsat held og lykke med hende:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud?  Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Kolik
Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.
Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alt din støtte og hjælp indtil nu. Igennem dig har jeg lært at have tillid til mine beslutninger og oser ud af tryghedsposen til min dreng og dette med god samvittighed!!!
Ingen tvivl om at du altid skal være min sundhedsplejerske :-)
Kærlig hilsen
P, mor til dreng på 15 måneder.
 
			







