Svar: Udfordringer med nattesøvn

---

Kære Freyas forældre

Godt at høre at I nu oplever bedring på sygdomsfronten :o) Det giver trods alt en lille smule mere overskud i familien ...

Det er generelt en god idé at forsøge at holde nogenlunde ens rytme hjemme som i vuggestuen, men måske det ikke rigtigt virker hos jer i øjeblikket fordi Freya måske begynder at kunne nøjes med kun en lur dagligt nogle dage.

Man kan jo godt forestille sig at hun de dage, hvor I er af sted tidligt og hun kommer i vuggestue, er aktiv, der sker mange ting osv. naturligt er mere træt og har brug for at sove mere end de dage, hvor I er hjemme og kun jer selv og naturligt har mere ro på dagen. Derfor tænker jeg, at I måske skulle prøve at være lidt fleksible omkring lurene om dagen, så hun i vuggestuen bliver puttet som de vurderer der er behov for, men så hun hjemme i weekenderne måske begynder at kunne nøjes med kun en lur dagligt.

I forhold til hendes alder, så vil de fleste børn omkring 16 måneders alderen begynde at få lidt fornemmelse for at man stadig er der, selvom man ikke kan ses. Jeres datter ligger nu aldersmæssigt lige på grænsen til at kunne forholde sig til dette og det kan gøre, at hun nu begynder at kunne sove uden at I behøver sidde hos hende, holde i hånden hele tiden osv. men i stedet kan begynde at gå lidt frem og tilbage eller måske opholde jer i rummet og lave noget andet.

Det at være i rummet, lave noget praktisk kan give hende nogle signaler om at det er sengetid nu, at I har noget praktisk at tage jer til og at hun derfor roligt kan lægge sig til at sove. Der er ikke sjov og ballade nu, det er sengetid, I står bare og stryger tøj, laver noget kedeligt osv. så hun kan ligeså godt lægge sig til at sove.

Så i stedet for at putte med hende på gæstesenge og flytte hende når hun sover, og i stedet for at sidde hos hende, holde i hånden osv. eller i stedet for at gå og hun så rejser sig og er ked af det - så vil jeg foreslå at I stiller jer på værelset eller lige uden for døren og laver noget praktisk. I skal tale til hende "Jeg er lige her, læg dig ned skat" så hun stille og roligt selv begynder at lægge sig og ved, hvad det er I vil og samtidig lære at sove i sin seng, lærer at falde i søvn der hvor I ønsker hun skal sove, ...

---

---

... velvidende at I er der og passer på hende - men uden den meget tætte fysiske kontakt.

Hun kan godt blive forvirret hvis putteritualet trækker ud og I bliver siddende, så kan hun ikke finde ud af hvad I egentlig vil have hende til. Skal I lege, skal hun sove, skal I snakke. Hun kan også blive urolig af at I sidder der. Der må jo være noget galt siden I bliver, siden I ikke går. Og hvis der er noget galt, noget man er urolig for, så skal hun bestemt ikke sove ... I skal derfor prøve at overveje, hvad signaler det er I sender, når I putter hende og det kan her være en god metode at afkorte putteritualet - altså sidde der, læse en bog, kærtegne lidt, synge en sang og så er det sengetid.

Her fortæller I hende at I lige henter noget arbejde, så går I finder strygebræt osv. frem, stiller jer og går igang med det praktiske arbejde. Fortælle hende at hun trygt og roligt kan lægge sig til at sove, at I passer på hende, at hun skal lægge sig ned, I er der, der sker ikke noget osv.

---

---

Netop fordi hun nu begynder at kunne forholde sig lidt mere til at I er i rummet ved siden af, så føler hun sig således ikke længere forladt og alene som tidligere, når I gik fra hende. Det betyder også at hun måske vil søge underholdning lidt mere "hvorfor skal jeg sove, når I sidder i stuen og hygger" og derfor protesterer fordi hun også vil være en del af det ...

Derfor er det rigtig godt, hvis I kan holde fast i at det er puttetid for hende og at I er der, er nærværende, betrygger osv. men samtidig også er konsekvente omkring det. Det er sengetid og ikke legetid nu.

I skal naturligvis hele tiden vurdere, hvad det er hun søger, hvad det er hun har behov for. Det er stadig godt givet ud at sidde og holde hende i hånden og hun så sover i løbet af 10 minutter. Det er langt bede end at træne søvnvaner og kæmpe om at hun skal sove alene ... Men hvis tiden trækker ud, hvis det at I sidder der, holder hendes hånd, taler lidt med hende, synger en sang osv. forvirrer hende, gør hende i tvivl om hvad hun skal - så er det langt bedre at prøve at give hende trygheden ved at være der og så lave noget praktisk, så hun oplever at det er kedeligt, det der sker nu ...

Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---